Lovforslaget var ved fremsættelsen — bortset fra en ændring af ikrafttrædelsesdatoen og en 1-årig udskydelse af de i forslagets § 11 angivne tidsfrister — identisk med det lovforslag, der blev fremsat i folketinget den 26. november 1964, og som ikke blev færdigbehandlet i folketingsåret 1964-65. Med hensyn til lovforslagets indhold ved fremsættelsen kan derfor i det hele henvises til folketingsårbogen 1964-65, side 507.

Som det vil fremgå af nedenstående, undergik lovforslaget imidlertid væsentlige og omfattende ændringer under behandlingen i folketinget. De vigtigste bestemmelser i den endeligt vedtagne lov optrykkes derfor her.

§ 1. Denne lov finder anvendelse på tilbudsgivning ved arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed.

§ 2. Ved licitation forstås i denne lov, at et arbejde eller en leverance udbydes, således at flere opfordres til inden samme bestemte tidspunkt og på samme udbudsgrundlag at give skriftlige og bindende bud, idet det ved opfordringen tilkendegives, at også andre er opfordret til at byde.

Ved offentlig licitation rettes opfordring til at byde ved bekendtgørelse i dagspressen eller på lignende måde til en ubestemt kreds. Ved bunden (ikke-offentlig) licitation rettes opfordring til at byde direkte og alene til dem, fra hvem bud ønskes.

§ 3. Ved enhver licitation indgives buddene i lukket kuvert, der åbnes på licitationsstedet på et forud fastsat tidspunkt. De bydende er berettiget til at være til stede ved åbningen af buddene og til at blive bekendt med budsummerne og eventuelle forbehold.

Udbyderen er

ved offentlig licitation berettiget til at vælge mellem samtlige indkomne bud og til at forkaste dem alle,

ved bunden licitation forpligtet til, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes ved opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller forkaste dem alle ved meddelelse til de bydende.

Ved en licitation må et bud, som er højere end et andet ved licitationen afgivet bud, ikke nedsættes.

§ 4. Ved tilbudsgivning er det forbudt

1) at gennemføre forudgående regulering af bud,

2) at fastsætte betingelser for åbning af bud og

3) at foretage udskydning af bud.

Aftaler og vedtagelser om pligt til forudgående anmeldelse af licitationsbud til de bydendes organisationer eller om pligt for bydende til at forhandle eller på anden måde samarbejde inden tilbudsgivningen er forbudt.

Forud for licitationen må bydende kun afholde møder vedrørende licitationen til drøftelse af udbudsgrundlaget, herunder spørgsmål om teknisk begrundede forbehold, og kun såfremt udbyderen opfordres til at komme til stede og såvel organiserede som uorganiserede bydende på lige vilkår har adgang til mødet.

§ 5. Det er ikke tilladt at modtage underhåndsbud, såfremt der tidligere på samme arbejde eller leverance er modtaget licitationsbud eller mere end ét underhåndsbud og der ikke er forløbet enten mindst 6 måneder fra licitationsdagen, henholdsvis efter modtagelsen af det seneste underhåndsbud, eller 3 måneder efter annulleringen af licitationen eller underhåndsbuddene.

Licitation over et arbejde eller en leverance, over hvilke der tidligere er afholdt licitation eller modtaget underhåndsbud, må først afholdes, når den tidligere licitation eller de modtagne underhåndsbud er annulleret.

Annullering af en licitation skal ske ved skriftlig tilkendegivelse fra udbyderen til hver af de bydende.

§ 6. Bestemmelserne i loven om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger finder i øvrigt fortsat anvendelse på de af nærværende lov omfattede forhold.

§ 7. Overtrædelse af § 3, stk. 1, 1. punktum, og stk. 2 og 3, § 4 og § 5, stk. 1 og 2, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Forinden tiltale rejses, skal sagen forelægges monopoltilsynet til udtalelse.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab, en organisation eller anden kollektiv enhed, kan bødeansvar pålægges den kollektive enhed som sådan.

Endelig er i §§ 8 og 9 fastsat, dels at loven træder i kraft den 1. januar 1967, dels at den ikke gælder for Færøerne og Grønland, idet den dog ved kgl. anordning kan sættes i kraft for sidstnævnte landsdel med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold måtte tilsige.

Om baggrunden for lovforslaget oplyses, at det bortset fra enkelte formelle ændringer var udarbejdet af den i henhold til lov nr. 155 af 4. maj 1955 nedsatte licitationskommission og tiltrådt af et flertal af kommissionens medlemmer.

Den hidtidige licitationsordning, der særligt finder anvendelse inden for byggefagene, gennemførtes i 1946 ved ændringer i håndværkerorganisationernes vedtægter. Dette skete i henhold til bestemmelserne i den daværende prisaftalelov, der senere er afløst af monopolloven, og iøvrigt på grundlag af en kommissionsbetænkning fra 1945.

