B 15 Forslag til folketingsbeslutning om nej til EU’s »Masseovervågning« – beskyt vores privatliv, digitale sikkerhed og ytringsfrihed (borgerforslag).

Samling: 2025-26
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Lov nr. B 15 af
Forslaget går ud på at pålægge Folketinget at stemme nej til EU’s »Chatkontrol«, der er en lov, der pålægger masseovervågning af alle borgere ved at scanne private beskeder, e-mails, billeder og filer - også på tjenester med end to end-kryptering.

I stedet ønskes der målrettede og proportionale tiltag, der beskytter børn uden at fjerne grundlæggende rettigheder til privat kommunikation og datasikkerhed.

Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.
Partiernes ordførere
Per Husted (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Kim Edberg Andersen (DD), Alexander Ryle (LA), Rasmus Lund-Nielsen (M), Dina Raabjerg (KF), Rosa Lund (EL), Mette Thiesen (DF), Stinus Lindgreen (RV), Helene Brydensholt (ALT) og Lars Boje Mathiesen (BP)