Ved lov nr. 293 af 21. december 1957 (årbog 1957-58, side 137) gennemførtes med virkning fra 30. december 1957 en nedsættelse af forlystelsesafgiften af films forevisninger, således at nedsættelsen tilfaldt biografejerne, idet der indførtes en ordning, der tillod den afgiftspligtige inden afgiftens indbetaling til oppebørselsmyndigheden at fradrage 1/7 af den beregnede afgift = 7/17 af bruttoentréindtægten.

Brøken 1/7 ændres ved nærværende lov — som en yderligere imødekommenhed over for biografejerne — til 1/3 (i stedet for som oprindelig foreslået til 2/7).

Efter de hidtidige regler skulle den til det offentlige indbetalte forlystelsesafgift deles med 60 pct. til staten og 40 pct. til vedkommende kommune. For at kommunerne ikke skal lide tab ved nyordningen, bestemmes det nu, at halvdelen af afgiften skal tilfalde staten og halvdelen kommunen.

Ved fremsættelsen af lovforslaget pegede finansministeren på, at den i 1957 indførte lempelse var motiveret ved en nedgang i biografbesøget, som måtte antages at stå i forbindelse med fjernsynets fremgang. Da det ikke var lykkedes at bringe denne udvikling til ophør, kæmpede mange biografejere, særlig ejere af mindre biografer, fremdeles med økonomiske vanskeligheder.

Under hensyn hertil havde man fundet det rimeligt at søge vanskelighederne afbødet ved at foreslå afgiften yderligere lempet. „Denne ordning må betragtes som en øjeblikkelig hjælpeforanstaltning, og det er i øvrigt min hensigt at nedsætte et udvalg, der skal foretage en almindelig gennemgang af de mange problemer i forbindelse med forlystelsesafgiften, herunder forskellige af filmsbranchen rejste spørgsmål."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse.

Under sagens behandling i et udvalg enedes man om den ovenfor omtalte ændring, hvorefter det beløb, som den afgiftspligtige kan fradrage ved afgiftens indbetaling, forøgedes til 1/3 af den fulde beregnede afgift.

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget enstemmigt.