Ved loven gennemførtes en række forhøjelser af statsbanernes takster, der hviler på statsbanelov nr. 210 af 11. juni 1959, som ændret ved lov nr. 355 af 15. december 1961 og lov nr. 119 af 2. april 1963.
Om motiveringen for og indholdet af de foreslåede bestemmelser var i de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved dets fremsættelse, bl. a. anført:
„Statsbanerne havde for driftsåret 1963-64 et driftsunderskud på 9,2 mill. kr., og resultatet inklusive afskrivning og forrentning blev et statstilskud på 140,2 mill. kr. For den forløbne del af indeværende driftsår (perioden april-december 1964) er der et driftsoverskud på 28,9 mill. kr. og et statstilskud på 80,4 mill. kr. (De tilsvarende tal for samme periode af driftsåret 1963-64 var et driftsoverskud på 12,4 mill. kr. og et statstilskud på 79,8 mill. kr.).
For den tilbageværende del af driftsåret 1964-65 vil der imidlertid fremkomme væsentligt forøgede lønningsudgifter til tjenestemænd som følge af forhøjelsen pr. 1. januar 1965 med 49 overenskomstportioner, svarende til ca. 50 mill. kr. pr. år. For driftsåret 1965-66 vil der formentlig yderligere ske en forhøjelse af dyrtidstillægget, hvortil kommer, at der efter al sandsynlighed må regnes med yderligere lønstigninger til såvel tjenestemænd som andre ansatte i forbindelse med overenskomstfornyelserne.
Det vil ikke trods fortsatte rationaliseringsforanstaltninger være muligt at opveje forøgede lønningsudgifter af en sådan størrelse, hvorfor man finder det nødvendigt at foretage takstforhøjelser som nedenfor skitseret til et samlet årligt provenu på ca. 42,5 mill. kr.
De omhandlede merindtægter tænkes tilvejebragt således:
1) Billetpriserne forhøjes med ca. 11 pct., idet grundtaksten pr. kilometer ændres fra 14,4 til 16 øre for 2. klasse og fra 21,6 til 24 øre for 1. klasse. Priserne for dobbeltbillet (nu 1,5 X enkeltbilletprisen, gyldighedstid 3 dage for afstande under 30 km og 1 måned for større afstande) ændres som følge af, at udstedelse af dobbeltbilletter med 1 måneds gyldighed begrænses til afstande på 50 km og derover i stedet for som hidtil for afstande på 30 km og derover, og udstedelse af dobbeltbilletter med 3 dages gyldighed udvides til at omfatte alle afstande i stedet for som hidtil kun afstande under 30 km. Til gengæld afskaffes weekendbilletterne. Priserne for dobbeltbilletter med 1 måneds gyldighed skal svare til 1,6 X enkeltbilletpriserne, og priserne for dobbeltbilletter med 3 dages gyldighed skal for afstande på 50 km og derover svare til 1,35 X enkeltbilletpriserne, medens de for afstande under 50 km vil svare til 1,6 X enkeltbilletpriserne med en vis aftrapning af priserne, således at der fremkommer en passende overgang til 1,35 X enkeltbilletpriserne ved 50 km. Priserne for dobbeltbilletter med 1 måneds gyldighed stiger herved ca. 18 pct., medens priserne for dobbeltbilletter med 3 dages gyldighed for de korteste afstande stiger med samme procent, men derefter aftager stigningen efterhånden som befordringsafstanden øges, indtil priserne fra 50 km og opefter reelt svarer til de hidtil gældende priser for 1 måned-dobbeltbilletter.
2) Priserne for månedskort og ugekort mellem bestemte stationer forhøjes i nogen grad stigende efter afstanden, således at der opnås en samlet merindtægt på ca. 10 pct. af det hidtidige provenu.
3) Priserne for månedskort mellem samtlige stationer forhøjes med 20 pct., idet kortene fremtidig, ligesom det allerede nu er tilfældet for 10 dages kort, også skal være gyldige til de af statsbanerne drevne automobilruter.
4) Banepakketaksterne forhøjes med beløb fra 50 øre pr. pakke (for pakker indtil 5 kg) til 125 øre pr. pakke (for pakker over 20 indtil 25 kg).
5) Stykgodstaksterne forhøjes med gennemsnitlig 10 pct. Det er hensigten at indføre udregnede takster i forbindelser mellem knudepunkter, hvor stykgodsbefordringen har et vist omfang og foregår i det væsentlige uden omlæsning, og anvende noget højere takster, opstillet efter det hidtidige system (pr. 100 kg for de forskellige afstande), når godset sendes i forbindelser, hvor der finder tilsluttende befordring sted med tog eller lastbil (med omlæsning) til og/eller fra knudepunkterne.
6) Vognladningstaksterne ændres, således at der opnås et merprovenu på ca. 5 pct. af den nugældende indtægt for vognladningsgods. De eksisterende 4 takstklasser agtes reduceret til 2 ved sammendragning af de 2 højeste og de 2 laveste klasser. Dette vil medføre, at taksterne for mindre sendinger efter den laveste af de 2 klasser, der slås sammen, vil blive forhøjet, medens taksterne for større sendinger efter den højeste af de 2 sammendragne klasser vil blive relativt lavere.
Merindtægten af de enkelte nævnte forhøjelser kan, bortset fra mulig trafiknedgang, anslås til:
1) Billetter 20 mill. kr.
2)-3) Abonnementskort 4 mill. kr.
4) Banepakker 2,5 mill. kr.
5) Stykgods 9 mill. kr.
6) Vognladningsgods 7 mill. kr.
I alt... 42,5 mill. kr.
Herudover anslås vederlaget for postens befordring at ville stige med ca. 2 mill. kr."
Endvidere gennemførtes ved loven en bestemmelse, hvorefter generaldirektøren for DSB i særlige tilfælde, hvor hensynet til driftens økonomi måtte gøre det ønskeligt, kan nedsætte taksterne med indtil 50 pct. for godsbefordringen svarende til, hvad i forvejen gjaldt for personbefordringens vedkommende. Denne bestemmelse tilsigter at forøge statsbanernes muligheder for på forretningsmæssig basis at sikre sig større transporter, som ellers kan overgå til andre befordringsmidler.
Loven trådte i kraft den 15. april 1965.
Ved 1. behandling fik lovforslaget navnlig tilslutning fra Kaj Rasmussen (S) og Else-Merete Ross (RV), mens ordførerne for de øvrige partier pegede på øget rationalisering inden for DSB i stedet for de foreslåede takstforhøjelser.
I det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, var der enighed om at indstille lovforslaget til vedtagelse med nogle af ministeren for offentlige arbejder foreslåede ændringer, der alle var begrundet i lovtekniske og redaktionelle hensyn. Vedrørende spørgsmålet om øget rationalisering inden for DSB blev det i udvalgets betænkning oplyst, at ministeren over for udvalget havde erklæret sig indforstået med at søge en gennemgribende rationalisering gennemført for samtlige styrelser under ministeriet for offentlige arbejder. Ministeren havde dog samtidig henledt opmærksomheden på, at der hertil krævedes en betydelig større kapital, end det var muligt at få stillet til rådighed i øjeblikket, ligesom den herskende teknikermangel ikke fremmede mulighederne for for øjeblikket at få gennemført større rationaliseringsbestræbelser.
I øvrigt afgav venstres, det konservative folkepartis og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget følgende særudtalelser i betænkningen:
„Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) har under samrådet med ministeren og generaldirektøren for statsbanerne opfordret sidstnævnte til at udarbejde en samlet rationaliserings- og investeringsplan for statsbanernes virksomhed. Efter drøftelserne med ministeren og generaldirektøren har mindretallet fået den opfattelse, at det ikke alene vil være muligt at udarbejde en sådan plan, men yderligere at der herigennem vil kunne tilvejebringes regnskabsmæssig balance på DSBs regnskab, såfremt driften tilrettelægges efter forretningsmæssige principper. Mindretallet skal herefter opfordre ministeren til en snarlig udarbejdelse af en sådan plan, således at den kan forelægges folketinget til overvejelse. Det er mindretallets ønske, at rationaliserings- og investeringsplanen bl. a. skal omfatte en opstilling af statsbanernes regnskab og budget, hvoraf fremgår, hvilke indtægter og udgifter der kan tillægges de enkelte banestrælminger. Endvidere ønskes medtaget en opstilling over, for hvilke banestrækninger en bedre og økonomisk mere hensigtsmæssig trafikbetjening kan opnås ved overgang til anden driftsform end fortsat banedrift.
Mindretallet opfordrer ministeren til — indtil en samlet rationaliserings- og investeringsplan måtte foreligge — at udvise den største tilbageholdenhed med hensyn til nyansættelser af tjenestemænd ved banerne.
Mindretallet finder det endelig efter de under samrådet førte drøftelser formålstjenligt at overveje en frigørelse af DSB fra staten, således at et koncessioneret selskab overtager statsbanernes nuværende drift, og anmoder om en sagkyndig undersøgelse af, hvordan en sådan overgang kan gennemføres.
Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) stiller yderligere nedenstående ændringsforslag nr. 5, som tilsigter at lade den foreslåede forhøjelse af priserne for et 1 måneds abonnementskort til rejse mellem samtlige stationer udgå af lovforslaget.
Endvidere er det mindretallets opfattelse, at den bebudede 10 pct.s forhøjelse af priserne for månedskort og ugekort mellem bestemte stationer ikke bør gennemføres. Udgifterne til transport og især månedskort til rejse mellem samtlige stationer er for tiden så høje, at en yderligere forhøjelse forekommer urimelig, når man tager i betragtning, at der her er tale om befordringsudgifter af en sådan størrelsesorden, at udgifterne kan fratrækkes på selvangivelsen, hvorved virkningerne af en sådan forhøjelse formindskes ganske betydeligt.
For uge- og månedskort mellem bestemte stationer findes det heller ikke rimeligt at forhøje priserne. Her er tale om hjem/arbejdsstedstrafik, som især betyder noget for de tusinder af lønmodtagere. Yderligere forhøjelser vil blot jage endnu flere kunder bort fra DSB og over til den individuelle trafik med det resultat, at staten skal foretage yderligere investeringer i veje, parkeringsanlæg o. s. v.
Derudover finder mindretallet det tvingende nødvendigt, at den påbegyndte rationalisering inden for statsbanerne ikke alene fortsætter, men også forstærkes. Yderligere udsultning af statsinvesteringerne, og især på disse felter, er skadelig og forhaler det tidspunkt, hvor virkelige besparelser på statsbanedriften kan finde sted. Det ville i høj grad være ønskeligt, om der kunne udarbejdes en rationaliserings- og investeringsplan for statsbanerne, så offentligheden og folketinget kunne få et klart billede af, hvad der er behov for til opnåelse af det ideelle trafikapparat, som DSB må og skal være. Mindretallet henstiller, at regeringen tager dette spørgsmål op til hurtig og velvillig behandling."
Efter at det af socialistisk folkeparti stillede ændringsforslag var blevet forkastet ved 2. behandling, henvistes lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling, der ikke resulterede i yderligere ændringsforslag.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 161 stemmer (S, V, KF og RV) mens 18 medlemmer (SF, Uafh, Knud Hertling og Nikolaj Rosing [Grønl.]) undlod at stemme.