Luk

Luk
Luk

Luk

L 66 Forslag til lov om ændring af lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område.

(Udskydelse af solnedgangsklausul).

Af: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M)
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget foreslås det at udskyde revisionen af loven til den 31. december 2024 ved at ændre solnedgangsklausulen i lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område.

Baggrunden er, at det ikke vil være muligt for Slots- og Kulturstyrelsen at færdiggøre sagsbehandlingen af afrapporteringerne på covid-19-kompensationsordningerne m.v. inden udgangen af 2023, og der vil fortsat være behov for at udveksle oplysninger med andre myndigheder, bl.a. for at kunne sikre, at tilskudsmodtagerne lever op til puljernes indtægtskrav m.v., og for at forhindre dobbeltkompensation. Endelig forventes det, at der vil være behov for udveksling af data i 2024 i forbindelse med klagesagsbehandling og eventuel genbehandling af sager og i forbindelse med eventuelle anlagte retssager.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Rasmus Horn Langhoff (S), Hans Christian Schmidt (V), Mike Villa Fonseca (M), Astrid Carøe (SF), Sólbjørg Jakobsen (LA), Susie Jessen (DD), Helle Bonnesen (KF), Søren Søndergaard (EL), Lars Boje Mathiesen (UFG), Nick Zimmermann (DF), Zenia Stampe (RV), Sascha Faxe (ALT) og Pernille Vermund (NB)