I overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 1, i statshusmandsloven (lovbekendtgørelse nr. 247 af 6. juli 1954) stilles ved denne lov de fornødne midler til gennemførelse af statshusmandsloven til rådighed for hvert af finansårene 1956-57 og 1957-58. Forsåvidt angår byggelån, installationslån og etableringslån i henhold til lovens §§ 17, 18, 19 og 20, omfatter bevillingerne tillige finansåret 1958-59 af hensyn til den rettidige tilrettelæggelse af afhændelsen af statsjord til overtagelse pr. 1. april 1957. De hertil bevilgede rådighedsbeløb er uændrede i forhold til den tidligere udlånslov nr. 358 af 22. december 1954 (årbog 1954-55, side 173).

I loven er tillige ansat rådighedsbeløb til afløsning af de bevillinger, der hidtil har været fastsat i loven om oprettelse af havebrug og havelodskolonier, der ved lov nr. 315 af 21. december 1955 er blevet indarbejdet i statshusmandsloven. For finansårene 1956-57 og 1957-58 kan således indtil 400 000 kr. hvert år anvendes til lån til omdannelse af små landbrug til gartnerier og til anlæg af frugtplantager. Endvidere er rådighedsbeløbet til tilskud til havelodskolonier for hvert af de to finansår ansat til 25 000 kr. årlig.

Vedrørende maksimumsbeløbene for de enkelte lån, der ydes i henhold til denne lovgivning, anførte landbrugsministeren ved lovforslagets fremsættelse:

„Ifølge det statistiske departements beregning er byggeomkostningerne ved opførelse af et husmandsbrug i tiden fra 15. august 1954 til 15. august 1955 steget med 4,3 pct., og departementet har dernæst henledt opmærksomheden på, at der siden 15. august i år må antages at være indtrådt yderligere prisstigninger som følge af forhøjelsen pr. 1. september af dyrtidstillægget til arbejderlønningerne. I konsekvens af disse fordyrelser foreslås maksimumsbeløbene for byggelån forhøjet med 3 000 kr., hvorefter det normale byggelån til nye selvstændige landbrug ikke må overstige 55 000 kr., for større brugs vedkommende 58 000 kr. og undtagelsesvis 62 000 kr. og for gartneriers vedkommende 49 000 kr.

Da også jordpriserne er stigende, foreslås det, at de normale jordkøbslån til nye selvstændige landbrug samt til gartnerier og havebrug ikke må overstige henholdsvis 18 000 kr. og 10 000 kr., eller en stigning i forhold til den gældende udlånslov på 2 000 kr. i begge tilfælde."

For installationslån og etableringslån foresloges maksimumsbeløb af samme størrelse som i den hidtil gældende udlånslov, og lovforslagets størstebeløb for lån til omlægning til gartneridrift, for frugtavlslån og for tilskud til opretholdelse af havelodskolonier for arbejdsløse svarede til beløbene i den hidtil gældende lov om oprettelse af havebrug og havelodskolonier.

Mens der ved lovforslagets 1. behandling ikke fremkom indvendinger mod forhøjelsen af jordkøbslånene, mødtes de foreslåede forhøjelser af byggelånene med modstand fra flere sider. Ordføreren for socialdemokratiet (Chr. Rasmussen) fandt således, at en forhøjelse af de forskellige satser med 3 000 kr. måtte forekomme temmelig stor, ligesom han udtrykte ønske om, at man foretog en nærmere gennemgang af det beregningsgrundlag, der danner udgangspunktet for målingen af stigningen i byggeomkostningerne. Venstres ordfører (Heick) anførte herudover, at der var en tendens til at betragte disse lånegrænser som minimumsgrænser, således at det måtte antages, at man ved det fremtidige byggeri straks ville udnytte en eventuel hævning af disse lånegrænser. Yderligere tilføjede ordføreren for det konservative folkeparti (Fibiger), at man ved enhver hævning af disse långrænser øgede forskellene i vilkår for henholdsvis dem, der opnår et statshusmandsbrug, og de unge, der må købe i det frie ejendomsmarked.

I den af udvalget afgivne betænkning blev der da af et flertal (socialdemokraterne og det radikale venstre) stillet et ændringsforslag, hvorefter lovforslagets to laveste satser for byggelån til landbrugsejendomme skulle nedsættes fra henholdsvis 55 000 kr. og 58 000 kr. til henholdsvis 54 000 kr.

og 57 000 kr. Et mindretal (venstre og det konservative folkeparti) stillede ændringsforslag gående ud på, at de byggelånssatser, der hidtil havde været gældende for udlån til landbrug, skulle bibeholdes uden forhøjelser.

Ved afstemningen efter 2. behandling vedtoges flertallets ændringsforslag, hvorefter lovforslaget ville medføre følgende ændringer af maksimumsgrænserne for de enkelte lånekategorier i forhold til den hidtidige udlånslov: lånegrænserne forhøjes med 2 000 kr. for jordkøbslånene og de to mindste byggelånssatser for landbrug, mens forhøjelsen af byggelånssatserne for de største landbrug og for gartnerier andrager 3 000 kr.

Det således ændrede lovforslag vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 132 stemmer; retsforbundet undlod dog at stemme, hvilket ordføreren (Oluf Pedersen) motiverede med, at skønt partiet ikke nærede uvilje mod husmandsbruget, tværtimod, kunne man ikke stemme for en statsfinansiering som den, der her var foreslået. Også 1 grønlandsk medlem undlod at stemme.