Luk

Luk
Luk

Luk

L 88 Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug).

Af: Miljøminister Magnus Heunicke (S)
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Lovforslaget indebærer, at husdyrbrug, som er forureningsmæssigt forbundne, blot skal være driftsmæssigt eller teknisk forbundne, for at de skal godkendes eller tillades samlet.

Baggrunden er en række sager inden for de seneste år, hvor husdyrproducenter har udmatrikuleret en del af deres ejendom for at undgå en samlet miljøvurdering af flere anlæg på husdyrbruget. Ved at udmatrikulere er der opnået en lempeligere miljøvurdering og en ringere beskyttelse af omgivelserne, selv om der i praksis fortsat er meget tæt forbindelse imellem husdyrbrugene. Den praksis er i strid med formålet med husdyrbrugloven.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 89 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV og UFG), imod stemte 14 (DD, DF og Kim Edberg Andersen (UFG)), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).
Partiernes ordførere
Anne Paulin (S), Erling Bonnesen (V), Serdal Benli (SF), Jan Carlsen (M), Alexander Ryle (LA), Hans Kristian Skibby (DD), Søren Egge Rasmussen (EL), Niels Flemming Hansen (KF), Katrine Robsøe (RV), Peter Kofod (DF), Sascha Faxe (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB)