L 183 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven.

(Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandssænkende foranstaltninger og takstfinansiering heraf og ændrede regler om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand).

Af: Miljøminister Magnus Heunicke (S)
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet
Forslaget gennemfører dele af regeringens klimatilpasningsplan 1 fra den 23. oktober 2023 gennem ændringer af miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber og vandsektorloven.

Med forslaget skal kommunerne planlægge, hvordan man vil håndtere terrænnært grundvand i spildevandsplanerne, og spildevandsforsyningsselskaberne får pligt til at håndtere terrænnært grundvand, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Indsatsen kan finansieres over taksterne for spildevand.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Vedtaget For stemte 89 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG)) imod stemte 9 (DD, Jeppe Søe (UFG)) hverken for eller imod stemte 3 (DF, BP)
Partiernes ordførere
Thomas Monberg (S), Erling Bonnesen (V), Marianne Bigum (SF), Kim Edberg Andersen (DD), Pernille Vermund (LA), Henrik Frandsen (M), Rasmus Jarlov (KF), Leila Stockmarr (EL), Mette Thiesen (DF), Torsten Gejl (ALT) og Katrine Robsøe (RV)