L 4 Forslag til lov om ændring af hjemrejseloven, udlændingeloven, lov om knive og blankvåben m.v. og forskellige andre love.

(Mere intensiv kontrol med udlændinge uden lovligt ophold, forbud mod at føre motordrevet køretøj for visse udlændinge og udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S)
Samling: 2025-26
Status: Stadfæstet
Lovforslaget skærper kontrollen med visse udlændinge uden lovligt ophold.

Med lovforslaget indføres der daglig meldepligt for alle udlændinge uden lovligt ophold, som bliver underlagt kontrolforpligtelser, ligesom der indføres et forbud mod at føre motorkøretøj for udlændinge uden lovligt ophold, som er underlagt kontrolforpligtelser efter hjemrejseloven. Derudover udvides knivlovens anvendelsesområde til alle indkvarteringssteder under Udlændingestyrelsen.

Lovforslaget giver også Hjemrejsestyrelsen og politiet nye opgaver i forbindelse med Dublinoverførsler og justerer klageregler på udlændingeområdet.

Endelig indeholder det konsekvensændringer som følge af ophævelsen af Afghanistansærloven samt enkelte tekniske ændringer i udlændingeloven.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. december 2025.
Forslaget er vedtaget. For stemte 90 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, BP og Mai Villadsen (EL)), imod stemte 11 (EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0. Ved en fejl er Anders Kronborgs (S) stemme registeret i Mai Villadsens (EL) navn.
Partiernes ordførere
Frederik Vad (S), Hans Andersen (V), Mads Olsen (SF), Peter Skaarup (DD), Steffen Larsen (LA), Mohammad Rona (M), Frederik Bloch Münster (KF), Søren Søndergaard (EL), Mikkel Bjørn (DF), Zenia Stampe (RV) og Helene Brydensholt (ALT)