B 120 Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark skal tiltræde protokol nr. 16 til den europæiske menneskerettighedskonvention.

Af: Sascha Faxe (ALT) og Helene Brydensholt (ALT)
Samling: 2025-26 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Forslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om, at Danmark tiltræder protokol nr. 16 til den europæiske menneskerettighedskonvention. Protokollen giver Højesteret og eventuelt andre danske domstole mulighed for at anmode Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om rådgivende udtalelser om fortolkningen og anvendelsen af konventionen. Formålet er at styrke dialogen mellem domstolene, øge retssikkerheden og sikre en mere ensartet og korrekt anvendelse af menneskerettighederne i dansk ret.