L 51 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet.

(Kapacitetsmekanismer og mulighed for, at Energinet kan eje og drive et trykluftslager).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ()
Samling: 2025-26
Status: Betænkning afgivet
Lovforslaget har til formål at styrke Danmarks elforsyningssikkerhed og håndtere fremtidige udfordringer med balancen mellem elforbrug og -produktion.

Forslaget består af to hoveddele:

1) Kapacitetsmekanismer: Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for en eventuel kapacitetsmekanisme, som kan sikre tilstrækkelig elkapacitet i perioder med høj efterspørgsel.

2) Trykluftslagring: Energinet får mulighed for at stille trykluftslagringsfaciliteter til rådighed for kommercielle aktører via udlejning, hvilket kan fremme energilagring, uden at Energinet selv deltager i markedsaktiviteter.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2026.
Partiernes ordførere
Jesper Petersen (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Claus Jørgensen (SF), Susie Jessen (DD), Steffen W. Frølund (LA), Henrik Frandsen (M), Tina Cartey Hansen (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Nick Zimmermann (DF), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT)