L 189 Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning.

(Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ()
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet
Forslaget implementerer den politiske aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet »Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme« af 17. januar 2025.

Med forslaget ophæves klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme. Varmeforsyningsvirksomheders samlede omkostninger til køb og udnyttelse af overskudsvarme vil således ikke være omfattet af et prisloft.

Vedtaget For stemte 97 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG), Jeppe Søe (UFG)) imod stemte 4 (DF, BP) hverken for eller imod stemte 0
Partiernes ordførere
Jesper Petersen (S), Christian Friis Bach (V), Marianne Bigum (SF), Kim Edberg Andersen (DD), Steffen W. Frølund (LA), Henrik Frandsen (M), Dina Raabjerg (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Nick Zimmermann (DF), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT)