Luk

Luk
Luk

Luk

L 35 Forslag til lov om ændring af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

(Ændring af ordning for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ()
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget nedlægges certificeringsrådet, der træffer afgørelse om certificering af moduler i offentlig ledelse på diplomniveau, på baggrund af indstilling fra et fagligt ekspertudvalg. I stedet delegeres beslutningskompetencen angående certificering til uddannelses- og forskningsministeren. Afgørelse om certificering skal træffes på grundlag af en ekstern kvalitetssikringsvurdering. Det vil derudover blive muligt at certificere hele offentlige lederuddannelser på diplomniveau, frem for udelukkende at kunne certificere uddannelsernes delmoduler.

Loven vil træde i kraft den 1. januar 2024.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, NB og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 2 (ALT).
Partiernes ordførere
Rasmus Stoklund (S), Peter Juel-Jensen (V), Karin Liltorp (M), Sofie Lippert (SF), Sandra Elisabeth Skalvig (LA), Søren Espersen (DD), Lise Bertelsen (KF), Anne Hegelund (EL), Lars Boje Mathiesen (UFG), Alex Ahrendtsen (DF), Katrine Robsøe (RV), Christina Olumeko (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB)