I henhold til lov nr. 186 af 11. juni 1954 (årbog 1953-54, side 153) har der for finansårene 1954-55 og 1955-56 været udbetalt statstjenestemændene et midlertidigt løntillæg, der har været motiveret med en siden ikrafttrædelsen af tjenestemandsloven af 6. juni 1946 stedfunden forskydning i forholdet mellem de gennemsnitlige timefortjenester for faglærte og ufaglærte arbejdere i det frie erhverv og de for tjenestemandsansatte arbejdere gældende lønninger.

Endvidere har der med hjemmel i den nævnte lov i de omhandlede finansår været ydet statstjenestemændene et særligt tillæg til imødegåelse af en siden 1946 stedfunden nivellering af lønnen for de mellemste og højeste lønningsklasser.

Efter lovens udløb blev spørgsmålet om fortsat ydelse og eventuel forhøjelse af de nævnte tillæg optaget til forhandling mellem finansministeren og statstjenestemændenes centralorganisationer samt Danmarks Lærerforening. Resultatet af disse forhandlinger blev, at statstjenestemændenes centralorganisation I samt Danmarks Lærerforening tiltrådte en af finansministeren foreslået ordning, som senere sattes i kraft ved nærværende lov, mens centralorganisation II og Danske Statsembedsmænds Samråd ikke kunne give tilslutning til ordningen.

Det midlertidige løntillæg har i finansåret 1955-56 været ydet med 14 portioner à 3 pct. af tjenestemandens pensionsgivende lønning. Heraf har dog 9 portioner forsåvidt angår pensionsgivende lønninger indtil 5 400 kr. været beregnet efter følgende satser i forhold til den pensionsgivende lønning:

Under 1 500 kr ............................... 8,8 pct.
1 500—2 999 - ............................... 132 kr.
3 000—4 499 - ............................... 144 -
4 500—5 399 - ................................ 162 -

De resterende 5 portioner, som blev indført ved lov nr. 186 af 11. juni 1954, har forsåvidt angår pensionsgivende lønninger indtil 6 000 kr. været ydet efter følgende satser i forhold til den pensionsgivende lønning:

Under 1 500 kr ................................ 8,8 pct.
1 500-2 899 - ................................ 132 kr.
2 900—4 499 - ................................ 144 -
4 500—5 599 - ................................ 168 -
5 600-5 999 - ................................ 180 -

Under hensyn til den indenfor det private erhverv stedfundne lønudvikling, herunder de i foråret 1956 gennemførte lønforbedringer for privatindustriens arbejdere, forhøjes ved nærværende lov det midlertidige løntillæg med 2 portioner til 16 portioner i finansåret 1956-57 og med yderligere 1 portion i finansåret 1957-58.

Mens de forannævnte 9 portioner fortsat beregnes på det angivne grundlag, skal de nytilkommende portioner samt de ved loven af 1954 indførte 5 portioner beregnes efter følgende satser i forhold til den pensionsgivende lønning:

Under 1 500 kr ................................ 8,8 pct.
1 500-2 899 - ................................ 132 kr.
2 900-3 899 - ................................ 144 -
3 900-4 499 - ................................ 156 -
4 500-5 599 - ................................ 180 -
5 600-6 399 - ................................ 192 -
6 400 kr. og derover ........................ 3 pct.

Den ændrede skala bevirker, at portionernes størrelse forhøjes fra 144 til 156 kr. for pensionsgivende lønninger mellem 3 900 og 4 499 kr. I lønintervallet 4 500—5 599 kr. forhøjes portionerne fra 168 til 180 kr., i intervallet 5 600—5 999 kr. fra 180 til 192 kr. og i intervallet 6 000—6 399 kr. fra 3 pct.

til 192 kr. For pensionsgivende lønninger på 6 400 kr. og derover ydes samtlige portioner som hidtil med 3 pct. pr. portion.

Det midlertidige løntillæg ydes som hidtil til ikke-forsørgere over 30 år med samme beløb som for forsørgere. Til ikke-forsørgere mellem 25 og 30 år blev det midlertidige løntillæg oprindelig udbetalt med 2/3 af satsen for forsørgere, men ved loven af 11. juni 1954 blev der for at hidføre en særlig lønforbedring for de pågældende gennemført den ændring, at der til sådanne ikke-forsørgere skete udbetaling med de for forsørgere fastsatte satser af 3 portioner i finansåret 1954-55 og 4 portioner i finansåret 1955-56. I overensstemmelse hermed er det bestemt, at de nu tilkommende portioner ydes de pågældende med satsen for forsørgere. Endvidere gennemføres der en yderligere lønforbedring for de pågældende derved, at endnu 1 af de ved loven af 1954 ydede portioner udbetales dem med det fulde beløb. Der vil herefter blive udbetalt denne gruppe ikke-forsørgere 9 portioner midlertidigt løntillæg med 2/3 af forsørgersatsen og det resterende antal portioner (7 i finansåret 1956-57 og 8 i finansåret 1957-58) med det fulde beløb. For ugifte tjenestemænd under 25 år beregnes det midlertidige løntillæg efter de hidtidige regler, d. v. s. med 2/3 af forsørgersatserne.

Til den højestlønnede af samgifte tjenestemænd skal det midlertidige løntillæg som hidtil ydes med det fulde beløb for forsørgere. For den lavestlønnede samgifte tjenestemand over 25 år har 9 portioner hidtil været ydet med 2/3 af beløbet for forsørgere, mens de ved loven af 1954 tilkomne 5 portioner har været ydet med det fulde beløb. Overensstemmende med den i 1954 indførte ordning vil de nye portioner midlertidigt løntillæg blive udbetalt de pågældende med samme beløb som for forsørgere. Til den lavestlønnede samgifte tjenestemand under 25 år udbetales det midlertidige løntillæg som hidtil med 2/3 af forsørgersatsen.

For pensionisternes vedkommende har man bl. a. under hensyn til pensionernes størrelse i forhold til lønningerne ikke fundet anledning til at foretage nogen ændring i det hidtidige princip, hvorefter pensionisterne oppebærer det midlertidige løntillæg med 70 pct.

Det siden 1. april 1952 ydede særlige tillæg udgjorde i finansåret 1952-53 forskellen mellem 4 ordinære reguleringstillægsportioner og et tilsvarende antal portioner, beregnet pr. portion som 3 pct. af den pensionsgivende lønning. For finansåret 1953-54 var tillægget fastsat som forskellen mellem 9 ordinære og 9 procentberegnede portioner. For finansåret 1954-55 blev der omregnet yderligere 1 portion, beregnet som forskellen mellem 1 ordinær reguleringstillægsportion og 1 portion af samme størrelse som de pr. 1. april 1954 tilkomne portioner midlertidigt løntillæg. Pr. 1. april 1955 skete der yderligere omregning af 1 portion på det sidst anførte grundlag, således at det samlede antal omregnede portioner udgjorde 11.

Ved nærværende lov forhøjes antallet af omregnede portioner til 13 for finansåret 1956-57 og til 14 for finansåret 1957-58. Samtidig bestemmes det, at de nye samt de pr. 1. april 1954 og 1. april 1955 omregnede portioner skal beregnes som forskellen mellem 1 ordinær reguleringstillægsportion og 1 portion af samme størrelse som de fra 1. april 1956 ydede portioner midlertidigt løntillæg.

For ugifte tjenestemænd over 30 år beregnes tillægget som hidtil pr. portion som forskellen mellem den forsørgerne tilkommende portion og en ordinær reguleringstillægsportion for ikke-forsørgere, jfr. tjenestemandslovens § 93, stk. 1. For ugifte tjenestemænd under 30 år har det særlige tillæg hidtil været ydet med 2/3 af det for forsørgere gældende beløb, men for at gennemføre en ekstraordinær lønforbedring for ikke-forsørgere mellem 25 og 30 år bestemmes det, at de nye portioner særligt tillæg beregnes som forskellen mellem en ordinær reguleringstillægsportion, jfr. tjenestemandslovens § 93, stk. 1, og en portion midlertidigt løntillæg efter den nye skala, samt at de ved loven af 1954 omregnede 2 portioner fremtidig beregnes på samme måde. For ugifte tjenestemænd under 25 år beregnes tillægget som hidtil.

Til den lavestlønnede samgifte tjenestemand over 25 år udbetales 9 portioner af det særlige tillæg med forskellen mellem 2/3 af 3 pct. af den pensionsgivende lønning og 1/2 af en ordinær reguleringstillægsportion for forsørgere, mens de fra 1. april 1954 tilkomne portioner ydes som forskellen mellem 1/2 ordinær reguleringstillægsportion og de for forsørgere fra 1. april 1954 gældende portioner midlertidigt løntillæg. Da man har anset det for rimeligt, at der gennemføres en ekstraordinær lønforbedring for den heromhandlede gruppe tjenestemænd, skal såvel de hidtil ydede 11 portioner som de nye portioner særligt tillæg beregnes pr. portion som forskellen mellem 1/2 ordinær reguleringstillægsportion og 1 portion midlertidigt løntillæg som for forsørgere efter den nye skala, idet den heraf følgende forhøjelse dog ikke må medføre, at den samlede løn overstiger den løn, den pågældende ville have oppebåret, såfremt reguleringstillægget m. v. var beregnet efter de for ikke-forsørgere gældende regler. Det særlige tillæg til den lavestlønnede samgifte tjenestemand under 25 år beregnes efter samme princip som hidtil.

