L 99 Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven, straffeloven og retsplejeloven.

(Strafskærpelser og udvidet mulighed for rettighedsfrakendelse på dyrevelfærdsområdet).

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V)
Samling: 2025-26 (1. samling)
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Formålet med forslaget er at bidrage til at sikre dyrevelfærden ved at indføre skærpede straffe for grovere overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Det gælder navnlig i gentagelsestilfælde og ved at udvide mulighederne for at frakende retten til at eje, bruge eller slagte dyr eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr.

Forslaget følger af initiativ 7 i den politiske aftale »Sammen om Dyrene – Aftale om dyrevelfærd 2024-2027« indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet den 9. februar 2024.

Partiernes ordførere
Thomas Skriver Jensen (S), Erling Bonnesen (V), Carl Valentin (SF), Kristian Bøgsted (DD), Carsten Bach (LA), Charlotte Bagge Hansen (M), Per Larsen (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Pia Kjærsgaard (DF), Helene Brydensholt (ALT) og Zenia Stampe (RV)