Begrundelsen for den i 1946 vedtagne ordning var dels et udbredt ønske om offentligt indseende med de af erhvervene selv etablerede konkurrencebegrænsninger, dels erfaringerne fra trediverne med deres meget lave priser ved licitationer inden for bygge- og anlægsfagene. Kommissionen fandt derfor en vis begrænsning af konkurrencen ved licitation rimelig, men lagde vægt på, dels at konkurrencebegrænsningerne ikke gennemførtes i det skjulte, men åbenlyst, dels at de ikke blev for vidtgående.

Til nærmere forståelse af den nye licitationslov skal dernæst om indholdet af den hidtil gældende licitationsordning kort oplyses følgende:

Licitationsordningen finder i dag anvendelse, når de tilbudgivende tilhører organisationer — oftest inden for byggefagene eller entreprenørfaget — der har vedtaget licitationsbestemmelser, og der ved licitationen er flere end 2 bydende. Efter ordningen kan parterne i en licitation underskrive en licitationserklæring, hvorefter de bydendes organisation forpligter sig til ikke — som det ellers er almindeligt — at regulere tilbudsprisen inden buddenes afgivelse, mens bygherren til gengæld forpligter sig til at give organisationen adgang til over for ham at fremsætte begæring om udskydning af bud, der efter organisationernes opfattelse er for lave. Bygherren kan efter ordningen kun antage et bud, der er begæret udskudt, såfremt udskydningsbegæringen underkendes af et på hans foranledning af begge parter nedsat beregningsudvalg. Efter den gældende ordning er sådanne bud for lave, som ikke indeholder dækning for tarifmæssig arbejdsløn, udgift til materialer og et efter arbejdets art og omfang samt den bydendes forhold og omstændighederne iøvrigt passende beløb til omkostninger og fortjeneste.

Såfremt bygherren ikke vil tiltræde, at udskydningsregler bringes i anvendelse, og derfor nægter at underskrive en licitationserklæring, har de bydendes organisation ret til — hvad der også var tilfældet før ordningens indførelse i 1946 — inden afgivelse af buddene at underkaste disse en forhåndsregulering i overensstemmelse med regler, der i henhold til monopolloven skal være anmeldt til monopoltilsynets register.

Endvidere anses det for tilladeligt, at de bydende tager forbehold mod at arbejde på samme byggeplads som mestre, der benytter medhjælp, men ikke er medlem af en faglig organisation — de såkaldte samarbejdsforbehold. Ligeledes kan organisationerne, når licitationserklæring nægtes underskrevet, påbyde deres medlemmer at tage forbehold om, at buddene ikke må åbnes, hvis der åbnes bud fra udenforstående mestre — åbningsforbehold.

Iøvrigt giver ordningen mulighed for, at der, uden at bygherren er til stede, kan afholdes forhåndsmøder — møder forud for licitationen — hvor de bydende fortolker udbudsmaterialet, træffer aftale om tilbudsforbehold m. v.

Da licitationsordningen gennemførtes i 1946, regnede man med, at bygherrernes underskrift på licitationserklæring ville blive det almindeligste og reguleringerne derfor ville komme frem i lyset og forhåndsregulering blive en sjælden undtagelse, men dette blev ikke resultatet, idet licitationserklæring og dermed udskydningsordningen i de fleste tilfælde ikke tiltrædes af bygherrerne.

Både forhåndsregulering og udskydning har givet anledning til megen kritik, og det var med henblik herpå, at et flertal inden for licitationskommissionen af 1955 foreslog monopollovens bestemmelser suppleret med en særlig licitationslov.

Da lovforslaget var en genfremsættelse, kunne ordførerne under 1. behandlingen i det store og hele henvise til deres bemærkninger til lovforslaget under 1. behandlingen i den foregående folketingssamling, og lovforslaget fik således ligesom tidligere en overvejende velvillig modtagelse, omend der toges forskellige forbehold, jfr. folketingsårbog 1964-65, side 512 og 513.

Som ordfører for liberalt centrum gav Niels Westerby udtryk for, at han fandt det påfaldende, at de såkaldte socialistiske partier, socialdemokratiet og SF, var mere optaget af at skabe fri konkurrence, end man normalt måtte forvente af folk af en socialistisk observans, mens der i højere grad gjorde sig en vis tilbageholdenhed gældende fra partier, der normalt plejer at sige, at de er yderst liberale.

Efter 1. behandlingen henvistes lovforslaget til et udvalg, fra hvis betænkning følgende fremhæves:

„Udvalget har under henvisning til de mellem socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det radikale venstre den 18. januar 1966 indgåede boligpolitiske aftaler drøftet, hvilke ændringer der bør foreslås til lovforslaget.

De nævnte aftaler indebærer dels, at der skal gennemføres en licitationslov, dels at denne lov ikke skal indeholde udskydningsregler. Det første led må anses for at kunne opfyldes ved det af handelsministeren den 6. oktober 1965 fremsatte forslag til lov om licitation m. v., hvorimod dette lovforslag ikke er i overensstemmelse med det andet led, da det ikke er „en lovgivning om licitation uden udskydningsregler ....".

For at opfylde forliget finder udvalget, at forslagets § 4, der omhandler regler om udskydning m. v., og de hertil knyttede voldgiftsbestemmelser i § 8 helt bør udgå, og at forbuddet i lovforslagets § 5 mod forudgående regulering af tilbud i stedet bør suppleres med et forbud mod udskydning af bud og et forbud mod at fastsætte betingelser for åbning af bud. Ved gennemførelse af sådanne bestemmelser finder udvalget, jfr. dog nedenstående særudtalelse fra det konservative folkepartis medlemmer af udvalget, at der ikke fortsat bør kunne bestå nogen organisationsmæssig pligt for de bydende til at forhandle eller samarbejde inden tilbudsgivningen, hvorimod man ikke finder, at de bydende bør være afskåret fra forud for tilbudsgivningen at drøfte udbudsgrundlaget, herunder spørgsmålet om teknisk begrundede forbehold, ligesom man mener, at organisationerne fortsat har mulighed for at fastsætte regler for sådanne møders afholdelse. Disse møder bør dog kun kunne gennemføres, såfremt udbyderen opfordres til at komme til stede, og såfremt både organiserede og uorganiserede bydende har adgang. Disse bestemmelser bør selvsagt ikke være til hinder for, at to eller flere virksomheder går i samarbejde om afgivelse af tilbud fra et „arbejdsfællesskab".

I øvrigt finder udvalget, at organisationerne fortsat bør kunne medvirke til at sikre overholdelsen af beskyttelsesbestemmelserne i § 6, f. eks. ved at bestemme, at underhåndsbud skal anmeldes, inden de afgives, og at licitationsbud skal anmeldes samtidig med eller umiddelbart efter afgivelsen, men at organisationsmæssige bestemmelser om pligt til forudgående anmeldelse af licitationsbud ikke bør kunne opretholdes.

I overensstemmelse hermed har handelsministeren stillet nedenstående ændringsforslag nr. 1-3 og 5.

Under drøftelsen af beskyttelsesreglerne i forslagets § 6 har udvalget endvidere været opmærksom på, at en bydende i mange tilfælde ikke kan vide, om der er andre bydende, og det er derfor fundet rigtigst, at forbuddet i § 6 ikke omfatter afgivelsen, men alene modtagelse af underholdsbud, jfr. nedenstående af handelsministeren stillede ændringsforslag nr. 4.

I forbindelse med drøftelserne af forslagets § 6 har udvalget, foranlediget af en henvendelse fra Industrirådet, overvejet, hvorvidt leverancer i det hele taget bør være omfattet af loven, således som foreslået i § 1. Udvalget har imidlertid ikke ment at burde stille noget ændringsforslag i denne henseende, idet man peger på, at når tilbudsgivning ved leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed er foreslået omfattet af loven, er det dels under hensyn til den udvikling, der finder sted i retning af byggeriets industrialisering, dels under hensyn til de vanskeligheder, der vil fremkomme ved at afgrænse leverancer, jfr. herved licitationskommissionens betænkning, afsnit 100.

Udvalget har overvejet, om der, når udskydning af bud forbydes, i videre omfang end efter aftaleloven bør være adgang til at trække bud tilbage. Da der fra organisationernes side ikke har været interesse for en sådan bestemmelse, har udvalget ikke ment at burde stille forslag herom.

Under hensyn til at den vanskelige administration af udskydningsbestemmelserne, som lovforslaget forudsætter, herefter ikke bliver aktuel, mener udvalget, at der ikke er samme nødvendighed som efter forslaget for at etablere et særligt licitationsråd. Derfor foreslås, at bestemmelserne herom i § 9 udgår, jfr. nedenstående ændringsforslag nr. 6. Selvfølgelig vil der også uden et sådant råd og uden særlig lovhjemmel kunne gennemføres ændringer i „Almindelige betingelser for arbejder og leverancer", bl. a. med henblik på at opnå en tydeliggørelse af udbudsgrundlaget, d. v. s. tegninger, beskrivelser og betingelser af teknisk og finansiel art, og dermed også en begrænsning i det omfang, hvori bydende vil være tilskyndet til at gøre vedståelse af bud betinget af, at bygherren accepterer nærmere heri angivne forbehold.

Da der ikke nedsættes et licitationsråd, finder udvalget det naturligt, at beføjelserne i forslagets § 10, stk. 1, 2. punktum, overgår til monopoltilsynet, og man mener, at straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser ligesom straffen efter monopolloven for overtrædelse af monopoltilsynets forskrifter bør være bøde eller under skærpende omstændigheder hæfte, jfr. ændringsforslag nr. 7.

Da forslagets bestemmelse om revision af loven i folketingssamlingen 1969-70 især tager sigte på udskydningsbestemmelserne, og da disse nu ikke gennemføres, vil bestemmelserne om revision kunne bortfalde. I øvrigt foreslås lovens ikrafttræden udskudt til 1. januar 1967, jfr. ændringsforslag nr. 8.

Man finder, at loven, for så vidt angår tilbudsgivning i Grønland, først bør sættes i kraft efter en nærmere undersøgelse af de særlige grønlandske forhold på dette område og da med de afvigelser, som disse forhold måtte gøre nødvendige, jfr. ændringsforslag nr. 9.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af handelsministeren foreslåede ændringer.

Specielt vedrørende det af handelsministeren foreslåede § 5, stk. 2, er et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) af den opfattelse, at der ikke foreligger noget behov for et generelt forbud mod hvilke som helst aftaler om pligt til anmeldelse af licitationsbud m. v. Lovforslaget i forbindelse med de stillede ændringsforslag indebærer, at muligheden for såvel forhåndsregulering som udskydning af bud bliver ophævet, samt at møder mellem de bydende, hvortil bygherren altid skal indkaldes, udelukkende kan angå udbudsgrundlagets tekniske karakter. På dette grundlag mener mindretallet ikke, at det specielt for håndværks- og entreprenørerhvervene skal være udelukket, at aftaler af den nævnte art kan anmeldes og godkendes i overensstemmelse med monopollovens regler og den praksis, som gælder på alle øvrige erhvervsområder. Mindretallet havde gerne set, at de synspunkter i samme retning, som er gjort samstemmende gældende af de erhverv, som skal praktisere den nyskabelse, som licitationsloven er, var blevet imødekommet.

Mindretallet har imidlertid måttet erkende, at man står alene i udvalget med denne opfattelse, og under hensyn til, at licitationsloven er et led i det forlig, som blev indgået i januar 1966 om en samlet løsning af bygge- og boliglovgivningen, samt at socialdemokratiet, venstre og det radikale venstre, som er deltagere i dette aftalegrundlag, har henstillet, at man undlader at fremsætte ændringsforslag, har mindretallet ment at måtte afstå fra at fremsætte underændringsforslag til § 5, stk. 2, om, at denne bestemmelse udgår."

Den afgivne betænkning og de deri stillede ændringsforslag gav ved forslagets 2. behandling i folketinget anledning til en omfattende debat. Specielt fremhæves, at Rimstad (Uafh) kunne fastslå, at det foreliggende forslag nu havde fået et indhold, som hans parti i det store og hele kunne tiltræde. Dog fandt han det ikke rigtigt, at udbyderen efter en annulleret licitation skulle være bundet af en vis karenstid, før en ny licitation kunne afholdes.

Endvidere skal nævnes, at Adolph Sørensen (KF) beklagede, at der ved afslutningen af udvalgsarbejdet ikke havde været tid til at få tilføjet en mindretalsbemærkning for hans vedkommende gående ud på, at hans endelige stilling til lovforslaget ville være afhængig af lovforslagets skæbne ved andenbehandlingen. Specielt ønskede Adolph Sørensen den hidtidige adgang for byggeorganisationerne til at pålægge deres medlemmer at indberette, i hvilke licitationer de deltager, opretholdt.

Efter at de stillede ændringsforslag var vedtaget uden afstemning, henvistes lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling. I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning fremhævedes, at handelsministeren over for udvalget havde bemærket, at bygherren altid vil have mulighed for at afholde ny licitation uden overholdelse af nogen frist, når blot den tidligere licitation er annulleret, jfr. § 5, stk. 2.

Endvidere understregede udvalget, at de ved andenbehandlingen vedtagne ændringsforslag ikke ville hindre organisationerne i at håndhæve en udregningsvederlagsordning f. eks. ved, at organisationerne pålægger medlemmerne generelt at tage forbehold over for bygherren om betaling af udregningsvederlag efter organisationernes til monopoltilsynet anmeldte regler herom.

Endelig anførtes i tillægsbetænkningen, at det måtte være i bygherrernes og de projekterende teknikeres egen interesse at medvirke i de tilfælde, hvor tilbudsgivere ønsker de i lovens § 4, stk. 3, omtalte møder afholdt, ligesom det fremhævedes, at intet i lovforslaget forhindrer organisationerne i at rette henvendelse til bygherrer og anmode om oplysning om, hvem der er interesseret i at deltage i den pågældende licitation.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget herefter med 148 stemmer mod 1 (Adolph Sørensen).