For pensionisternes vedkommende ydes det særlige tillæg som hidtil efter samme regler som for tjenestemænd.

Som en konsekvens af den for statstjenestemændene foretagne forhøjelse af det midlertidige løntillæg vil honorarer, der reguleres på grundlag af antallet af reguleringstillægsportioner, jfr. tjenestemandslovens § 97, stk. 2, også blive forhøjet. I overensstemmelse med den tidligere fulgte fremgangsmåde bestemmer loven herom, at det hidtil ydede tillæg forhøjes med 2 portioner à 3 pct. til 39 pct. for finansåret 1956-57 og med yderligere 1 portion til 42 pct. for finansåret 1957-58.

De samlede merudgifter ved gennemførelsen af nærværende lov vil for finansåret 1956-57 andrage ca. 51 mill. kr. og for finansåret 1957-58 ca. 74 mill. kr.

Ved fremsættelsen indledte finansministeren med at omtale sine forhandlinger med repræsentanter for tjenestemændene. Han gjorde derefter udførligt rede for det foreliggende forslag, som havde opnået tilslutning hos flere af organisationerne, og anførte i tilslutning hertil:

„Jeg vil til slut gerne bemærke, at det foreliggende lovforslag ikke tilsigter at løse ligelønsproblemet, som må underkastes en grundig overvejelse i lønningskommissionen, men jeg vil understrege, at lovforslaget — som jeg nærmere har redegjort for — betyder en fortsættelse af den linie, der tidligere er lagt med henblik på en særlig forbedring af lønnen for ugifte og samgifte over 25 år. Medens tjenestemandsloven af 1946 således kun hjemlede reguleringstillæg til ugifte og lavestlønnede samgifte med henholdsvis 2/3 og halvdelen af satserne for forsørgere, vil gennemførelsen af det foreliggende lovforslag betyde, at der som følge af den stadig gunstigere beregning af såvel det midlertidige løntillæg som det særlige tillæg til ugifte og samgifte over 25 år sker en væsentlig tilnærmelse af disse lønninger til forsørgerlønningerne i forhold til de lønninger, der ville kunne ydes, såfremt de nævnte tillæg blev beregnet efter samme princip, som i tjenestemandsloven er fastsat for det ordinære reguleringstillæg."

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget beklagedes det fra flere sider, at forhandlingerne med tjenestemændene ikke var resulteret i en ordning, som samtlige forhandlingsberettigede organisationer kunne tiltræde. Arnth-Jensen (V) mente ikke, at finansministeren havde haft en heldig hånd som forligsmægler, og ønskede, at enkeltheder blev nærmere overvejet i et udvalg. I samme retning udtalte Baagø-Hansen (KF) sig. Sidstnævnte fremhævede stærkt den nivellering, lønningssystemet havde været ude for i de senere år, og sluttede med at anmode finansministeren om at foranledige, „at lønningskommissionen fremskynder sit arbejde mest muligt, så at en ny lønningslov kan se dagens lys, inden der igen, i 1958, skal forhandles om lønningerne. Hverken tjenestemændene eller tinget kan være tjent med, at der med 2 års mellemrum skal lappes på den gamle lov på en sådan måde, at den oprindelige løngruppering mere og mere forflygtiges". Svend Jørgensen (RV) forudså, at lønningskommissionen ikke blev færdig det første par år, og slog under hensyn hertil til lyd for, at man så med sympati på pensionisternes krav.

Udenfor kredsen af ordførere gik Oluf Pedersen (DR) — modsat ordføreren for hans parti — imod lovforslaget. Han frarådede en lønstigning udover den, der fremkom ved den automatiske pristalsregulering, og ville „indstændigt opfordre regering og folketing til i stedet for at finde frem til besparelser og skattesænkning, forbundet med mere naturlige statsindtægter. Det er vejen til øget velstand. Først når vi har fået denne velstand, kan vi nyde dens frugter. Vil man give en lille part forskud, går det ud over andre."

Finansministeren gjorde gældende, at han havde strakt sig så vidt overfor tjenestemændene som forsvarligt, og at der skulle meget stærke argumenter til for at få ham til at gå med til ændringer i den foreslåede ordning.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til lønningsudvalget, der i sin betænkning udtaler:

„Udvalget har i flere møder behandlet lovforslaget og har afholdt samråd med finansministeren.

