Luk

Luk
Luk

Luk

R 1 Redegørelse i henhold til grundlovens § 38 for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.

Afgivet af: Statsminister J. O. Krag (S)
Samling: 1963-64 (1. samling)
Status: Forhandlet
Denne redegørelse, som i uddrag findes gengivet side 25 ff., efterfulgtes af den i samme grundlovsparagraf omhandlede almindelige forhandling, åbningsdebatten.

Som ordførere talte: K. B. Andersen (S), Erik Eriksen (V), Poul Møller (KF), Helge Larsen (RV), Aksel Larsen (SF), Iver Poulsen (Uafh) og Rosing (Grønl). Herudover havde Johan Nielsen (Færøerne), Hans Rasmussen (S), Aage Fogh (RV), Johan Poulsen (Færøerne), Axel Kristensen (V) og Anders Andersen (V) samt følgende ministre ordet i debatten: statsministeren, udenrigsministeren, finansministeren, ministeren for kulturelle anliggender, ministeren for offentlige arbejder, socialministeren, boligministeren, indenrigsministeren, handelsministeren, ministeren for Grønland og forsvarsministeren.

Af Erik Eriksen og Poul Møller stilledes under forhandlingen følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget understreger nødvendigheden af straks at tage fat på løsningen af en række påtrængende opgaver såsom boliglovgivning, skattereform, arbejdsmarkedets forhold, landsplanlægning, landbrugets strukturproblemer m. m., udtaler tinget, at det på grundlag af de hidtil indhøstede erfaringer ikke nærer tillid til regeringens evne til at formidle det nødvendige samarbejde herom,

og går hermed over til næste punkt på dagsordenen."

Dette forslag blev efter forhandlingens slutning forkastet med 99 stemmer (S, RV, SF og ministeren for Grønland) mod 75 (V, KF og Uafh), idet 1 medlem (Rosing) afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
K. B. Andersen (S), Erik Eriksen (V), Poul Møller (KF), Aksel Larsen (SF), Helge Larsen (RV), Iver Poulsen (U) og Nikolaj Rosing (UFG)