L 188 Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

Af: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V)
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe det retlige grundlag for opfyldelse af aftale af 21. december 2023 om forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA.

Formålet med forsvarssamarbejdsaftalen er at styrke dansk, nordisk og europæisk sikkerhed og at styrke NATO's muligheder for at agere i Danmarks nærområde.

Lovforslaget vil give de amerikanske styrker en direkte adkomst til gøre brug af udvalgte militære anlæg og områder i Danmark med henblik på at kunne foretage en række konkrete aktiviteter som led i det militære samarbejde. Blandt disse aktiviteter er bl.a. udstationering af personel, opbevaring af militært materiel og udstyr, vedligeholdelse, træning m.v.
Vedtaget For stemte 95 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jon Stephensen (UFG)) imod stemte 11 (EL, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Theresa Scavenius (UFG)) hverken for eller imod stemte 1 ( Mike Villa Fonseca (UFG))
Partiernes ordførere
Simon Kollerup (S), Theresa Scavenius (UFG), Peter Juel-Jensen (V), Anne Valentina Berthelsen (SF), Lise Bech (DD), Carsten Bach (LA), Peter Have (M), Mai Mercado (KF), Trine Pertou Mach (EL), Alex Ahrendtsen (DF), Stinus Lindgreen (RV) og Sascha Faxe (ALT)