Ved loven tilvejebringes for frugtavlens vedkommende en ordning, der svarer til de for eksporten af landbrugsvarer fastsatte bestemmelser i lov nr. 213 af 16. juni 1958 om afsætning af danske landbrugsvarer.

Loven består ligesom nævnte afsætningslov af 6 paragraffer og er for så vidt angår §§ 4-6 omtrent enslydende med de tilsvarende paragraffer i afsætningsloven, der indeholder bestemmelser om gennemførelse, straf og ikrafttræden. Nedenfor gengives derfor kun lovens §§ 1-3, der har følgende indhold:

§ 1. Landbrugsministeren kan efter forhandling med et af ham nedsat udvalg påbyde, at udførsel her fra landet af frisk dansk frugt kun må finde sted under iagttagelse af de forskrifter, han måtte fastsætte.

Det i stk. 1 nævnte udvalg skal bestå af en af ministeren valgt formand samt af 12 medlemmer, hvoraf Landsforeningen „Dansk Frugtavl", Erhvervsrådet for Gartneri og Frugtavl, Foreningen af Eksportører af dansk Frugt og Grønsager, Foreningen af Eksportører af Frugt og Grønsager i Provinsen, Danmarks samvirkende Frugtsalgsforeninger samt Danish Cooperative Fruitexporters (Frugteksportudvalget) hver vælger 2 medlemmer.

§ 2. Den i § 1 nævnte bemyndigelse omfatter ret til

at fastsætte, at eksportører af frisk dansk frugt skal overholde de af landbrugsministeren for udførsel til det pågældende marked fastsatte vilkår, og

at lade opkræve afgifter ved udførsel af frisk dansk frugt.

Opkrævede afgifter kan i tilfælde af manglende betaling inddrives ved udpantning.

§ 3. De gennem afgifterne tilvejebragte beløb skal indgå i en fond, sorterende under det i § 1 nævnte udvalg. Fondens midler kan med tilslutning af landbrugsministeren anvendes til fremme af udførslen af frisk dansk frugt.

Ved ophævelse af den i stk. 1 nævnte fond skal midlerne i denne med ministerens tilslutning anvendes til foranstaltninger, der tjener til fremme af udførslen af frisk dansk frugt i almindelighed.

Landbrugsministeren anførte såvel ved lovforslagets fremsættelse som i de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget, at han ved at fremsætte dette opfyldte et tilsagn, som han på foranledning af en henvendelse fra Landsforeningen „Dansk Frugtavl" havde givet i det udvalg, der i folketingsåret 1957-58 behandlede afsætningsloven, jfr. den af dette udvalg afgivne tillægsbetænkning (årbog 1957-58, side 187).

Efter at have præciseret, at formålet med loven var en koordinering af eksporten, og at dette ikke var muligt uden særlig lovgivning, anførte ministeren ved fremsættelsen bl. a. følgende:

„Som en yderligere og aktuel baggrund for lovforslagets fremsættelse kan jeg nævne det forhold, at Danmark kun har kunnet opnå tilladelse til at levere æbler til Tyskland på betingelse af, at man kunne give tilsagn om kontrol med overholdelsen af visse prisbestemmelser.

På basis af en frivillig aftale mellem de autoriserede frugteksportører om overholdelse af de af Tyskland fastsatte prisbestemmelser er det efter ret omfattende forhandlinger med vedkommende tyske myndigheder lykkedes at opnå importmulighed for danske æbler af sorten cox orange på betingelse af, at kontrollen med overholdelsen føres ved landbrugsministeriets foranstaltning.

For at have et mere sikkert grundlag for overholdelse af den indgåede aftale og kontrollen hermed bør der imidlertid tilvejebringes en lovhjemmel herfor, hvad der også under forhandlingerne har været nævnt fra dansk side."

Lovforslaget opnåede ved 1. behandling tilslutning fra samtlige partiers ordførere, dog gav Egon Lauritzen (KF) udtryk for principielle betænkeligheder med hensyn til ministerens bemyndigelse til at lade opkræve afgifter, ligesom han fandt den foreslåede gyldighedstid for lang (loven har gyldighed til 30. juni 1961).

Ved 3. behandling blev lovforslaget dog vedtaget uændret og enstemmigt med 139 stemmer, idet 2 medlemmer (Ninn-Hansen og Weikop) undlod at stemme.