Under Nordisk Råds 4. session i København i 1956 besluttedes det at overdrage til præsidiet i samarbejde med 5 repræsentanter for det juridiske udvalg at gennemgå rådets vedtægt m. v. og eventuelt stille forslag for rådet om ændringer heri.

Begrundelsen herfor var et ønske om at søge tilvejebragt nøjere sproglig overensstemmelse mellem de foreliggende affattelser af vedtægten på de fem landes sprog og at bringe vedtægten i overensstemmelse med den i rådets arbejdsordning og i praksis anvendte terminologi.

Gennemgangen af vedtægten resulterede i et forslag om en række i hovedsagen formelle ændringer i vedtægten. Under Nordisk Råds session i Helsingfors i 1957 vedtog rådet herefter en rekommandation til regeringerne i de nordiske lande om at forelægge forslaget om den ændrede vedtægt for folkerepræsentationerne i vedkommende lande.

Disse vedtægtsændringer gennemføres ved nærværende lov for Danmarks vedkommende. Da ændringerne berører samtlige paragraffer i den hidtil gældende lov, har man fundet det mest hensigtsmæssigt at vedtage en ny lov om Nordisk Råd i stedet for at foretage ændringer i de enkelte bestemmelser.

Af vedtægtsændringerne fremhæves:

Rådet benævnes „Nordisk Råd" i stedet for „Det nordiske Råd".

Det fastslås i vedtægtens pkt. 2, at Island ligesom de øvrige lande har ret til at vælge suppleanter for dets medlemmer af rådet.

I vedtægtens pkt. 4 er der åbnet adgang til at afholde ekstra sessioner andre steder end i medlemslandenes hovedstæder. Endvidere er antallet af medlemmer, som kan begære ekstra session indkaldt, forhøjet til 25 mod tidligere 20.

Vedtægtens pkt. 5 er ændret derhen, at præsident og vicepræsident alene kan vælges blandt rådets valgte medlemmer.

Endelig skal nævnes, at en række detailbestemmelser er udtaget af vedtægten med henblik på optagelse i rådets arbejdsordning.

I lovens § 2 har man optaget en bestemmelse om, at der ved hvert folketingsårs begyndelse og efter afholdelse af valg skal vælges medlemmer til Nordisk Råd, hvilket stemmer med den hidtidige praksis. Endvidere er reglerne for folketingets valg af medlemmer og suppleanter optaget i selve loven.

I den ændrede affattelse har § 2 følgende ordlyd:

Folketinget vælger de i vedtægtens punkt 2 omtalte 16 medlemmer ved begyndelsen af hvert folketingsår og efter afholdelse af folketingsvalg. Valget sker efter forholdstal. For hvert medlem vælges på tilsvarende måde en suppleant, der indtræder i rådet, når vedkommende medlem er forhindret. Medlemmer og suppleanter skal stedse have sæde i folketinget. Dersom et medlem eller en suppleant udtræder af rådet, vælger folketinget et medlem eller en suppleant i hans sted.

Loven indeholder en ny § 3, som tilsigter at imødekomme et ved flere lejligheder fremsat ønske om, at folketinget får mulighed for en gang om året at drøfte Nordisk Råds virksomhed. I denne paragraf bestemmes:

Den danske delegation afgiver en årlig beretning til folketinget om Nordisk Råds virksomhed.

Regler om folketingets behandling af rådets beretning vil kunne gives i tingets forretningsorden eller ved særskilt folketingsbeslutning.

Iflg. slutningsparagraffen, § 4, træder loven i kraft 1. januar 1958. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 206 af 7. juni 1952 om Det nordiske Råd som ændret ved lov nr. 313 af 21. december 1955.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier.

Dog henstillede Helge Madsen (DR) til overvejelse, om man ikke kunne ændre valgmetoden således, at de partier, der er repræsenteret i finansudvalget, også fik adgang til at vælge medlemmer til Nordisk Råd.

Med henblik herpå henvistes lovforslaget efter 2. behandling til et udvalg, i hvis betænkning lovforslaget dog af hele udvalget indstilledes til vedtagelse i uændret form. Ved 3. behandling udtalte Helge Madsen herom:

„Vi drøftede i udvalget de tanker, som jeg fremsatte ved første og anden behandling, og man var enig om, at deres realisation kunne komme i strid med grundlovens § 52, hvorfor jeg undlod at stille noget ændringsforslag. Det er jo ikke det formelle, det drejer sig om, men hvis der ud af mine bemærkninger kan komme det reelle, at man i fremtiden tænker på at give Nordisk Råd så bred en basis som muligt, er min hensigt også nået."

Lovforslaget vedtoges enstemmigt.