Luk

Luk
Luk

Luk

L 86 Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om maritime uddannelser.

(Virtuel udveksling for studerende).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ()
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget får de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område mulighed for at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvori det indgår, at udvekslingen vil kunne gennemføres helt eller delvis virtuelt, og at det vil være muligt at kombinere virtuel og fysisk udveksling.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Rasmus Stoklund (S), Peter Juel-Jensen (V), Sofie Lippert (SF), Marlene Harpsøe (DD), Karin Liltorp (M), Sandra Elisabeth Skalvig (LA), Lise Bertelsen (KF), Anne Hegelund (EL), Alex Ahrendtsen (DF), Katrine Robsøe (RV), Christina Olumeko (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB)