Loven har følgende indhold:

§ 1. Efter anmodning af forbruger-, producent- eller handelsorganisationer kan monopoltilsynet foretage undersøgelse af pris- og avanceforholdene på konkrete områder, såfremt tilsynet finder, der er begrundet formodning om, at prisdannelsen er urimelig.

Det påhviler monopoltilsynet at orientere offentligheden om resultatet af undersøgelser i henhold til stk. 1. Forinden der gives meddelelse til offentligheden om undersøgelser, skal monopoltilsynet give de pågældende organisationer eller enkeltvirksomheder lejlighed til at udtale sig herom.

§ 2. For varer, hvis fremstilling eller forhandling her i landet er beskyttet mod udenlandsk konkurrence som følge af importbegrænsning, påhviler det monopoltilsynet i samarbejde med direktoratet for vareforsyning at søge belyst, hvorledes priserne her i landet forholder sig til tilsvarende priser i udlandet.

Det påhviler ministeren for handel, industri og søfart at holde folketingets vareforsyningsudvalg orienteret om de tilvejebragte oplysninger.

§ 3. For varer, der forhandles i fabrikantens, importørens eller grossistens for forbrugeren bestemte pakning, kan monopoltilsynet efter forhandling med vedkommende erhvervs- og forbrugerorganisationer bestemme, at pakningen skal være forsynet med oplysning om nettovægt.

§ 4. Bestemmelserne i §§ 15, 18 og 22 i lov nr. 102 af 31. marts 1955 om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger (angående henholdsvis oplysningspligt overfor monopoltilsynet, indgivelse og behandling af klager over monopoltilsynets afgørelser og straf for overtrædelse af i medfør af loven givne forskrifter m. v.) finder tilsvarende anvendelse på de af nærværende lov omfattede forhold.

Det oprindelig af handelsministeren fremsatte lovforslag, der var af mere vidtgående karakter, gik ud på følgende:

Kapitel I.

§ 1. Virksomheder indenfor industri og håndværk samt handelsvirksomheder, herunder andelsforeninger (importører, grosserere og detaillister), må ved salg af varer på hjemmemarkedet ikke i tiden indtil 1. april 1957 uden tilladelse fra monopoltilsynet forhøje de priser, der var gældende den 12. april 1956, med mere, end hvad der svarer til de beløbsmæssige stigninger i afholdte indkøbspriser, transport- og driftsomkostninger, der kan dokumenteres at være indtruffet efter denne dato.

§ 2. Det påhviler de af § 1 omfattede virksomheder inden 14 dage efter lovens ikrafttræden at udarbejde en fortegnelse over de den 12. april 1956 gældende priser for varer, som de sælger på hjemmemarkedet.

Fortegnelsen, der skal underskrives af virksomhedens ansvarlige ledelse eller indehaver, skal på forlangende forevises monopoltilsynet.

§ 3. De i § 1 omhandlede virksomheder, der foretager prisforhøjelser som følge af stigninger i de afholdte indkøbspriser, transport- og driftsomkostninger, skal samtidig indsende indberetning til monopoltilsynet. I indberetningen skal angives de den 12. april 1956 gældende priser, de nye priser og en kort redegørelse for grundlaget for forhøjelsen.

Kapitel II.

§ 4. Det påhviler monopoltilsynet nøje at følge den indenlandske prisudvikling og iværksætte undersøgelse af prisdannelsen på sådanne områder, hvor prisforholdene giver anledning dertil.

Til fremme af sund prisdannelse og konkurrence påhviler det tilsynet at holde offentligheden underrettet om resultatet af disse undersøgelser, herunder om grundlaget for eventuelle prisforskydninger.

Forsåvidt tilsynet gennem sine undersøgelser bliver opmærksom på forhold, der kan påkalde foranstaltninger fra myndighedernes side, skal tilsynet gøre indberetning herom til ministeren for handel, industri og søfart.

§ 5. Monopoltilsynet kan, når det findes at være af interesse for offentligheden, efter forhandling med vedkommende erhvervs- og forbrugerorganisationer træffe bestemmelse om prismærkning, prisskiltning og faktureringspligt samt om, at der i butikker skal være ophængt prislister for nærmere angivne varer. Tilsynet kan ligeledes bestemme, at der i hoteller og restaurationer skal være ophængt prislister. Endvidere kan tilsynet bestemme, at en vares sammensætning og oplysninger, der kan tjene til vejledning om dens holdbarhed, af producenten eller grossisten skal angives enten på selve varen eller på dens emballage.

Det påhviler tilsynet efter forhandling med vedkommende erhvervs- og forbrugerorganisationer inden 1. juli 1956 at udarbejde en liste over varer, som ved salg til forbruger skal være forsynet med oplysning om nettovægt. Sådan oplysning skal af producenten eller grossisten være angivet enten på selve varen eller på dens emballage. Organisationerne kan overfor tilsynet rejse spørgsmål om ændringer i listen.

Kapitel III.

§§ 6-10 indeholdt bestemmelser om oplysningspligt, klager, straf for lovovertrædelser samt om lovens ikrafttræden.

Allerede under behandlingen af forslaget til lov nr. 93 af 13. april 1956 om afgørelse af de mellem visse organisationer af arbejdsgivere og arbejdere bestående uoverensstemmelser bebudede regeringen, at den ville udarbejde lovforslag sigtende mod at hindre en generel pris- og avancestigning i de indtrufne lønstigningers kølvand.

Overensstemmende hermed fremsatte handelsministeren kort efter lovforslag om indseende med priser samt om ændring i monopolloven, ligesom finansministeren foreslog en særlig udbytteskat opkrævet for skatteåret 1956-57.

Handelsministerens lovforslag omfattede 3 hovedbestemmelser. For det første: forslag om et generelt avancestop gældende for alle varepriser indenfor industri, håndværk og handel. For det andet: gennem den videst mulige oplysning om alle varer og deres prisdannelse at søge den frie konkurrence skærpet. For det tredie: et prisstop for alle virksomheder, der falder ind under monopolloven.

Lovforslagene mødte ved 1. behandling i folketinget kun begrænset tilslutning, idet fire af ordførerne — på flere eller færre punkter — tog afstand fra dem i den form, de havde ved fremsættelsen.

Under denne behandling stillede Aksel Larsen (DK) følgende forslag til motiveret dagsorden:

„Idet folketinget udtaler, at en væsentlig nedsættelse af priserne på vigtige forbrugsvarer vil kunne opnås ved ophævelse af omsætningsskatten på tekstilvarer, beklædning o. lign., opfordrer det regeringen til snarest at fremsætte forslag om tøjskattens ophævelse.

Tinget fortsætter hermed behandlingen af lovforslagene."

Forslaget forkastedes ved forhandlingens slutning med 82 stemmer mod 6 (DK), idet 62 medlemmer (V, KF, DR og 1 grønlandsk medlem) afholdt sig fra at stemme. Efter hvad Tholstrup (DR) anførte, kunne retsforbundet ikke stemme for et dagsordensforslag, hvis vedtagelse ville betyde, at partiet gav udtryk for ikke at være tilfreds med sit eget ligelydende lovforslag om tøjskattens ophævelse.

Lovforslagene henvistes efter 1. behandling til et fælles udvalg, hvis arbejde med sagen resulterede i ændringsforslag af indgribende karakter.

I betænkningen stillede et flertal ændringsforslag om at give forslaget til nærværende lov den affattelse, som også blev lovens, jfr. ovenfor.

Af betænkningen anføres:

„Et flertal (socialdemokratiets og det radikale venstres medlemmer af udvalget) er enigt i, at der i samarbejde med erhvervs- og forbrugerorganisationer i stigende grad indenfor vareomsætningen bør gives forbrugerne oplysning om varers kvalitet. Da det for udvalget er oplyst, at den nedsatte kvalitetsmærkningskommission i en nær fremtid kan ventes at afgive betænkning vedrørende alle herhenhørende spørgsmål, henstiller flertallet til handelsministeren at foranledige, at kommissionens afsluttende arbejde fremskyndes mest muligt, så kommissionens betænkning kan danne grundlaget for folketingets overvejelser vedrørende de i lovforslagets § 5 omhandlede spørgsmål.

Flertallet bemærker med henblik på forslagets bestemmelse om, at tilsynet skal kunne foreskrive, at der i hoteller og restaurationer ophænges prislister, at det for udvalget er oplyst, at en sådan ordning blev indført under den forud for monopolloven gældende prislovgivning, og at ordningen, forsåvidt angår værelser og morgencomplet, fortsat er opretholdt i kraft af overgangsbestemmelserne i monopollovens § 23, stk. 1. Denne ordning ligesom andre i henhold til prislovgivningen fastsatte og endnu ikke ophævede bestemmelser om prisskiltning, prismærkning og faktureringspligt vil altså i henhold til § 23, stk. 1, kunne opretholdes i det omfang, monopoltilsynet måtte finde det ønskeligt.

