Finanslovforslagets drifts- og anlægsbudget udviste ved fremsættelsen indtægter til beløb 16.660 mill. kr. og udgifter til beløb 15.717 mill. kr., så at der var budgetteret et overskud på 943 mill. kr. Disse beløb ændredes under sagens behandling i folketinget til henholdsvis 17.144 mill. kr., 15.634 mill. kr. og 1.510 mill. kr., hvorved det anslåede overskud forøgedes med 567 mill. kr.
Ved den mundtlige fremsættelse af finanslovforslaget omtalte finansministeren først, at det i sin opstilling afveg væsentligt fra tidligere finanslovforslag, idet man for driftsudgifternes vedkommende — efter forhandling med finansudvalget — var gået over til at anvende en rammebevillingsordning.
"Rammebevillingsordningens indførelse kommer til udtryk i finanslovforslagets tekst derved, at der for hver hovedkonto — det vil normalt sige for hver institution eller hvert bevillingsområde af selvstændig betydning — kun opføres én samlet bevilling for driftsudgifter og én bevilling for indtægter. Derimod søges de forskellige tilskud stadig bevilget enkeltvis. Betydningen af denne nyordning ligger især deri, at der herved gives den myndighed, der disponerer over bevillingen, en større bevægelsesfrihed inden for den givne ramme. Der vil som hovedregel være adgang til at udnytte besparelser på én slags driftsudgifter til at afholde udgifter af en anden slags, så længe blot den samlede rammebevilling til driftsudgifter ikke overskrides. Lønudgifter og andre driftsudgifter holdes dog herved adskilt.
Med den udvidede dispositionsadgang vil der i mindre omfang end hidtil blive behov for at få bevillinger reguleret ved ændringsforslag til finanslovforslaget eller ved tillægsbevilling. Til gengæld vil man tilstræbe på tillægsbevillingsloven at medtage en række reguleringer, som i de senere år har været udeladt.
I finansministeriets cirkulære af 11. juni i år er der fastlagt hovedretningslinier for, hvorledes styrelserne kan disponere. Dette cirkulære er optrykt i indledningen til finanslovforslagets anmærkninger.
Samtidig med at finanslovforslagets tekst ved rammebevillingernes indførelse er blevet væsentligt forenklet, er anmærkningerne blevet udbygget for bedst muligt at få belyst de stillede forslag. Således indeholder anmærkningerne en nærmere specifikation af, hvorledes styrelserne har til hensigt at disponere over rammebevillingen. På samme måde oplyses den forventede sammensætning af indtægterne. Ved disse specifikationer anvendes den hidtil på bevillingslovene benyttede standardkontoopdeling. Endelig er anmærkningernes personaleoversigter søgt gjort mere udtømmende og mere fyldigt kommenteret. Da det i år er anden gang, der udarbejdes personaleoversigter, er der nu også mulighed for at sammenligne med de tal, der var opført på sidste års oversigter. Endelig er det tilstræbt at give en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger bag de enkelte bevillingsforslag, f. eks. hvilke love og bestemmelser der gælder på området, hvilke opgaver, der søges løst, samt omfanget af den virksomhed, der tænkes udført på området.
Der er med rammebevillingerne og de dertil knyttede disposi- tionsregler taget et stort skridt på vejen til en forenkling og forbedring af vort bevillingssystem.
Selv om der allerede i de senere år er nået en del i retning af mere realistisk budgetlægning på en række områder, må der dog fortsat sættes ind på en forbedring af budgetlægningen. Der er da også hos styrelserne en voksende forståelse for, hvor vigtigt det er, at der sættes ind på en systematisk planlægning af opgavernes løsning og en omhyggelig budgettering af de hermed forbundne udgifter.
Det er i denne forbindelse vigtigt at interessere sig for mere end det førstkommende år. De fleste dispositioner, der træffes i dag, har konsekvenser, der rækker flere år ud i fremtiden. Det er nødvendigt, at der lægges budgetter med et videre perspektiv, og det er derfor besluttet, at der skal udarbejdes overslag over udgifterne ikke blot for 1967-68, men også for de to følgende finansår, således at der bliver tale om en 3-årig budgetlægning for de samlede udgifter, altså for både anlægs- og driftsudgifterne. Dette kræver imidlertid et stort og omfattende forarbejde. Regeringen vil i øvrigt i næste uge fremlægge et program for de offentlige investeringer i årene fra 1966-67 til og med 1969-70, og samtidig hermed vil der blive offentliggjort en bedømmelse af de udviklingsmuligheder, der foreligger for den samlede danske økonomi i årene frem til og med 1969. Disse redegørelser vil således foreligge, før finanslovdebatten begynder."
Efter kort at have omtalt statsregnskabet for 1964-65 og den statsfinansielle stilling i 1965-66, gjorde finansministeren nærmere rede for finanslovforslagets indhold og de overvejelser, der havde været lagt til grund ved dets udarbejdelse. Han sluttede dette afsnit af sin fremsættelsestale således:
„Finanspolitikken har i første halvdel af året 1965 ikke været tilstrækkelig effektiv. Tværtimod er der fra statsfinanserne udgået en ekspansiv virkning, men fra i sommer har finanspolitikken været strammere, både i kraft af de gennemførte afgiftsforhøjelser og den stigning i de direkte skatter, som skete ved overgangen til det nye skatteår. Den bremsende virkning, der i sommer udgik fra statsfinanserne, er imidlertid nu svækket og vil yderligere aftage i løbet af det næste halve år.
Der er tegn på, at det økonomiske klima er ændret og efterspørgelsespresset ved at lette, og dette skyldes altså ikke så meget statsfinanserne som den kreditstramning, der blev gennemført i forsommeren.
Der kan konstateres en vis, omend svag, tendens til større ledighed. Der er kun tale om små tal, og ledigheden er fortsat meget lav i sammenligning med årene forud for 1964. Den vedrører navnlig ufaglærte og hidrører hovedsagelig fra mindre bygge- og anlægsaktivitet. Mængden af byggeri under opførelse er fortsat meget stor, men der kan for de seneste måneder konstateres en ret kraftig nedgang i påbegyndelsen af nyt byggeri. Det er givet, at kreditstramningen spiller ind her.
Der kan også konstateres en afdæmpning i råvare- og maskinimporten, der vel bl. a. må søge sin forklaring i tilbageholdenhed med hensyn til lagerdannelse og investeringer i erhvervene.
Det videre forløb, for så vidt angår investeringerne — og navnlig boligbyggeri og kommunal bygge- og anlægsvirksomhed — vil i høj grad bero på, hvorledes kreditaftalerne mellem Nationalbanken og pengeinstitutterne administreres. Såfremt der ikke snart sker en modernisering af kreditvilkårene, må man se i øjnene, at vi står over for en tendens til nedgang i investeringsaktiviteten, navnlig i boligbyggeriet. Da der samtidig er tendens til stigning i forbruget, er der altså tale om en vis omfordeling mellem forbrug og investering. Det vil naturligvis altid være diskutabelt, hvor balancen skal søges, og der kan argumenteres for, at investeringsniveauet var kommet vel højt op i forhold til opsparingen. Denne omfordeling bør dog efter regeringens opfattelse ikke føres så vidt, at der bliver tale om et direkte fald i de faste investeringer, og boligbyggeriet bør i hvert fald opretholdes på et niveau af ikke under 40.000 lejligheder pr. år.
Det er derfor regeringens opfattelse, at vi nærmer os det tidspunkt, hvor en vis lempelse af pengepolitikken er hensigtsmæssig, men at dette på den anden side kun vil være forsvarligt, såfremt der kan gennemføres en finanspolitik, der i hvert fald mindst giver dækning for stigningen i statsudgifterne. En sådan finanspolitik forudsætter, at nye indtægtsmuligheder tilvejebringes.
Jeg forudsætter herved, at den udgiftspolitik, der er lagt op til gennem finanslovforslaget, vinder tilslutning. Den er tilrettelagt ud fra det synspunkt, at der må føres en stramt tilbageholdende linje for statens udgifter, men også ud fra den overbevisning, at opgaverne inden for uddannelse, forskning, sundhedsvæsen, social forsorg, u-landshjælp, trafik o. s. v. må og skal løses.
Regeringen må derfor nu lægge afgørende vægt på, at den nødvendige stigning i statens udgifter dækkes finansielt ind, og at der samtidig sikres et passende overskud på statens drifts- og anlægsbudget, således at der ikke fra den offentlige sektor udgår en ekspansiv virkning. Dette vil med de forudsætninger, der i øvrigt gælder for statens kapitalbudget, være ensbetydende med, at kasseoverskuddet skal sættes tilsvarende op. Dette gælder i særdeleshed for det kommende finansår; men også for den resterende del af indeværende finansår vil det efter regeringens opfattelse være af betydning, at der sikres noget større indtægter for staten. Den svækkelse af finanserne, der nu er sket, er ensbetydende med en lempelse af finanspolitikken. Regeringen er ganske enig med Nationalbanken i, at det er den modsatte politik, der er behov for. Den stramme finanspolitik må fastholdes som forudsætning for, at der kan ske en vis lempelse i pengepolitikken til gavn for beskæftigelsen. Regeringen er også enig i, at en lempelse i kreditgivningen ikke må ske så hurtigt og så stærkt, at den samlede efterspørgsel bliver for stor. Den økonomiske balance må opretholdes.
Dette er motiveringen for, at regeringen ønsker yderligere statsindtægter. Der vil herigennem også blive vundet tid til grundig drøftelse af de videre skattereformer. Forhandlingerne om merværdiafgiften må fortsættes med det formål for øje at gennemføre omfattende ændringer af personbeskatningen som led i en virkelig skattereform."
En uges tid før finanslovforslaget sattes til 1. behandling, gav socialministeren — i overensstemmelse med et ønske, som var fremsat i finansudvalget — tinget en redegørelse for baggrunden for socialministeriets budget på finanslovforslaget for 1966-67. Denne redegørelse blev, som det også var tilsigtet, inddraget i finanslovdebatten.
Efter sædvane indledtes finanslovens 1. behandling af partiernes finanspolitiske ordførere. Endvidere havde Knud Hertling (Grønl.) ordet. Derpå talte finansministeren og 5 andre ministre samt Mohr Dam (S), der beskæftigede sig med færøske forhold. Efter at ordførerne på ny havde haft lejlighed til at udtale sig, og enkelte andre havde haft ordet, afsluttedes forhandlingens anden dag med nogle korte bemærkninger. Den følgende dag, der blev finanslovsdebattens sidste, var viet socialministerens ovenomtalte redegørelse. Talerne var her — foruden socialministeren — følgende: Niels Mørk (S), Søren Andersen (V), Asger Jensen (KF), Grethe Philip (RV), Gunhild Due (SF) og Iver Poulsen (Uafh) samt Gamma Larsen-Ledet (S), P. E. Eriksen (V), Clara Munck (KF), Virike (SF), Albertsen (S), Chr. Madsen (SF) og Bækgaard (Uafh).
Efter at denne forhandling var afviklet, henvistes finanslovforslaget til finansudvalget, der behandlede det på sædvanlig måde og i februar afgav en betænkning af følgende indhold:
„Udvalget har gennemgået finanslovforslagets enkelte paragraffer og har herunder stillet en række skriftlige spørgsmål til ministrene, hvis svar herpå er ordnet efter paragrafrækkefølgen og anført i det til betænkningen knyttede bilag.
Der er endvidere holdt samråd med følgende ministre: finansministeren, indenrigsministeren, ministeren for offentlige arbejder, handelsministeren, ministeren for Grønland, forsvarsministeren, justitsministeren, landbrugsministeren, undervisningsministeren og ministeren for kulturelle anliggender, og de under samrådene behandlede emner er ligeledes ordnet efter paragraffer og anført i bilaget.
De af ministrene under udvalgsbehandlingen foreslåede ændringer vil sammen med udvalgets egne ændringsforslag ligesom i tidligere folketingsår blive stillet som ændringsforslag til lovforslaget ved dets 3. behandling.
Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget, Skræppenborg-Nielsen) erklærer, at hans parti ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod § 2.K. Våbenarsenalet, § 2.L. Ammunitionsarsenalet, § 2.N. Den militære klædefabrik, § 2.0. Orlogsværftet, § 10.2.01.67. Danmarks bidrag til Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), § 10.2.01.67. Danmarks bidrag til Det Atlantiske Institut, § 13.3. Udskrivningsvæsenet, § 22. Forsvarsministeriet (hovedkontiene 10., 11.-27., 30., 40., 50., 60., 62., 81. og 82.), § 27.1.09. Våbenarsenalet, § 27.1.10. Ammunitionsarsenalet, § 27.1.12. Den militære klædefabrik, § 27.1.13. Orlogsværftet, § 27.2.22. Forsvarsministeriet. Militærafsnit (01., 02.), og Internationale anlægsprogrammer m. v. (100.), og hverken vil stemme for eller imod § 13.4. Civilforsvaret."
Ved 2. behandling, der efter sædvane blev ganske kortvarig, vedtoges lovforslagets paragraffer med eller uden afstemning.
Lovforslaget gik derefter til fornyet behandling i finansudvalget, der afgav en tillægsbetænkning med i alt 390 ændringsforslag. Af disse var 381 stillet af ministrene og tiltrådt af udvalget eller — i enkelte tilfælde — af et større eller mindre flertal, mens 9 ændringsforslag stilledes af mindretal.
Ved 3. behandling blev de af ministrene stillede ændringsforslag efter nogen forhandling vedtaget, mens mindretalsændringsforslagene forkastedes. Finanslovforslaget som helhed vedtoges derefter enstemmigt med 105 stemmer, idet 7 medlemmer (SF og Uafh) afholdt sig fra at stemme.