Loven er udarbejdet efter tilsvarende retningslinier som normeringslovene for de nærmest foregående år. Det har således været en forudsætning, at forslag om oprettelse af nye tjenestemandsstillinger og om oprykning af tjenestemandsstillinger til højere lønningsklasse kun kunne optages, såfremt sådanne forslags gennemførelse måtte anses for tvingende nødvendig som følge af ændringer indenfor pågældende styrelse, der var indtrådt efter den nugældende tjenestemandslovs gennemførelse, samt at forslag om oprettelse af stillinger, der fortrinsvis eller udelukkende har til formål at forbedre avancementsforholdene for en tjenestemandsgruppe, kun kunne optages, såfremt der var sket aldeles afgørende forskydninger i forudsætningerne for den nuværende normering af avancementsstillinger i pågældende etat.

Når der alligevel på enkelte områder er foretaget relativt omfattende omnormeringer, skyldes det ganske særlige forhold indenfor disse områder.

I overensstemmelse med den af folketingets lønningsudvalg afgivne betænkning af 19. marts 1953 over forslaget til normeringslov for finansåret 1953-54 er der således med henblik på en forbedring af avancementsforholdene for toldetatens assistentpersonale gennemført en ekstraordinær normering af 40 overassistentstillinger.

Udfra tilsvarende synspunkter er der til enkelte tjenestemandsgrupper, for hvilke en særlig ugunstig aldersfordeling gør sig gældende, foretaget ekstraordinære normeringer, hvilket bl. a. gælder indenfor ordenspolitiet, hvor der i fortsættelse af den på normeringsloven for 1953-54 påbegyndte omnormering af politibetjentstillinger til stillinger som overbetjente af 2. grad er normeret 250 overbetjente af 2. grad mod nedlæggelse af et tilsvarende antal politibetjentstillinger.

Det har herved været en forudsætning, at avancementsstillinger, der bevilges under hensyn til en midlertidig ugunstig aldersfordeling, påny afskrives, når de særlige forhold, der begrundede den ekstraordinære normering, ikke længere er tilstede.

Under fængselsvæsenets afsnit er optaget ca. 100 nye tjenestemandsstillinger, hvilket hovedsagelig skyldes, at de 2 midlertidige straffelejre, Kragskovhede og Møgelkær, normeres som faste fængselsafdelinger, så at der oprettes tjenestemandsstillinger til det ved disse 2 institutioner beskæftigede overordnede personale, der hidtil med finanslovhjemmel har været lønnet på konstitutionsbasis.

For forsvarets vedkommende er der oprettet et ret betydeligt antal nye tjenestemandsstillinger, såvel militære som civile stillinger. Denne udvidelse af de militære stillingers antal er en følge af forsvarets udbygning og er i overensstemmelse med de i 1951 gennemførte forsvarslove, hvorved bemærkes, at antallet af tjenestemandsstillinger er fastsat under hensyn til det forventede behov i finansåret 1954-55. Hvad angår de nye civile tjenestemandsstillinger under forsvaret, bemærkede finansministeren ved fremsættelsen af lovforslaget, at hovedparten af disse agtes besat med kontraktansatte civile funktionærer, som i forvejen har adgang til pension efter loven om pensionering af civile funktionærer m. fl. under forsvaret.

I lovens § 4 er der foretaget visse ændringer i tjenestemandslovens §§ 60 og 61 m. fl., der tilsigter at bringe tjenestemandslovens regler om pensions fortabelse i overensstemmelse med de ved lov nr. 286 af 18. juni 1951 gennemførte nye regler om fortabelse af rettigheder som følge af straf (årbog 1950-51, side 402).

Herom anføres i bemærkningerne til det af finansministeren fremsatte lovforslag bl. a.:

„Ved lov nr. 286 af 18. juni 1951 er der gennemført nye regler om fortabelse af rettigheder som følge af straf. Herefter medfører strafbart forhold — af hensyn til den dømtes resocialisering — efter straffens udståelse principielt ikke tab af borgerlige rettigheder, men hjemler kun udelukkelse fra en rettighed, når der' som følge af den begåede forbrydelse er grund til at befrygte en nærliggende fare for misbrug af stilling eller hverv, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse.

Loven af 18. juni 1951 indeholder ikke bestemmelser om ændringer i tjenestemandsloven, men spørgsmålet om, hvorvidt de i loven indeholdte regler måtte give anledning til revision af tjenestemandsloven, specielt dennes pensionsbestemmelser i §§ 60-61 m. fl., har været overvejet i et af finansministeriet under 25. oktober 1951 nedsat udvalg, der har afgivet betænkning den 21. maj 1952.