Flertallet henleder iøvrigt opmærksomheden på, at der i monopollovens § 13 er givet monopoltilsynet bemyndigelse til at foreskrive mærkning og skiltning med pris for nødvendige forbrugsvarer, såfremt tilsynet skønner, at der indenfor en branche ikke i rimeligt omfang finder sådan mærkning og skiltning sted.

Med hensyn til affattelsen af ændringsforslagets [og den senere vedtagne lovs] § 3 gør flertallet opmærksom på, at der i loven om uretmæssig konkurrence og varebetegnelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 31. marts 1937 § 16, findes en sålydende bestemmelse: „Ministeren for handel, industri og søfart bemyndiges til efter samråd med hovedorganisationer for dansk erhvervsliv at fastsætte, at bestemte varer i detailsalg (salg til forbruger) kun må sælges eller udbydes til salg i foreskrevne enheder i henseende til tal, mål eller vægt eller med en på varen eller dens indpakning anbragt angivelse af tal, mål eller vægt, ligesom også til at fastsætte, at bestemte varer i detailsalg (salg til forbruger) kun må sælges eller udbydes til salg med angivelse af, om varen er dansk eller udenlandsk, eller af dens frembringelses- eller oprindelsessted. Ministeren kan nærmere fastsætte, på hvilken måde de pågældende angivelser skal anbringes, samt hvad der i hvert enkelt tilfælde skal forstås ved varens frembringelses- eller oprindelsessted."

Denne bestemmelse er hidtil ikke anvendt som led i bestræbelserne for at orientere forbrugerne under deres indkøb i butikkerne. Da betydningen af, at forbrugerne har kendskab til vægten af varepakningers indhold, er stadig stigende, efterhånden som flere og flere af de varer, der omsættes i detailhandelen, sælges i fabrikantens, importørens eller grossistens pakninger, finder flertallet, at det vil være hensigtsmæssigt og sagligt mest betryggende, at monopoltilsynet får bemyndigelse til at kunne påbyde, at pakninger skal være forsynet med oplysning om nettovægt.

Flertallet indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse i den ved nedenstående af handelsministeren tiltrådte ændringsforslag foreslåede affattelse.

Et mindretal indenfor flertallet (de socialdemokratiske medlemmer af udvalget) må beklage, at det ikke har været muligt at opnå tilslutning til kapitel I i forslaget til lov om indseende med priser, der omhandler avancestop. Da et avancestop tidligere har været gennemført ved handelsministeriets bekendtgørelse nr. 108 af 21. marts 1951 og ved lov nr. 43 af 14. marts 1955 om forbrugsbegrænsende foranstaltninger uden de i nærværende lovforslags §§ 2 og 3 nævnte kontrolforanstaltninger, har mindretallet søgt at opnå tilslutning til et avancestop på tilsvarende grundlag, men heller ikke en sådan tilslutning kunne opnås.

Det er mindretallets opfattelse, at såfremt offentliggørelsen af prisundersøgelser i henhold til § 1 i den nye udformning af forslaget til lov om indseende med priser ikke fører til en ændring af påviste urimelige prisforhold, vil der foreligge grundlag for at søge lovhjemmel for indgreb.

Et andet mindretal indenfor flertallet (det radikale venstres medlemmer af udvalget) udtaler, at man må anse det for uforsvarligt at gennemføre de i lovforslagets kapitel I indeholdte bestemmelser.

Mindretallet må anse det for udelukket at kunne administrere en ordning, hvis grundlag skulle være prisfortegnelser over hver enkelt vare i hver enkelt af 200 000 industri-, håndværks- og handelsvirksomheder udarbejdet af virksomhedens indehaver og med pligt for denne til at indsende meddelelser til monopoltilsynet om enhver fremtidig prisforandring for hver enkelt vare. Ordningen ville i praksis vise sig værdiløs og kun betyde en uoverskuelig ophobning af millioner af skrivelser.

Den af det socialdemokratiske mindretal antydede mulighed at indføre et avancestop uden nogen som helst kontrol med overholdelsen ville på den anden side medføre den største vilkårlighed, hvorved de mindre samvittighedsfulde ville profitere på de mere samvittighedsfuldes bekostning.

Efter mindretallets opfattelse beror de her nævnte forslag på en fejlvurdering af, hvilke midler der i en tid med normal vareforsyning er anvendelige for at modvirke urimelige avancer. Den opgave, der her foreligger, består i at fremme en sund konkurrence og at gøre det så let som muligt for forbrugerne at finde frem til de rimeligste priser.

Indenfor det vareområde, der beherskes af dominerende enkeltvirksomheder eller af kollektive aftaler, må opgaven løses af monopoltilsynet.

Udenfor dette område er der meget betydelige vareområder, hvor konkurrencen er stærkt begrænset på grund af, at indførslen af varer fra udlandet af valutamæssige grunde er forbudt eller meget stærkt begrænset. Der er her en vid mark for at søge en sund konkurrence fremmet med faldende varepriser, men hvor regeringsforslaget intet indeholder med henblik på at udnytte disse muligheder. Mindretallet må derfor anse den i ændringsforslagets § 2 indeholdte bestemmelse for meget betydningsfuld, hvorefter der skal ske en sammenligning af inden- og udenlandske priser indenfor visse af restriktioner omfattede vareområder, så øget konkurrence kan fremkaldes, hvor prissammenligninger godtgør, at importbegrænsningen udnyttes på urimelig vis ...

Endelig må mindretallet anse det for rimeligt, at der gives monopoltilsynet den i ændringsforslagets § 1 omhandlede bemyndigelse til at foretage undersøgelse af pris- og avanceforholdene på konkrete områder, såfremt tilsynet efter henvendelse fra forbruger-, producent- eller handelsorganisationer finder, der er begrundet formodning om, at prisdannelsen er urimelig. I givet tilfælde vil en sådan undersøgelse kunne være af værdi til vejledning såvel for offentligheden som for vedkommende branche eller virksomhed.

Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke tiltræde ministerens lovforslag, da mindretallet må anse det for uforsvarligt at gennemføre de i lovforslaget indeholdte bestemmelser, som i væsentlig grad vil skabe usikkerhed med hensyn til monopollovens administration og formål. Mindretallet ønsker at fremhæve den enighed, hvormed monopolloven i sin tid gennemførtes, og den betydning, man dengang tillagde enigheden, og må derfor tage bestemt afstand fra, at man nu — kun et år efter — og inden visse lovbestemmelser endnu er trådt i kraft, vil ændre grundlaget for det indgåede forlig både med hensyn til lovtekst og de til monopolloven knyttede bemærkninger, hvorom der også var enighed imellem forligets fire partier.

Flertallets ændringsforslag kan mindretallet heller ikke tiltræde, da dettes § 1 indeholder bestemmelser, som på samme måde ændrer grundlaget for det indgåede forlig om monopolloven. I stedet for den foreslåede § 2 anser mindretallet det for hensigtsmæssigt at foreslå vareforsyningsloven ændret, således at sidstnævnte lovs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 302 af 14. december 1955, § 1, stk. 2, og § 15, stk. 1, affattes således:

„§ 1, stk. 2. Ved lovens administration vil det være at iagttage, at der ikke foretages eller opretholdes andre eller videregående indgreb i det normale næringsliv, end den forsvarlige løsning af foreliggende spørgsmål af væsentlig betydning nødvendiggør. Ved tilrettelæggelsen af foranstaltninger i henhold til loven bør en tilbagevenden til normale forhold for erhvervslivet tilstræbes og forberedes i det omfang, det er muligt, herunder ved udvidelse af frilisterne for indførsel og udførsel. Under iagttagelse heraf skal det ved tilrettelæggelsen af importreguleringen i henhold til nærværende lov tilstræbes, at forholdene mellem færdige forbrugsvarer og råstoffer, halvfabrikata og investeringsgoder bliver således, at der skabes fornøden konkurrence. Med henblik herpå påhviler det handelsministeren på konkrete områder og iøvrigt i det omfang, det er muligt, at søge belyst, hvorledes priserne her i landet forholder sig til tilsvarende priser i udlandet. Importen skal gøres størst mulig under hensyn til betalingsbalancen."

„§ 15, stk. 1. Der nedsættes et udvalg på 17 medlemmer, valgt efter forholdstal af folketinget blandt dets medlemmer. Udvalget nedsættes ved begyndelsen af hvert folketingsår og efter afholdelse af folketingsvalg. Det påhviler vedkommende minister overfor udvalget at redegøre for mere betydende foranstaltninger, som gennemføres i medfør af lovens bestemmelser, og for resultatet af de i henhold til § 1 foretagne sammenligninger af priser i ind- og udland. Det påhviler endvidere ministeren for handel, industri og søfart overfor udvalget at redegøre for indgåede handelsaftaler. Ministeren holder endvidere udvalget underrettet om principperne for behandlingen af private varebytteforretninger og om omfanget af sådanne forretninger."

Mindretallet har for den rette sammenhængs skyld anset det for saglig rigtigt i stedet for flertalsforslagets § 2 at foreslå vareforsyningsloven ændret og derved tilvejebringe materiale til bedømmelse af eventuelle uheldige konkurrence- og prismæssige virkninger af importbegrænsningen. Det var mindretallets forudsætning, at handelsministeren skulle pålægge direktoratet for vareforsyning i samarbejdet med monopoltilsynet at tilvejebringe de omhandlede oplysninger om priser i ind- og udland og efter anmodning af interesserede organisationer lade foretage undersøgelser, forsåvidt ministeren antog, at der var grundet formodning om, at indenlandske priser ikke stod i rimeligt forhold til udenlandske. Mindretallet forudsatte ligeledes, at interesserede organisationer eller enkeltvirksomheder fik lejlighed til at udtale sig om undersøgelsernes resultater, forinden de forelægges i vareforsyningsudvalget og offentliggøres.

Mindretallet er også enigt i, at der i samarbejde med erhvervs- og forbrugerorganisationer i stigende grad indenfor vareomsætningen bør gives forbrugerne oplysning om varers kvalitet og om vægten på særligt indpakkede varer, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt. Det omhandlede spørgsmål blev indgående drøftet og overvejet ved monopollovens behandling og førte til, at alle fire partier i betænkningen gav udtryk for at ville afvente afslutningen af kvalitetsmærkningskommissionens arbejde på dette område. Hertil kan mindretallet fremdeles henholde sig, og da det yderligere for udvalget er oplyst, at den nedsatte kvalitetsmærkningskommission i nær fremtid kan ventes at afgive betænkning vedrørende alle herhenhørende spørgsmål, må mindretallet mene, at denne betænlming bør afgive det saglige grundlag for folketingets overvejelser vedrørende de i lovforslagets § 5 omhandlede spørgsmål. Indtil kommissionsbetænkningen foreligger, skal mindretallet i så henseende henvise til § 16 i lov om uretmæssig konkurrence ...

Som det fremgår af mindretallets udtalelse, har det på væsentlige områder kunnet tilslutte sig såvel flertallets som det radikale venstres mindretalsudtalelser, men beklager, at det ikke har været muligt at få tilslutning til den saglige løsning af opgaven, som mindretallet har foreslået.

Mindretallet kan derfor ikke tiltræde flertalsforslaget, men vil iøvrigt redegøre for sin stilling i salen."

Udenfor betænkningen stilledes fra kommunistisk side ændringsforslag, hvorefter det oprindelige lovforslag skulle opretholdes med følgende 2 ændringer: 1) I § 1 sættes punktum efter årstallet 1956, og resten af paragraffen udgår. 2) § 3 affattes således:

„De i § 1 omhandlede virksomheder, der ønsker at foretage prisforhøjelser som følge af stigninger i de afholdte indkøbspriser, transport- og driftsomkostninger, skal henvende sig herom til monopoltilsynet. I henvendelsen skal angives de den 12. april 1956 gældende priser, de ønskede nye priser og en kort redegørelse for grundlaget for forhøjelsen."

Subsidiært stillede kommunisterne 2 underændringsforslag til § 1 i flertallets ændringsforslag om en ny affattelse af lovforslaget.

Ifølge disse underændringsforslag skulle i stk. 1 ordene „af forbruger-, producent- eller handelsorganisationer" udgår, mens følgende nye punktum foresloges føjet til stk. 1: „Sådan undersøgelse kan monopoltilsynet også foretage på egen foranledning".

Ved 2. behandling vedtoges flertallets ændringsforslag ved delt afstemning paragrafvis, efter at de kommunistiske ændrings- og underændringsforslag var forkastet.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget i den ændrede affattelse med 80 stemmer mod 62 (V og KF), idet 13 medlemmer (DK og DR) afholdt sig fra at stemme.