Endvidere har udvalget modtaget repræsentanter for statstjenestemændenes centralorganisation II, Danske Statsembedsmænds Samråd, Fællesforeningen for Statens Pensionistforeninger samt Statspensionistforeningen af 1950, der har fremsat en række forskellige ønsker om ændringer i og yderligere udbygning af det fremsatte lovforslag.

Repræsentanter for statstjenestemændenes centralorganisation I har ligeledes haft foretræde for udvalget, men har givet udtryk for den opfattelse, at lovforslaget bør gennemføres i den foreliggende skikkelse.

Under forslagets behandling i udvalget har man været opmærksom på, at den procentvise stigning i den ved lønningsloven af 1946 fastsatte bruttoløn for de forskellige lønklasser har været noget uensartet dels som følge af det i 1946-loven indeholdte princip for dyrtidsreguleringen, dels som følge af enkelthederne i de midlertidige, 2-årige lønordninger af ekstraordinær karakter, som har været gældende siden 1948, og som tilsammen har medført en noget lavere procentvis stigning af lønnen for de mellemste lønningsklasser end den, som er blevet de laveste og højeste lønklasser til del.

Udvalget har imidlertid ikke fundet, at der er mulighed for at skride til yderligere ekstraordinære foranstaltninger på indeværende tidspunkt. Man har herved bl. a. lagt vægt på, at en yderligere forbedring af lønnen for mellemklasserne udover den i lovforslaget indeholdte vil medføre en ret betydelig forøgelse af den samlede merudgift ved lovforslaget, der i dettes bemærkninger er anslået til ca. 51 mill. kr. for finansåret 1956-57 og 74 mill. kr. for finansåret 1957-58. Udvalget må under de foreliggende forhold finde det betænkeligt, såfremt denne merudgift overskrides ved yderligere specielle reguleringer på det anførte lønområde, og da en ændring af lovforslaget indenfor den forudsatte økonomiske ramme herefter kun er mulig ved en reduktion af den foreslåede lønforbedring for de højeste og de laveste lønninger, mener udvalget ikke at burde stille ændringsforslag, idet udvalget henstiller, at der ved førstkommende revision af den ekstraordinære lønordning tages hensyn til det fremdragne forhold, forsåvidt lønningskommissionen ikke forinden har afsluttet sit arbejde.

Et mindretal (Baagø-Hansen, Henry Christensen, Niels Eriksen, Gottschalck-Hansen, Heick, Arnth Jensen, Thisted Knudsen og Erna Sørensen) beklager, at der ikke ved lovforslaget i konsekvens af de tidligere trufne foranstaltninger i højere grad end sket er fremsat forslag til imødegåelse af den lønnivellering, som stigningen i antallet af ordinære reguleringstillægsportioner har medført, men da der ikke har kunnet tilvejebringes flertal i udvalget for en ændring sigtende herpå, afstår mindretallet fra at stille ændringsforslag, idet man forventer, at det fremdragne forhold ved fremtidige lønreguleringer vil blive tilgodeset.

Forsåvidt angår spørgsmålet om en yderligere forbedring af pensionisternes vilkår udover den i lovforslaget indeholdte, er et flertal indenfor udvalget (udvalget med undtagelse af Svend Jørgensen) af den opfattelse, at pensionerne efter forslaget vil komme til at stå i et passende forhold til lønningerne og i det hele være af en sådan størrelse, at yderligere ekstraordinære foranstaltninger ikke kan anses for påkrævede.

Et andet mindretal (Svend Jørgensen) anser det for uhensigtsmæssigt, da C. O. I. og Danmarks Lærerforening er enige med finansministeren også om pensionisternes forhold, at søge gennemført særlige foranstaltninger for disse på nærværende tidspunkt, men mindretallet henstiller, at man fortsat har opmærksomheden henvendt på udviklingen i forholdet mellem løn og pension."

Til 2. behandling stilledes af Alfred Jensen (DK) m. fl. nogle ændringsforslag, hvorefter det midlertidige løntillæg allerede fra 1. april 1956 skulle udredes med de for 1957-58 foreslåede satser, og således at satserne for gifte mænd skulle være gældende for alle tjenestemænd og pensionister samt for tjenestemænd på ventepenge uanset deres alder og civilstand. I overensstemmelse hermed skulle også det særlige tillæg straks udbetales med sit fulde beløb og efter sådanne regler, at nedsættelsen for de yngre bortfaldt.

Efter at ændringsforslagene var forkastet med alle øvrige stemmer mod kommunisternes, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling uændret med 151 stemmer mod 1 (Oluf Pedersen).