Lovforslaget fremsattes som et led i regeringens bestræbelser for at sikre statsfinanserne et passende overskud og underbygge landets valutariske stilling. Det tilsigtede at skaffe postvæsenet en bedre betaling for avisbesørgelsen og at nedsætte den laveste vægtgrænse for breve fra 50 g til 20 g.

Ved fremsættelsen anførte ministeren for offentlige arbejder herom:

„Beregninger, der er foretaget af post- og telegrafvæsenet, viser, at avisbesørgelsen giver et betydeligt underskud. Dette er iøvrigt indlysende, når der foretages sammenligninger med de beløb, som aviserne må betale for omdeling ved tariflønnet arbejdskraft, hvilke beløb er mere end dobbelt så store som de beløb, som post- og telegrafvæsenet kalkulationsmæssigt kan afsætte til omdeling af dagblade.

Avisportoen blev sidst forhøjet i 1952. Den blev dengang fastsat til satser, der var meget lave, og som ikke var ført à jour i forhold til stigningen i lønninger i årene forud. Siden da er lønningerne steget yderligere. Da avisbesørgelsen hører til de forretninger, på hvilke udgiften til manuel arbejdskraft hviler særlig tungt, må det anses for rimeligt at foretage en forhøjelse af avisportoen.

Den foreslåede forhøjelse udgør ialt ca. 60 pct. og anslås at ville andrage et beløb af ialt 10 mill. kr.

Det foreslås samtidig at ændre den laveste vægtsats, 50 g, for breve til 20 g, hvorved Danmark kommer på linie med de øvrige nordiske lande. Denne ændring af vægtsatsen anslås at ville give en merindtægt af ca. 1 mill. kr., således at den samlede foreslåede takstforhøjelse kan anslås til at give ca. 11 mill. kr. årlig."

Angående en i den foregående samling vedtaget lov om ændringer i postloven se årbog 1954-55, side 269.

Ved 1. behandling anbefalede Poul Hansen (Svendborg) (S) lovforslaget til en velvillig behandling, efter at man havde set på det i et udvalg. Tesdorpf (KF) fandt ligeledes lovforslaget velbegrundet i dets hovedprincipper, mens enkeltheder måtte overvejes nærmere. De øvrige ordførere var mere reserverede overfor lovforslaget, flere af dem gik stærkt imod det, navnlig på grund af de øgede udgifter, som store dele af pressen ville komme ud for, hvis avisportoen blev sat op som foreslået.

Det udvalg, som fik sagen til behandling, afgav ikke betænkning.