Ved lov nr. 189 af 5. juni 1959 om fordeling af udgifterne til statsskoler og kommunale gymnasieskoler uden for København, Frederiksberg og Gentofte (årbog 1958-59, side 436) blev der for provinskommunerne tilvejebragt økonomisk ligestilling mellem kommuner med statsskoler og kommuner med kommunale gymnasieskoler. Samme ligestilling var allerede etableret inden for Storkøbenhavn ved lov nr. 169 af 20. marts 1918 angående ordningen af den højere undervisning i de 3 hovedstadskommuner.

Da den økonomiske refusionsordning vedrørende eksamensskolerne ifølge de nævnte to love imidlertid var højst forskellig, har man ved nærværende lov søgt at få en mere ligelig ordning tilvejebragt.

Lovens bestemmelser går i hovedsagen ud på følgende: De i den nævnte fordelingslov af 5. juni 1959 indeholdte bestemmelser udvides ved loven til også at omfatte de tre hovedstadskommuner. Samtidig ophæves den for disse hidtil gældende særlige refusionslov.

Herefter ydes til driften af de kommunale gymnasieskoler et statstilskud på 90 pct. af udgiften til lærerlønninger samt et elevtilskud på 90 pct. af statsskolernes øvrige driftsudgifter. For elever i statsskolerne må kommunerne betale et elevbidrag på 10 pct. af statsskolernes elevudgift.

Endvidere må de tre hovedstadskommuner ved at blive underlagt fordelingsloven fremtidig selv bære den fulde udgift til forrentning og afskrivning af etableringsudgifter og afholde 75 pct. af etableringsudgiften til nye gymnasieskoler.

Det samlede resultat af de tre hovedstadskommuners overgang til de for det øvrige land gældende regler vedrørende fordelingen af driftsudgifterne til de offentlige eksamensskoler giver ifølge en foretaget prøveberegning en årlig mindreindtægt fra staten på ca. 2,9 mill. kr. for København, 0,5 mill. kr. for Frederiksberg og en merindtægt på 0,1 mill. kr. for Gentofte.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med det under nr. 127 omtalte forslag til lov om statstilskud til Københavns kommunale skolevæsen og ændredes på et enkelt punkt som følge af et til dette forslag stillet ændringsforslag.

Det til behandling af lovforslaget nedsatte folketingsudvalg modtog bl. a. en henvendelse fra Frederiksberg og Gentofte kommunalbestyrelser, hvori der bl. a. fremsattes ønske om en overgangsordning for så vidt angik det tilskud, de 3 store hovedstadskommuner hidtil havde fået for mellemskole- og realklasserne. Dette vederlag hvilede på en overenskomst af 1919, og lovforslagets gennemførelse ville betyde, at denne overenskomst ville blive ophævet.

Ministeren fandt — navnlig af hensyn til ønsket om ligestilling med de øvrige kommuner — ikke grundlag for at imødekomme det fremsatte ønske. Hertil henholdt udvalget sig i den enstemmige betænkning.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt.