B 122 Forslag til folketingsbeslutning om at give voldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved samlivsbrud.

Samling: 2024-25
Status: 2. behandlet/Forkastet
Forslaget giver voldsudsatte familiesammenførte ret til at få forlænget eller ikke at få inddraget deres opholdstilladelse ved samlivsbrud, hvis de kan leve op til de øvrige krav i udlændingelovens § 19, stk. 7. Formålet med forslaget er at give familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de derved mister deres opholdstilladelse.

Forslaget er en redigeret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 40, folketingsåret 2023-24. Forslaget er et af tre forslag, der behandles samlet i Folketinget. Forslagene er delt op for at give Folketingets medlemmer mulighed for at forholde sig til forslagene enkeltvis frem for som et samlet forslag.
Forkastet For stemte 21 (SF, EL, RV, ALT) imod stemte 87 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, BP, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG)) hverken for eller imod stemte 0
Partiernes ordførere
Frederik Vad (S), Hans Andersen (V), Mads Olsen (SF), Kristian Bøgsted (DD), Steffen Larsen (LA), Mohammad Rona (M), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Peder Hvelplund (EL), Peder Hvelplund (EL), Mikkel Bjørn (DF), Zenia Stampe (RV) og Helene Brydensholt (ALT)
Sambehandlet med