Overensstemmende med de i betænkningen anførte synspunkter tilsigter de foreslåede ændringer at bringe tjenestemandslovens regler om pensionsfortabelse i overensstemmelse med de almindelige regler om rettighedsfortabelse.

Tjenestemandslovens § 60 foreslås derfor affattet således, at pensionsret fortabes, hvis tjenestemanden afskediges, fordi han har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, ,,der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen".

Endvidere foreslås i tjenestemandslovens § 61 udtrykket „svækker den for stillingen nødvendige agtelse og tillid" ændret til „gør ham uskikket til at forblive i sin stilling".

Den ændrede formulering af §§ 60 og 61 vil formentlig ikke medføre noget nævneværdigt udsving i antallet af afskedigelser, idet man i praksis har fulgt retningslinier, der er vel forenelige med den foreslåede nye affattelse og det dermed knæsatte „adækvanskriterium".

Ændringen af § 60 vil dog kunne medføre, at strafbare forhold, der er begået uden tilknytning til tjenesten, og som efter hidtidig praksis på grund af deres grovhed er henført til tjenestemandslovens § 60, ikke fremtidig vil blive omfattet af denne bestemmelse, men må henføres til tjenestemandslovens § 61, hvilket imidlertid ikke udelukker, at afskedigelse som hidtil kan ske uden pension, men kun bevirker, at afgørelsen af pensionsspørgsmålet skal ske ved bestemmelse på bevillingslov, hvorved antallet af pensionssager efter § 61 vil blive noget forhøjet.

Da det må anses for bedst stemmende med de til grund for rettighedsloven liggende synspunkter, at allerede aktuelle pensionsrettigheder ikke bortfalder på grund af pensionistens vandel efter tjenesteforholdets ophør, foreslås den hidtidige bestemmelse i tjenestemandslovens § 62, stk. 2 d), om pensionsbortfald som følge af et af pensionisten efter afskedigelsen fra tjenestemandsstillingen begået strafbart forhold ophævet.

På tilsvarende måde foreslås reglerne i § 68 om bortfald af enkepension som følge af et af enken begået strafbart forhold ophævet.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser ikke omfatter tilfælde, i hvilke retten til pension er fortabt inden 1. april 1954.

I tjenestemandslovens §§ 67, stk. 2, og 68, stk. 1 f), foreslås en ændring i formuleringen, der tilsigter at tydeliggøre, at kun handlinger, begået af tjenestemanden under ansættelsen, skal kunne bevirke, at enken er uberettiget til at oppebære pension.

De foreslåede ændringer i tjenestemandslovens bestemmelser kommer ifølge § 39, § 23 samt § 42 i henholdsvis lov nr. 414, lov nr. 417 og lov nr. 418 af 12. juli 1946 tillige til anvendelse på tjenestemænd og pensionister i folkeskolen og folkekirken.

Det samme gælder civile funktionærer, håndværkere og arbejdere ved hæren og søværnet m. v. samt disses efterladte enker eller børn, såfremt de pågældende i henhold til lov nr. 386 af 12. juli 1946 — med de i loven nærmere angivne afvigelser — er berettiget til pension efter reglerne i tjenestemandslovens kapitel 2. Under hensyn hertil tilsigter forslaget om ændring i § 2, stk. 1, sidste punktum, i civilarbejderloven at bringe denne bestemmelse i overensstemmelse med den foreslåede ændrede affattelse af tjenestemandslovens § 60."

Lovforslaget henvistes i folketinget til lønningsudvalget, der indstillede det til vedtagelse med enkelte af finansministeren stillede ændringsforslag.

Et af disse gik bl. a. ud på, at antallet af trafikinspektører under statsbanerne skulle forhøjes med 2 til 11 i stedet for som oprindelig foreslået med 1 til 10. Herimod gjorde Aksel Larsen (DK) indsigelse, efter at han af finansministeren havde fået bekræftet, hvad han formodede, at det var hensigten, at overtrafikkontrolør Mansa Hedegaard skulle udnævnes til trafikinspektør.

Ved den efterfølgende afstemning blev det med 95 stemmer mod 6 (DK) tiltrådt, at antallet af trafikinspektører forøges med 2 til 11; 4 medlemmer (DR) afholdt sig fra at stemme. Bortset herfra vedtoges ændringsforslagene uden afstemning.

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget enstemmigt med 128 stemmer, idet 11 medlemmer hverken stemte for eller imod.