Loven, der trådte i kraft den 3. juli 1967, giver landbrugsministeren bemyndigelse til af statskassen at udrede det beløb, der er nødvendigt for at friholde mejeriprodukter, der sælges på hjemmemarkedet, for virkningen af afgift i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift (moms).

Endvidere kan landbrugsministeren træffe de foranstaltninger og udfærdige de nærmere bestemmelser, som må anses fornødne til gennemførelse af loven.

Ved fremsættelsen af lovforslaget gav landbrugsministeren bl. a. følgende oplysninger: „Da den omsætningsafgift, som forbrugerne skal betale, er bestemt af varens detailpris, og da detailprisen for samme mejeriprodukt varierer efter varens kvalitet og emballering m. m., er det ikke muligt administrativt at gennemføre en ordning, hvorefter ethvert mejeriprodukt, der sælges til en forbruger, er fuldt ud friholdt for omsætningsafgift. Den ordning, der omtales i bemærkningerne til lovforslaget, går ud på at friholde mejeriprodukterne for omsætningsafgift på grundlag af gennemsnitspriser. Herved må kunne opnås en ordning, som kan være tilfredsstillende for alle parter, og som, så nær som det er muligt, giver det resultat, lovforslaget tilsigter, men det må ligge fast, at ingen forbruger eller forhandler kan kræve mere godtgjort end gennemsnitstilskuddet, således som dette administrativt fastsættes.

Der har fra erhvervsside været rejst spørgsmål om at få friholdt andre varer, der sælges i konkurrence med mejeriprodukter, for virkningen af omsætningsafgiften. Dette vil der ikke være mulighed for efter den i dette lovforslag omhandlede ordning.

Landbrugets forbrug på ejendommene af mælk af egen produktion vil der ifølge oplysning fra tolddepartementet være mulighed for at tage hensyn til i forbindelse med administrationen af bestemmelserne om omsætningsafgift."

Om den ordning, som det med hjemmel i loven var tanken at gennemføre, var følgende oplyst i de bemærkninger der ledsagede lovforslaget ved dets fremsættelse:

„Under de forhandlinger, der har været ført med repræsentanter for de administrative myndigheder, der berøres af ordningen, og for de danske mejeriforeningers fællesorganisation, er man gået ud fra, at ordningen skal gennemføres ved hjælp af den administration, der varetager hjemmemarkedsordningen for mejeriprodukter.

Hjemmemarkedsprisordningen for mejeriprodukter, der er gennemført i henhold til bestemmelserne i lov nr. 102 af 31. marts 1955 om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger, er baseret på indholdet af smørfedt i de enkelte mejeriprodukter .... medens omsætningsafgiften vil blive opkrævet af varens samlede pris, der inkluderer andet end smørfedtværdien.

En ordning, hvorved den opkrævede omsætningsafgift føres tilbage, således at den ikke kommer til at belaste forbrugeren af det enkelte mejeriprodukt, må derfor tilrettelægges efter et andet princip. Da det ikke anses for muligt at kombinere en tilskudsordning i detailleddet med detailleddets erlæggelse af omsætningsafgift, er den mest nærliggende løsning antaget at være den af de danske mejeriforeningers fællesorganisation foreslåede, hvorefter der på basis af konstaterede gennemsnitsdetailpriser for de enkelte mejeriprodukter ydes et tilskud i engrosleddet, der bedst muligt modsvarer omsætningsafgiften af det enkelte mejeriprodukt i detailleddet.
....

Uden for ordningen agtes holdt skummetmælkspulver og den mælk og fløde m. v., der indgår i chokolade og margarine samt i andre varer, hvis art gør det rimeligt, at de holdes udenfor, og hvor kontrolmuligheder herfor er til stede.

Såfremt der som følge af udviklingen opstår nye mejeriprodukter, må sådanne eventuelt tages med under ordningen.

Det er hensigten at lægge de af Danmarks Statistik senest indhentede oplysninger om detailpriser til grund. Visse forbrugsmæssigt mindre betydningsfulde varer omfattes ikke af disse oplysninger.

Det er hensigten at fastlægge prisgrundlaget for 1 år ad gangen, således at der inden for dette tidsrum kun foretages ændringer, såfremt der sker ændringer i de af monopoltilsynet godkendte hjemmemarkedspriser for mejeriprodukter, eller ordningens forløb tilsiger det.

Da det er hensigten at udbetale tilskuddet i engrosleddet, vil det ved ordningens påbegyndelse være nødvendigt at udbetale tilskud til lagre, der allerede har forladt det led, hvori tilskuddet ydes, men endnu henligger hos forhandlere. Udbetaling af tilskud i disse tilfælde vil kunne ske i forbindelse med den godtgørelse af omsætningsafgift af lagerbeholdninger, som sker efter bestemmelserne i § 44 i lov nr. 102 af 31. marts 1967 om almindelig omsætningsafgift. Tilskuddet til lagrene af mejeriprodukter vil blive begrænset til smør og ost, og kredsen af virksomheder, der kan komme i betragtning, vil være den samme, der skal registreres hos toldvæsenet i henhold til den nævnte lov. Tilskuddet agtes af praktiske grunde udbetalt sammen med godtgørelsen af omsætningsafgift.

Fællesorganisationen er rede til at påtage sig ordningens administration under de i dets forslag nævnte forudsætninger.

Det er hensigten at nedsætte et udvalg med repræsentanter for monopoltilsynet, Danmarks Statistik, departementet for told- og forbrugsafgifter, De danske mejeriforeningers fællesorganisation, Danske konsummælkmejeriers fællesrepræsentation samt landbrugsministeriet til at tage stilling til spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med ordningens administration."

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med de ovenfor omtalte forslag til lov om afsætning af danske landbrugsvarer m. m. og forslag til lov om en kornordning for høstårene 1967-68 og 1968-69 og det nedenfor omtalte forslag til lov om afsætning af frisk dansk frugt og danske gartneriprodukter.

Under hensyn til, at lovforslaget kun var en konsekvens af den i loven om almindelig omsætningsafgift trufne beslutning om friholdelse af mejeriprodukter for moms, gav forslaget ved 1. behandling ikke anledning til større diskussion. Dog fremhævede Svend Haugaard (RV), at forslaget var udformet på en måde, som måtte hindre radikal tilslutning.

Et flertal (udvalget med undtagelse af det radikale venstres medlem) indstillede forslaget til vedtagelse uændret, medens et mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) ikke kunne medvirke til dets gennemførelse.

Efter en fornyet udvalgsbehandling, der heller ikke resulterede i ændringsforslag, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 153 stemmer mod 4 (LC); 13 medlemmer (RV) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.