L 24 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven.

(Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.).

Af: Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Samling: 2025-26
Status: Betænkning afgivet
Formålet med lovforslaget er at lempe den almindelige elafgift ned til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027.

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2026 og skal sikre danskerne et større rådighedsbeløb for at afbøde de stigende fødevarepriser.

Husholdninger og ikkemomsregistrerede erhverv (herunder foreninger m.v.) betaler den almindelige afgift og vil opnå en lempelse på 71,9 øre pr. kWh (2026-priser). Husstande med elvarme (herunder varmepumpe) betaler EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh for den del af elforbruget, der ligger ud over 4.000 kWh, og vil dermed opnå lempelse af deres elforbrug op til 4.000 kWh.

Momspligtige erhverv kan få godtgjort elafgiften ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh. Nedsættelsen af den almindelige elafgift berører dermed ikke momspligtige erhverv.

Som følge af at den almindelige elafgift lempes i 2026 og 2027, foreslås det at nedsætte satsen til brug for beskatning af værdien af privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes vedvarende energi-anlæg, så satsen er på niveau med prisen ved køb på det kollektive elforsyningsnet i den periode, hvor den almindelige elafgift lempes.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.
Partiernes ordførere
Maria Durhuus (S), Preben Bang Henriksen (V), Sofie Lippert (SF), Hans Kristian Skibby (DD), Steffen W. Frølund (LA), Ammar Ali (M), Frederik Bloch Münster (KF), Pelle Dragsted (EL), Peter Kofod (DF), Samira Nawa (RV), Christina Olumeko (ALT) og Lars Boje Mathiesen (BP)