Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget samtykke til Danmarks ratifikation af ovennævnte overenskomst, hvorved den hidtidige OEEC-organisation (Organisationen for europæisk økonomisk Samarbejde) afløses af en OECD-organisation (Organisationen for økonomisk Samarbejde og Udvikling).

Baggrunden for OEECs omdannelse til OECD.

Ved overenskomst af 16. april 1948 oprettedes OEEC. Organisationens vigtigste opgave var dengang fordelingen af USAs hjælpeydelser til Vesteuropa
(Marshallhjælpen) og samarbejde om Europas økonomiske genopbygning; i denne forbindelse kom frigørelsen af medlemslandenes indbyrdes handels- og betalingsjorhold til at spille en dominerende rolle. Den første fase, Marshall- hjælpens fordeling og mest hensigtsmæssige anvendelse, strakte sig over ca. 4 år. Den økonomiske genopbygning fuldførtes i de følgende år og afløstes af den økonomiske fremgang, der i slutningen af 1958 var nået så vidt, at det blev muligt for de fleste vesteuropæiske lande at indføre ydre konvertibilitet for deres respektive valutaer. Med hensyn til handelens frigørelse lykkedes det at få vedtaget og håndhævet en række betydningsfulde regler om liberalisering af importen og om forbud mod kunstige eksportstøtteforanstaltninger.

Efterhånden som de mængdemæssige begrænsninger for handelen afvikledes, blev toldsatserne den mest mærkbare hindring for handelens fortsatte udvikling. Der kunne imidlertid ikke opnås enighed i OEEC om at tage toldspørgsmålet op; i stedet blev det henvist til GATT og samtidig taget op i mindre landegrupper, først og fremmest Det europæiske økonomiske Fællesskab. Dette gav stødet til. forhandlingerne inden for OEEC om et stort europæisk jrihandelsområde, men henimod slutningen af 1958 brød disse forhandlinger sammen, og forhandlinger om en samlet europæisk løsning af markedsproblemerne er ikke siden blevet ført inden for OEECs rammer. Efter at de fleste vesteuropæiske valutaer ved udgangen af 1958 var blevet gjort ombyttelige med dollaren, mistede OEEC en væsentlig del af sin betydning som organ for regionalt handelspolitisk samarbejde. Mens EFTA (De Syv) og EEC (De Seks) hver for sig betræder nye veje for frigørelse af handelen mellem deres respektive medlemslande, søger man inden for GATT på universel basis at gennemføre handelspolitiske regler af omtrent tilsvarende art som i OEEC, men uden særjordele for regionale grupper og ifølge sagens natur hidtil med noget mindre effektivitet.

Europas økonomiske genopbygning og fremgang og den ugunstige udvikling i USAs betalingsbalance, der for en væsentlig del skyldes USAs økonomiske bistand til udviklingslandene, betød en voksende erkendelse af behovet for et europæiskamerikansk samarbejde med hensyn til økonomisk politik og økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene.

Det var på baggrund af denne udvikling, at der i begyndelsen af 1960 indledtes forhandlinger mellem OEEC-landene og USA og Canada om en reorganisering af OEEC sigtende mod en udvidelse af medlemsskabet med USA og Canada og en målsætning i overensstemmelse med de ændrede forudsætninger for vestligt økonomisk samarbejde. Forhandlingerne afsluttedes med undertegnelsen den 14. december 1960 af konventionen om organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD). Samtlige OEEC-lande, USA og Canada har undertegnet konventionen.

Overenskomstens indhold.

Den nye organisations formål skal i henhold til artikel 1 være at fremme en politik, der har til formål at sikre størst mulig økonomisk vækst og beskæftigelse og en stigende levestandard i medlemslandene under opretholdelse af finansiel stabilitet. Organisationen skal endvidere søge at bidrage til den økonomiske; vækst i udviklingslandene og til udvidelse af verdenshandelen på flersidet ikke-diskriminatorisk basis. For at opnå disse mål forpligter medlemslandene sig ved artikel 2 til enkeltvis og samlet at fremme udnyttelsen af deres respektive økonomiske ressourcer, at fremme udviklingen af deres tekniske og videnskabelige reserver og opmuntre til forskning og faglig uddannelse, at føre en politik, som fører til økonomisk vækst og indre og ydre finansiel stabilitet, og som afværger uheldige økonomiske udviklingstendenser, som kan bringe deres egen eller andre landes økonomi i fare, at bestræbe sig på at reducere eller afskaffe hindringer for handels- og betalingssamkvemmet samt opretholde og udvide liberaliseringen af kapitalbevægelser, og at bidrage til den økonomiske udvikling af udviklingslandene såvel inden for som uden for medlemskredsen i særdeleshed ved hjælp af kapitaltilførsel til disse under hensyn til deres behov for teknisk bistand og større eksportmuligheder.

