B 52 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre regler om narkotikakørsel i Grønland.

Af: Aaja Chemnitz (IA)
Samling: 2025-26
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Formålet med beslutningsforslaget er at indføre regler i den grønlandske færdselslov, som særskilt kriminaliserer narkotikakørsel i Grønland. Det skal være regler, som omfatter fastsættelse af grænseværdier for euforiserende stoffer i blodet, hjemmel til at udtage spytprøver ved mistanke om påvirket kørsel, anskaffelse af narkometre samt de øvrige justeringer af den grønlandske færdselslov, som måtte være nødvendige.

Forslagsstilleren peger på, at den nugældende lovgivning er mangelfuld på området omkring narkotikakørsel i Grønland, og at der derfor hurtigst muligt bør indføres klare regler, som både forbyder narkotikakørsel og giver Grønlands Politi de nødvendige redskaber til effektivt at håndhæve området.
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Louise Elholm (V), Claus Jørgensen (SF), Mads Fuglede (DD), Carsten Bach (LA), Henrik Rejnholt Andersen (M), Rasmus Jarlov (KF), Trine Pertou Mach (EL), Alex Ahrendtsen (DF), Katrine Robsøe (RV), Sascha Faxe (ALT), Aaja Chemnitz (IA), Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (N)