L 67 Forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond.

(Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, forvaltning af fondens midler m.v.).

Af: Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen ()
Samling: 2025-26
Status: 2. behandlet/Direkte til 3. behandling
Med lovforslaget foreslås det, at der kan etableres hjemmel til at foretage formålsspecifikke kapitalindskud, så Den Sociale Investeringsfond kan modtage kapital, der ved politisk beslutning er øremærket til et overordnet formål inden for de politisk fastsatte temaer for fonden. Derudover indgår det også i lovforslaget, at processen for fastsættelsen af temaer, som fonden skal disponere og investere inden for, fastsættes af social- og boligministeren og ikke i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Med lovforslaget vil det også blive tydeliggjort, at fonden skal formidle sin viden om resultaterne af sit arbejde med udvikling og udbredelse af indsatser og investeringsprojekter. Det foreslås desuden i lovforslaget at tilvejebringe hjemmel til, at fonden i investerings- og udviklingsprojekter kan opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler. Derudover indeholder lovforslaget endvidere forslag om, at der etableres hjemmel til, at social- og boligministeren kan føre tilsyn med fondens likviditetsforskydning.
Partiernes ordførere
Maria Durhuus (S), Erik Veje Rasmussen (V), Astrid Carøe (SF), Katrine Daugaard (LA), Karina Adsbøl (DD), Rosa Eriksen (M), Dina Raabjerg (KF), Victoria Velasquez (EL), Mette Thiesen (DF), Karin Liltorp (ALT) og Lotte Rod (RV)