Ifølge artikel 3 forpligter medlemslandene sig til gensidig underretning og konsultation og til nært samarbejde — hvor hensigtsmæssigt i form af koordineret handling — med henblik på opfyldelse af organisationens formål og medlemslandenes forpligtelser.

Organisationen kan i medfør af artikel 5 træffe beslutninger, der er bindende for medlemmerne, vedtage rekommandationer til medlemmerne samt afslutte overenskomster med såvel medlemslande som ikke-medlemslande og internationale organisationer.

Ifølge artikel 6 kræves der enstemmighed til vedtagelse af beslutninger og rekommandationer, medmindre der i henhold til en enstemmig beslutning er gjort undtagelse herfra i særlige tilfælde. Et medlem kan dog undlade at stemme for en beslutning eller en rekommandation. Når det er tilfældet, skal den pågældende beslutning eller rekommandation kun finde anvendelse på de øvrige medlemmer. Afgørende for en beslutnings gyldighed for de enkelte medlemmer er i øvrigt opfyldelsen af disses egne forfatningsmæssige krav med hensyn til indgåelse af internationale forpligtelser.

Artiklerne 7-9 omhandler rådet, der skal være organisationens øverste myndighed. Rådet kan afholde møder på ministerniveau eller ved permanente repræsentanter. Rådets møder på ministerniveau ledes af en af rådet hvert år udpeget formand, der kan genvælges for én valgperiode. Rådet kan oprette en eksekutivkomité og andre nødvendige underordnede organer.

Artiklerne 10 og 11 omhandler generalsekretæren og dennes virksomhed. Generalsekretæren udnævnes af rådet for en periode af fem år. Han bistås af en eller flere vicegeneralsekretærer eller assisterende generalsekretærer, der ligeledes udnævnes af rådet. Generalsekretæren leder de rådsmøder, hvor medlemmerne er repræsenteret ved deres faste repræsentanter. Han skal bistå rådet i dets virksomhed og kan fremsætte forslag for det og for organisationens øvrige organer. Generalsekretæren ansætter organisationens personale.

Organisationen kan i henhold til artikel 12 rette henvendelse til samt oprette og opretholde forbindelser med ikke-medlemslande og organisationer, der også vil kunne indbydes til at deltage i organisationens virksomhed.

Overenskomsten skal ifølge artikel 14 ratificeres i overensstemmelse med hver enkelt signatarmagts forfatningsretlige krav, og ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos den franske regering. Om overenskomstens ikrafttræden bestemmes det: Overenskomsten træder i kraft på det tidspunkt, da alle signatarmagter har deponeret deres ratifi- kationsinstrumenter. Såfremt dette ikke er sket inden den 30. september 1961, træder overenskomsten i kraft på denne dato, hvis den er ratificeret af mindst 15 af signatarmagterne. Hvis dette heller ikke er tilfældet, træder konventionen i kraft på det tidspunkt derefter, da den er ratificeret af 15 signatarmagter, dog ikke senere end to år efter overenskomstens undertegnelse.

De signatarmagter, der ikke har ratificeret overenskomsten ved dennes ikrafttrædelse, kan deltage i organisationens arbejde i henhold til aftaler, der måtte blive fastsat mellem organisationen og vedkommende signatarmagt.

Med overenskomstens ikrafttrædelse rekonstrueres OEEC, hvis retlige status videreføres af den nye organisation. Beslutninger, rekommandationer og resolutioner, der er vedtaget af OEEC, videreføres imidlertid i henhold til artikel 15 kun efter særlig godkendelse af rådet.

Den af ministerkonferencen vedrørende omdannelsen af OEEC nedsatte forberedende komité har foretaget en gennemgang af OEECs vedtagelser, som er resulteret i, at en række af disse skal videreføres i den rekonstruerede organisation.

Enigheden om videreførelsen af disse vedtagelser er nedfældet i et ved konventionens undertegnelse af samtlige medlemslande godkendt memorandum. Man har dog fundet det rimeligt, at de to nye medlemslande, USA og Canada, får mulighed for at frigøre sig for deltagelse i en ellere flere af de vedtagelser, der skal videreføres.

Med hensyn til de OEEC-vedtagelser, som ikke formelt skal videreføres ifølge det nævnte memorandum, er der for nogles vedkommende opnået enighed om, at deres substans skal videreføres i OECD.

