L 89 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Ansattes adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver, fængselsstraf til personer i ledelsen i særlig grove sager, forhøjelse af bøden for udvalgte formelle overtrædelser m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S)
Samling: 2025-26
Status: Betænkning afgivet
Med lovforslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte regler om arbejdsgivers pligt til at sikre ansattes adgang til oplysninger direkte fra en tredjepart om resultater af asbestprøver, f.eks. i form af en QR-kode. Derudover indføres et vejledende niveau for fængselsstraf i særligt grove tilfælde af overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, herunder ved særligt grove overtrædelser af asbestreglerne eller ved overtrædelser, der har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger. Endelig indføres der med lovforslaget et forhøjet bødeniveau for større virksomheder ved visse arbejdsmiljøovertrædelser, ligesom revisionsklausulen i udstationeringsloven forlænges.
Partiernes ordførere
Frederik Vad (S), Kim Valentin (V), Karsten Hønge (SF), Charlotte Munch Pasler (DD), Carl Andersen (LA), Ammar Ali (M), Dina Raabjerg (KF), Victoria Velasquez (EL), Nick Zimmermann (DF), Samira Nawa (RV) og Karin Liltorp (ALT)