Loven går ud på: 1) at give lærlingene adgang til at deltage i søn- og helligdagsarbejde i bagerier og konditorier, 2) at give personer under 18 år adgang til at udføre budtjeneste på søn- og helligdage, 3) at forenkle fremgangsmåden ved valget af maskinsynsmænd i kommunerne udenfor København og 4) at genindføre, amtsfondens forskudsvise refusion af sognekommunernes udgifter til maskinsynsmændenes honorarer.

Ad 1).

Lærlingenes adgang til at deltage i søn- og helligdagsarbejde i bagerier og konditorier er der skabt hjemmel for ved en ændring af § 44 i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse.

I bemærkningerne til lovforslaget udtales herom:

„Efter lov om almindelig arbejderbeskyttelse er søn- og helligdagsarbejde med ganske enkelte undtagelser forbudt for unge mennesker under 18 år indenfor lovens område, medens et tilsvarende forbud ikke fandtes i bageriloven.

Regeringen har ment at burde genindføre den efter bageriloven gældende bestemmelse, således at den samme undtagelse fra arbejdsforbudet på søn- og helligdage, som nu gælder for voksnes arbejde i brødfabrikker, brød- og kagebagerier samt konditorier, jfr. lovens § 34, stk. 2, nr. 14, kommer til at gælde for personer under 18 år, idet henvisningen til § 34, stk. 2, nr. 14, optages i lovens § 44, der indeholder forbudet mod unges søn- og helligdagsarbejde. Regeringen har herved også lagt vægt på det betænkelige ved at opretholde regler, hvis tilstedeværelse kan virke hæmmende på tilgangen til faget og uddannelsen af fagets lærlinge."

Ad 2).

Den udvidede adgang til at udføre budtjeneste på søn- og helligdage er ligeledes hjemlet ved en ændring af § 44 i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse samt ved en ændring af § 21 i lov nr. 227 af 11. juni 1954 om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed. Sidstnævnte paragraf har i den nye affattelse følgende ordlyd:

„Den adgang, som § 14, stk. 2, og § 15 giver til i et vist omfang at lade arbejde udføre på søn- og helligdage, omfatter ikke personer under 18 år.

Dog er det tilladt personer under 18 år på søn- og helligdage

a) at udføre budtjeneste og

b) at deltage i arbejde i butikker m. v. i den tid, i hvilken det ifølge lukkelovgivningen er tilladt at holde dem åbne for ekspedition på søn- og helligdage, samt i den tid, der medgår til tilrettelægning og oprydning.

De unge skal dog altid have et samlet ugentligt fridøgn."

I bemærkningerne til lovforslaget anføres herom:

„Medens børn og unge mennesker efter den tidligere gældende lovgivning kunne udføre budtjeneste på søn- og helligdage, er der hverken indenfor den almindelige arbejderbeskyttelseslov eller i lov om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed adgang for unge personer til at udføre budtjeneste på søn- og helligdage. Selvom regeringen må finde det naturligt, at de unges søn- og helligdagsfrihed nyder stærkere beskyttelse end de voksnes, således at de unge som overvejende hovedregel kan holde fri på den almindelige ugentlige fridag, søndagen, samt på helligdagene, har man dog ment det forsvarligt indenfor begge de nævnte loves område påny at give unge personer adgang til at udføre budtjeneste på disse dage.

Ved ændringen foreslås § 21 i loven om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed delt i 3 stykker, således at hovedreglen for de unges søn- og helligdagsarbejde (nuværende 1. pkt.) indeholdes i stk. 1., og undtagelserne — herunder budtjenesten — opregnes i stk. 2.; stk. 3. er enslydende med paragraffens nuværende 3. pkt.

Indenfor den almindelige arbejderbeskyttelseslovs område foreslås den tilsvarende ændring gennemført ved i § 44 at optage en henvisning til lovens § 34, stk. 2, nr. 5 (voksnes adgang til budtjeneste på søn- og helligdage)."

Ad 3).

Bestemmelserne om fremgangsmåden ved valg af maskinsynsmænd udenfor København blev tilføjet under sagens behandling i folketinget på foranledning af Kr. Juul (V). De pågældende regler er optaget i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse, hvis § 64, stk. 1, 3.—5. punktum har fået følgende affattelse:

„Kommunalbestyrelsen skal i god tid forud for valget skriftligt meddele den stedlige fabrikinspektør, hvilke personer der agtes valgt som maskinsynsmand og stedfortræder for denne.

Såfremt fabrikinspektøren anser de pågældende for egnet til at vælges, og forsåvidt de iøvrigt opfylder de i nærværende paragraf indeholdte vilkår herfor, meddeler han omgående kommunalbestyrelsen dette skriftligt. Valget kan da foretages. Finder fabrikinspektøren derimod, at den eller de indstillede ikke er egnet til at vælges, forelægger han snarest sagen for direktøren for arbejdstilsynet og giver samtidig kommunalbestyrelsen meddelelse herom. Tiltræder direktøren fabrikinspektørens standpunkt, kan pågældende ikke vælges."

