L 104 Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet.

(Forbud mod udledning af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod dumpning af optaget havbundsmateriale i vanddybder under 6 m og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til havet fra offshore-CO2-lagringsplatforme, marin geoengineering m.v.).

Af: Miljøminister Magnus Heunicke (S)
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet
Forslagets gennemfører en række tiltag om havmiljøet, bl.a. et forbud mod udledning af scrubbervand (”Aftale om forbud mod udledning af scrubbervand” af 11. april 2024, regeringen (S, V, M) og SF, LA, DD, K, EL, RV og ALT), og et forbud mod klapning i vanddybder under 6 m og i afgrænsede områder (”Aftale om Danmarks Havplan” af 7. juni 2023, regeringen (S, V, M) og SF, DD, LA, K, EL, RV, DF, ALT og NB).
Forslaget regulerer udledninger fra offshore-CO2-lagringsplatforme, den eksterne beredskabsplan på havet, og adgangen til at anvende særlige midler til bekæmpelse af olieforurening af havet.
Med forslaget tiltræder Danmark reglerne om marin geoengineering i FN’s søfartsorganisations Londonprotokol om dumpning i havet. Marin geoengineering er anbringelse af stoffer og materialer i havet for at påvirke havets naturlige processer, f.eks. for at imødegå klimaforandringer.
Vedtaget For stemte 107 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, UFG,) imod stemte 0 () hverken for eller imod stemte 0 ()
Partiernes ordførere
Thomas Monberg (S), Erling Bonnesen (V), Kim Edberg Andersen (DD), Pernille Vermund (LA), Marianne Bigum (SF), Henrik Frandsen (M), Rasmus Jarlov (KF), Leila Stockmarr (EL), Mette Thiesen (DF), Katrine Robsøe (RV) og Torsten Gejl (ALT)