Folketingsbeslutningen går ud på at tage beretningen om atomenergikommissionens virksomhed til efterretning.

Forslaget herom vedtoges enstemmigt, efter at der ved 1. behandling havde været ført en principiel debat om atomenergikommissionens virksomhed. Debatten førtes delvis på grundlag af den beretning, som folketingsudvalget angående atomenergikommissionens beretning afgav i folketingsåret 1965-66. Niels Matthiasen (S) udtalte sit partis tilfredshed med atomenergikommissionen, hvis virksomhed ikke måtte måles i kroner og ører. Forsøgsstationen Risø skulle være et center for bred videnskabelig og teknisk forskningsarbejde af betydning for naturvidenskaben, for teknikken og for de kommende atomværkers drift. Johan Philipsen (V) var mere forbeholden i sine udtalelser. Han erkendte forskningens betydning, men på Risø brugtes omkring 7-8 pet. af vore samlede forskningsudgifter, og det var et spørgsmål, om det havde været rigtigt at bruge en så stor del af forskningens midler på dette område. National forfængelighed kunne være en svaghed, og det var et spørgsmål, om det var rigtigt at satse så kraftigt inden for et område, hvor stormagterne havde de bedste muligheder. Johan Philipsen kom i øvrigt med mange anerkendende bemærkninger om Risø og forskerstaben dér. Knud Thomsen (KF) fremhævede atomforsøgsstationens store betydning. Den sikrede, at der blev den fornødne viden og ekspertise bl. a. til sikring af befolkningen, når der skulle bygges atomkraftværker i Danmark. Det var en side af Risøs virksomhed, som han tillagde overordentlig stor betydning, men også det samarbejde, som var skabt mellem Risø, universiteterne og de højere læreanstalter, var af stor betydning. Der var med Risø bygget et institut op, der havde medvirket til at bevare danske videnskabsmænd her i landet, og han fandt, at instituttet var en videnskabelig pryd for landet. Han sluttede med at fremhæve betydningen af, at forskerne på Risø nu fik arbejdsro. Morten Lange (SF) mente, at man ville få fastere grund under fødderne, når atomenergikommissionens femårsplan fremkom.

Risø havde haft en afgørende betydning i dansk teknologi og havde været med til at formindske det teknologiske spring, der ellers var ved at skille USA fra en række en de øvrige forholdsvis fremskredne nationer. Også K. Helveg Petersen (RV) fremhævede Risøs store betydning. Han satte et spørgsmålstegn ved, om der ville være opnået store besparelser, hvis man ikke havde haft Risø. Det ville blot have ført til, at der andetsteds havde måttet sættes ind med store midler.

Forskning på dette område var det en nødvendighed for Danmark at deltage i. Også han fandt det vigtigt, at der nu sikredes forskerne på Risø arbejdsro, og at der ikke hvert år skulle føres principdebat om berettigelsen af deres arbejde. Niels Westerby (LC) udtalte sin tillid til, at arbejdet på Risø ville fortsætte på bedste måde. Det var ikke blot de øjeblikkelige resultater, det var også de langsigtede resultater, der havde betydning. Han kunne tænke sig at gå i retning af at udvide forskningsvirksomheden snarere end at stille det spørgsmål, om virksomheden kunne indskrænkes.