Ad 4).

De ændrede refusionsregler er hjemlet ved en ændring af § 68, stk. 3, i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse. I den nye affattelse har bestemmelsen følgende ordlyd:

„De beløb, der i henhold til foranstående bestemmelser tilkommer maskinsynsmanden eller stedfortræderen, udbetales ham af vedkommende kommune, efter at kommunalbestyrelsen har gennemgået opgørelsen i overensstemmelse med regler fastsat af socialministeren. Sognekommunerne får ved årsregnskabets afslutning beløbene refunderet af amtskommunen, der atter får sin udgift dækket af statskassen. Samme regel gælder for købstadkommuner på Bornholm. De øvrige købstadkommuner får ved årsregnskabets afslutning de omhandlede beløb refunderet direkte af statskassen. Udgiften til den i § 65, stk. 2, omhandlede protokol samt maskinsynsmandens nødvendige portoudgifter refunderes efter tilsvarende regler."

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte socialministeren:

„Som det vil være det høje ting bekendt, fremsatte jeg i samlingen 1948-49 forslag til lov om arbejderbeskyttelse, et forslag, der blev genfremsat i de følgende samlinger, senest i samlingen 1953-54.

De 3 nugældende arbejderbeskyttelseslove er udsprunget af dette forslag, men fik deres udformning i det forlig, der blev tilvejebragt i det af tinget nedsatte udvalg, således at det var muligt at gennemføre lovene enstemmigt i det høje ting i sommeren 1954.

Blandt de partier, der deltog i udvalgsarbejdet, er der imidlertid nu efter lovenes ikrafttræden ytret ønske om på to punkter at vende tilbage til den ordning, der gjaldt indtil den 1. april 1955. Dette gælder således dels lærlinges adgang til at deltage i søn- og helligdagsarbejde i bagerier og konditorier, dels adgang for personer under 18 år til at udføre budtjeneste på søn- og helligdage.

Det foreliggende lovforslag, til hvis bemærkninger jeg kan henvise, tager sigte på at imødekomme disse ønsker, og samtidig foreslås der en ændring af mere teknisk karakter, hvorefter amtsfonden, ligesom det tidligere har været tilfældet, forskudsvis refunderer sognekommunerne deres udgifter til maskinsynsmændenes honorarer."

Lovforslaget henvistes i folketinget til et udvalg, hvis arbejde med sagen resulterede i et ændringsforslag (jfr. ovenfor), der stilledes af socialministeren.

Til 2. behandling stilledes fra kommunistisk side udenfor betænkningen en række ændringsforslag, svarende til det af Ragnhild Andersen (DK) m. fl. i folketingsåret 1954-55 fremsatte forslag til lov om ændringer i lov om almindelig arbejderbeskyttelse (årbog 1954-55, side 506). For disse ændringsforslag stemte kun kommunisterne, mens tingets øvrige medlemmer gik imod dem.

Ændringsforslaget i betænkningen vedtoges uden afstemning. Det samme var tilfældet med den i lovforslaget indeholdte refusionsbestemmelse, mens bestemmelserne om udvidet adgang til helligdagsarbejde og budtjeneste vedtoges mod kommunisternes stemmer.

Ved 3. behandling udtalte Ragnhild Andersen:

„Den kommunistiske gruppe kan ikke medvirke til gennemførelsen af dette lovforslag, men vil stemme imod det. Det vil vi gøre, fordi dets vedtagelse vil betyde en forringelse af den nylig gennemførte arbejderbeskyttelseslov; der pålægges, når dette lovforslag er vedtaget, lærlinge og ungarbejdere i visse fag søndags- og helligdagsarbejde, som de hidtil har været beskyttet imod. Loven giver tillige mindreårige arbejdsret, hvilket ikke har det ringeste med beskyttelse at gøre, i hvert tilfælde ikke for de mindreårige. Skal man tale om beskyttelse i denne sag, kan der højst blive tale om beskyttelse af rundstykkernes udbringelse ved mindreårige til mindre morgenduelige ikke-mindreårige.

Dertil kommer, at alle partier forkastede de rigtige og udmærkede ændringsforslag, som min gruppe havde stillet til anden behandling. De ændringer, som mit parti gik ind for, tog sigte på at beskytte bagerfagets arbejdere mod at skulle møde til urimeligt langt natarbejde på søn- og helligdage, nærmere betegnet fra kl. 3 til kl. 4 om morgenen. Havde man gennemført det, ville det have betydet en forbedret beskyttelse af dette fags arbejdere.

Da flertallet imidlertid forkastede vore ændringsforslag, er lovforslaget i sin nugældende skikkelse, når det er blevet vedtaget, udelukkende et tilbageskridt set i forhold til den gældende arbejderbeskyttelse, som den kommunistiske gruppe vil modsætte sig ved at stemme imod lovforslaget."

Lovforslaget vedtoges med alle øvrige stemmer mod kommunisternes, idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.