L 61 Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Samling: 2026-27
Status: Fremsat
Formålet med lovforslaget er at gennemskrive og samle reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats i en ny hovedlov, som skal være lettere at forstå og administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Den nye hovedlov udmønter beskæftigelsesreformens intention om en ny retning for beskæftigelsesindsatsen med færre målgrupper og større frihed til, at indsatsen tilrettelægges efter den enkelte borgers behov. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagene L 62 og L 63, der sammen med dette lovforslag udmønter de sidste dele af ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler”, som den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.