Lovforslaget fremsattes samtidig med forslag til lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker (se nærmest foregående sag) og er ligesom dette resultat af et flerårigt nordisk samarbejde. Forslaget bygger på en betænkning afgivet i 1951 med lovudkast og tilhørende bemærkninger.

Den gældende danske fotografilov er lov nr. 131 af 13. maj 1911 om eneret til fotografiske arbejder. Den giver den, som har frembragt et originalt fotografi, en 10-årig beskyttelse mod opfyldelse af visse formalitetskrav: anmeldelse til undervisningsministeriet samt forsyning af originalpladen med en række oplysninger og påførelse af ethvert eksemplar af fotografiet sit navn og ordet „eneberettiget". Den kortvarige beskyttelse og de komplicerede formalitetskrav har medført, at loven sjældent anvendes. En revision er derfor påkrævet og tillige nødvendig, for at Danmark skal kunne tilslutte sig Bernerkonventionen af 1948.

Lovforslaget ligger i sit indhold tæt op ad lovforslaget om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker. Den vigtigste afvigelse består i, at beskyttelsesfristen er kortere end for disse, idet retten til det fotografiske billede varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.

Lovforslaget fik principiel tilslutning fra alle sider ved 1. behandling. Helga Pedersen (V) ønskede dog nærmere drøftet, om en særlig fotografilov var nødvendig ved siden af en ophavsretslov, og Bøgholm (KF) og Helge Larsen (RV) ønskede overvejet, om der ikke burde gives de fotograferede en vis indflydelse på billedets anvendelse.

Lovforslaget henvistes til samme udvalg som lovforslaget om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker.

Udvalget afgav ikke betænkning.