Ifølge artikel 16 kan rådet enstemmigt beslutte at indbyde andre regeringer til at tilslutte sig overenskomsten.

Artikel 17 omhandler adgangen til at udtræde af overenskomsten.

Artikel 18 bestemmer, at organisationens hovedsæde skal være i Paris.

Artikel 19 omhandler organisationens retlige status og de privilegier, fritagelser og immuniteter, der er tilsikret organisationen og dens embedsmænd samt repræsentanter. Artiklen henviser til en til overenskomsten knyttet tillægsprotokol herom.

Det pålægges i artikel 20 generalsekretæren at forelægge et årligt budget for organisationens virksomhed for rådet, der træffer bestemmelse om udgifternes fordeling mellem medlemmerne.

Til overenskomsten er knyttet to tillægsprotokoller samt en protokol om revisionen af OEEC-konventionen.

Ifølge tillægsprotokol nr. 1 skal de europæiske fællesskaber, der er oprettet ved Paris- og Romtraktaterne af henholdsvis 18. april 1951 og 25. marts 1957, være repræsenteret i organisationen i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i de nævnte traktater.

Ved en særlig resolution har ministerkonferencen vedrørende OEECs reorganisering truffet beslutning om, at generalsekretæren for den europæiske frihandelssammenslutning

(EFTA) skal være repræsenteret i OECD.

Tillægsprotokol nr. 2 omhandler den retlige status og de privilegier, fritagelser og immuniteter, der tilsikres organisationen, dens embedsmænd og medlemmernes repræsentanter i de hidtidige OEEC-lande, USA, Canada og de øvrige lande, som organisationen måtte slutte aftale med herom.

I protokollen vedrørende revisionen af overenskomsten om europæisk økonomisk samarbejde af 16. april 1948 træ:ffes bestemmelse om, at denne overenskomst erstattes af nærværende overenskomst og ophører med at have gyldighed med nærværende overenskomsts ikrafttrædelse.

Ved fremsættelsen af forslaget til folketingsbeslutning anførte udenrigsministeren i nogle afsluttende bemærkninger:

„Europarådets rådgivende forsamling har stillet forslag om, at denne forsamlings medlemmer sammen med parlamentarikere fra de lande i OECD, som ikke er medlemmer af Europarådet (Schweiz, Portugal, Spanien, USA og Canada), skal danne en særlig parlamentarisk forsamling, som skal virke som rådgivende organ for OECD. Der er overvejende stemning blandt medlemslandene for tanken om at oprette nære forbindelser med parlamentarikere. Forhandlingerne om forslaget er endnu ikke afsluttet, men jeg har tillid til, at man vil finde frem til en løsning.

Den nye konvention vil antagelig kunne træde i kraft til efteråret. Ifølge de netop modtagne pressemeddelelser har det amerikanske senat givet sin tilslutning til konventionens ratifikation, og også Canadas parlament ventes at ville give sin godkendelse i nær fremtid. I de fleste vesteuropæiske lande, heriblandt Norge og Sverige, er ratifikationsproceduren ligeledes indledt med henblik på ratifikation i løbet af foråret eller sommeren.

Om den nye organisation kan det sammenfattende siges, at den til forskel fra OEEC får USAs og Canadas fulde medlemskab og dermed kommer til at omfatte den alt overvejende del af de industrialiserede lande i den vestlige verden. Den nye overenskomst tilsigter ikke alene medlemslandenes økonomiske fremgang, men også fremme af den økonomiske udvikling i den øvrige verden. Den ramme, der hermed er opstillet for vestligt økonomisk samarbejde, åbner muligheder for frugtbare resultater, hvis medlemslandene viser vilje og evne til at fortsætte den tradition for godt samarbejde, som har udviklet sig i OEEC. På denne vilje kommer det an. Den skal ikke mangle fra den danske regerings side."

Forslaget til folketingsbeslutning fik i folketinget en velvillig modtagelse, idet kun socialistisk folkepartis ordfører, Morten Lange, stillede sig noget reserveret over for det. Han betegnede konventionen som „en tynd gang suppe" og udtalte, at hans partis stilling til den nye organisation ville være afhængig af, hvad man prøvede at komme i rammen. „Foreløbig kan vi kun sige, at vi ser på denne organisation med en vis skepsis, ikke mindst på grund af dens overordentlig løse struktur, som kan bruges til næsten hvad som helst. Det ville have været rart at vide, hvad den skal bruges til."

Forslaget gennemførtes uden udvalgsbehandling. Det vedtoges enstemmigt, idet socialistisk folkeparti afholdt sig fra at stemme.