Loven bygger på et forslag, som var udarbejdet af den i 1957 nedsatte kommission vedrørende statshusmandsloven og optaget i den af kommissionen den 18. november 1959 afgivne betænkning.
Loven er i forhold til de tidligere udlånslove undergået en række ændringer af såvel formel som reel karakter.
I formel henseende afviger loven fra sine forgængere ved, at dens bestemmelser er samlet i kun 6 paragraffer og systematiseret på den måde, at § 1 indeholder en fortegnelse over de beløb, der er til rådighed for de forskellige formål; i § 2 er angivet maksimumsbeløbene for de forskellige former for udlån; § 3 indeholder reglerne om lånenes forrentning; i § 4 er der angivet nærmere regler om de enkelte lånetypers sikring og afvikling; § 5 indeholder bestemmelser om rentenedsættelse, og endelig indeholder § 6 ikrafttrædelsesbestemmelser m. m.
Af reelle ændringer i forhold til tidligere udlånslove kan nævnes, at nogle af maksimumsbeløbene for lån til nye selvstændige brug er blevet forhøjet. Dette gælder lån til jordkøb, lån til opførelse eller overtagelse af bygninger samt gartnerilån, der alle er forhøjet med 2 000 kr., mens det særlige maksimumsbeløb for lån til drivhuse er blevet forhøjet med 1 500 kr.
Maksimumsbeløbene for de øvrige lånetyper såvel som de samlede rådighedsbeløb for statens jorderhvervelser, anlægsarbejder, udlån og tilskud efter statshusmandsloven i det kommende finansår er derimod optaget med samme beløb som i den hidtil gældende udlånslov. Dog er rammen for det i statshusmandslovens § 55, stk. 2, omhandlede tillægslån hævet fra 30 000 kr. til 40 000 kr.
Mere principielle ændringer er foretaget med hensyn til reglerne om lånenes ydelse, sikring, forrentning og afvikling, der på væsentlige punkter afviger fra de hidtil gældende regler. Der er med disse ændringer tilstræbt en forenkling af långivningen efter statshusmandsloven samt en tilnærmelse af vilkårene for denne långivning til det almindelige lånemarkeds vilkår.
Om indholdet af disse ændringer skal på grundlag af de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved fremsættelsen, anføres følgende:
Rentefoden er for samtlige lånetyper efter statshusmandsloven fastsat til 4,5 pct. p. a. Dette medfører for den overvejende del af långivningen efter statshusmandsloven en forhøjelse af den årlige rente med 1/2 pct. Enkelte specielle typer af lån såsom lån til fælles el- og vandforsyningsanlæg, lån til omlægning af små landbrug til gartneridrift samt lån til frugtplantager forrentedes dog allerede før nyordningen med 5 pct. p. a., og for disse typer vil renten således ifølge forslaget ved fremtidige udlån blive ½ pct. lavere.
Den konjunkturbestemte renteform, som navnlig finder anvendelse på alle ny selvstændige brug, medfører, at rentesatsen 4½ pct. under dårlige konjunkturer for landbruget kan falde til det halve og under gode konjunkturer kan stige til 6½ pct. p. a.
Endvidere skal, når der bortses fra det særlige drivhuslån ved oprettelse af gartnerier, alle statslån til oprettelse af et nyt brug ydes som ét samlet lån. Dette er en forenkling i modsætning til tidligere udlånslove, hvorefter der normalt ydedes 4 forskellige lån til oprettelse af et nyt brug.
Af det samlede lån forrentes og afdrages 4/5 ved faste halvårlige ydelser i løbet af 60 år, mens den resterende femtedel henstår som en rente- og afdragsfri spærreprioritet, der vederlagsfrit afskrives efter 60 års forløb, for så vidt beløbet ikke forinden er inddraget som en rente- og afdragspligtig del af lånet, hvilket staten kan kræve i tilfælde af misligholdelse eller ved ejerskifte, navnlig når køberens kvalifikationer er mindre gode. Lånet forbliver indestående i ejendommen ved ejerskifte, og debitor vil ikke have adgang til ekstraordinær indfrielse af lånet.
Ved de nye afviklingsregler er der ligeledes gennemført en væsentlig forenkling i forhold til tidligere udlånslove. Efter disse var en femtedel af byggelånet rente- og afdragsfrit og afskrives enten under ét efter 20 års forløb eller med en tiendedel årligt fra det 11. til det 20. år. Yderligere var to femtedele af byggelånet og halvdelen af etableringslånet rentefri, men afdroges forlods, og løbetiden for de 4 normale lån var for etableringslånet 12 år, for installationslånet 20 år, for byggelånet 83 år og for jordkøbslånet 139 år.
Efter nyordningen nedsættes halvårsydelserne for de første 5 år med henholdsvis 37½ pct. i de 2 første år og 15 pct. i de 3 følgende år. Disse lempelser tjener til nedbringelse af renteudgifterne i de første år efter brugets oprettelse og kan således betragtes som et driftstilskud til konsolidering af driften og lettelse af husmandens likviditet. Efter de hidtil gældende regler fremkommer den tilsvarende lempelse af de første 5 års terminsydelser ved en udskydelse af afdragsbetalingen.
For at muliggøre en fordelagtig prioritering i det private lånemarked, når bruget bliver ældre, er der åbnet adgang til optagelse af lån i kreditforeninger, hypotekforeninger eller sparekasser med pant forud for statslånet, for så vidt statsmidlerne er pantsikret inden for 120 pct. af pantets ejendomsværdi.
De forannævnte regler, der gælder for oprettelse af ny selvstændige brug, finder tilsvarende anvendelse på stamparceller, der oprettes på statshusmandsvilkår, med den modifikation, at der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om rente- og afdragsfrihed kan indrømmes for et efter forholdene lavere ansat beløb af det samlede statslån.
De øvrige af statshusmandsloven omfattede lånetyper, bl. a. lån til supplering af bestående brug, drivhuslån, lån til fælles græsningsarealer, fælles el- og vandforsyningsanlæg og lån til frugtplantager m. m., afvikles ligeledes ved faste halvårlige ydelser, som omfatter rente og afdrag. Halvårsydelserne er fastsat således, at lånene afvikles inden for et åremål, som i alt væsentligt svarer til løbetiden for tilsvarende lån efter de hidtil gældende regler.
Lovforslaget fik i folketinget støtte fra samtlige partier med undtagelse af det konservative folkeparti, hvis motivering for ikke at medvirke bl. a. fremgik af følgende mindretalsudtalelse i udvalgets betænkning:
„Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, idet mindretallet er af den opfattelse, at man med den nuværende lovgivning foretager fejlinvesteringer med statsmidler, ligesom mindretallet ønsker at begrænse statens udlånsvirksomhed. Mindretallet ønsker at nedsætte rådighedsbeløbene, og at udlånene begrænses til at omfatte oprettelse af nye brug på nyindvundne arealer af god beskaffenhed, oprettelse af brug i den tyndtbefolkede del af Sønderjylland, sammenlægning af små brug og fremskaffelse af tillægsjord til for små brug.
Rådighedsbeløbene til disse formål burde begrænses til 10 mill. kr. årligt og udlånsbeløbet nedsættes fra de nuværende 30 mill. kr. til 10 mill. kr., hvorved besparelsen vil udgøre 20 mill. kr. for statskassen."
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 101 stemmer, mens 20 medlemmer (KF og Rosing) undlod at stemme.