Loven har følgende indhold:

I lov nr. 210 af 23. april 1949 om regulering af bymæssige bebyggelser som ændret ved lov nr. 128 af 13. april 1954 om ændring og forlængelse af nævnte lov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 129 af 13. april 1954, udgår bestemmelsen i § 19, stk. 2, hvorefter loven vil være at forelægge til revision i folketingsåret 1958-59.

Som begrundelse for denne ophævelse af fristen for lovens revision anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

„I henhold til § 19, stk. 2, i lov nr. 210 af 23. april 1949 om regulering af bymæssige bebyggelser blev loven forelagt til revision i folketingsåret 1953-54. Loven blev, bortset fra nogle ændringer som følge af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, forlænget uændret ved lov nr. 128 af 13. april 1954 ..., som samtidig bestemte, at loven på ny skulle forelægges til revision i folketingsåret 1958-59, jfr. § 19, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 129 af 13. april 1954.

Siden lovens ikrafttræden i 1949 har det i medfør af § 4 i lov om byplaner, jfr. lovbekendtgørelse nr. 242 af 30. april 1949, nedsatte byplannævn godkendt 2 byudviklingsplaner for Københavnsegnen af henholdsvis 18. december 1951 og 16. februar 1954 (Køgebugtområdet), byudviklingsplan I og II for Århusegnen af henholdsvis 19. juni 1951 og 14. december 1953, byudviklingsplanen for Ålborgegnen af 5. februar 1954, byudviklingsplanen for Odenseegnen af 9. februar 1953, byudviklingsplanen for Køgeegnen af 2. juli 1957, partiel byudviklingsplan nr. 1 for Roskildeegnen af 1. juli 1957 og byudviklingsplanen for Randersegnen af 31. maj 1958. Byudviklingsplan nr. 1 for Roskildeegnen omfatter et område bestående af Ågerup-Kirkerup kommune og ejerlavet Veddelev by i Himmelev kommune, beliggende omkring atomenergikommissionens forsøgsanlæg på Risø; området er udlagt til yderzone. Der er endvidere byudviklingsplaner under udarbejdelse dels for områder i tilknytning til de af de godkendte planer omfattede byudviklingsområder for Københavnsegnen, Álborgegnen, Odenseegnen og Roskildeegnen og dels for helt nye områder, nemlig Hillerødegnen, Helsingøregnen, Koldingegnen og en del af Als. Inddragningen af yderligere områder i Odense- (og Kerteminde-)egnen under byreguleringsloven og den tilsvarende inddragning af en del af Als under loven havde som baggrund ønsket om at hindre en uhensigtsmæssig bymæssig udvikling i forbindelse med henholdsvis anlægget af Lindøværftet og væksten af fabrikken Danfoss i Havnbjerg ved Nordborg.

Inden for de områder, som i medfør af godkendte byudviklingsplaner er inddraget under inder- og mellemzoner, sker der i henhold til lovens § 6 en videre planlægning ved tilvejebringelsen af de efter boligministeriets skøn fornødne bygningsmæssige og byplanmæssige bestemmelser til sikring af områdets hensigtsmæssige bebyggelse.

Af de vurderingskommissioner, som har behandlet de i henhold til lovens § 14 fremsatte erstatningskrav for værdinedgang på ejendommene som følge af de godkendte byudviklingsplaner for Københavnsegnen, Århusegnen og Odenseegnen, er hidtil tilkendt grundejerne ca. 380 000 kr. i erstatninger af statskassen. En del erstatningskrav, herunder de i Ålborgegnen fremsatte krav, er endnu ikke påkendt, og enkelte af de afsagte kommissionskendelser er i medfør af § 14, stk. 6, indbragt for domstolene af grundejerne."

Efter hvad der videre oplyses i bemærkningerne til lovforslaget, har byplannævnet i skrivelse af 3. november 1958 udtalt, at byreguleringsloven har haft og fortsat vil kunne have den største betydning for en hensigtsmæssig udvikling af byområderne, og byplannævnet har derfor anbefalet, at loven forlænges med den ene ændring, at bestemmelsen om revision af loven efter et vist åremål udgår.

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt, idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.