Luk

Luk
Luk

Luk

L 53 Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

(Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker, udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde og Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til behandling af grønlandske klagesager om patienterstatning).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Lovforslaget indebærer, at der til autorisationen som sygeplejersker bliver knyttet et forbeholdt virksomhedsområde. Det vil medføre, at sygeplejersker får mulighed for selvstændigt at træffe beslutning om og udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Det gælder bl.a. blodprøvetagning, anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler, anlæggelse af kort perifert venekateter og syning af overfladiske hudsår uden for ansigtet.

Forslaget giver bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at visse specialsygeplejersker får et yderligere forbeholdt område.

Forslaget ændrer det forbeholdte virksomhedsområde for jordemødre. Ændringen består både af en modernisering af reglerne og en udvidelse af jordemødrenes forbeholdte område.

Forslaget udvider som følge af en anmodning fra naalakkersuisut (Grønlands Selvstyres regering) Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til også at omfatte behandlingen af klager over afgørelser i sager, som Patienterstatningen behandler efter aftale med naalakkersuisut.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Maria Durhuus (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Kirsten Normann Andersen (SF), Monika Rubin (M), Louise Brown (LA), Marlene Harpsøe (DD), Peder Hvelplund (EL), Per Larsen (KF), Stinus Lindgreen (RV), Mette Thiesen (DF), Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA)