Luk

Luk
Luk

Luk

L 53 Forslag til lov om fremme af bevægeligheden på arbejdsmarkedet.

Samling: 1966-67 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget havde følgende indhold:

,,§1. Kollektive overenskomster, hvorved det bestemmes, at adgangen til at udføre et arbejde skal være betinget af bestemte faglige kvalifikationer, som ikke kræves opfyldt i lovgivningen eller i administrative bestemmelser fastsat i henhold til lov, er ugyldige.

Stk. 2. Organisationsstrukturen må ikke være nogen hindring for adgangen til at udføre et arbejde.

§ 2. Kollektive foranstaltninger, der tilsigter at gennemføre en begrænsning i strid med § 1 af den enkeltes adgang til at udføre et arbejde, kan indbringes for arbejdsretten som overenskomstbrud.

§ 3. Denne lov træder i kraft den 00. - - - med virkning fra det tidspunkt, da de nugældende kollektive overenskomster udløber."

Lovforslaget var enslydende med det lovforslag, der blev fremsat i folketinget den 16. marts 1966 (årbog 1965-66 side 516), og som ikke blev færdigbehandlet i folketingsåret 1965-66.

Lovforslaget nåede ikke frem til 1. behandling, inden folketingsvalget blev udskrevet.