L 10 Forslag til lov om anlæg af ny midtjysk motorvej

(strækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest).

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Samling: 2025-26
Status: 2. behandlet/Direkte til 3. behandling
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmelsgrundlaget for etablering af motorveje mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg samt mellem rute 18 ved Give og rute 28/30 Grinstedvej i Billund Vest. Det omfatter ekspropriation og skal muliggøre nye motorveje, der forbedrer vejforbindelserne i Midtjylland, aflaster rute 13 og E45 og øger fremkommeligheden mellem Give og Billund Vest.

Derudover bemyndiges transportministeren til at nedklassificere visse vejstrækninger, omlægge jernbaner og lokale veje samt gennemføre miljøgodkendelser.

I lovforslaget er også indeholdt særlige bestemmelser om miljø, klageadgang og støjkompensation til berørte boligejere.

Loven forventes at træde i kraft 1. januar 2026.
Partiernes ordførere
Thomas Jensen (S), Peter Juel-Jensen (V), Mads Olsen (SF), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Jens Meilvang (LA), Peter Have (M), Joachim Hoffmann-Petersen (KF), Leila Stockmarr (EL), Nick Zimmermann (DF), Helene Brydensholt (ALT) og Katrine Robsøe (RV)