Luk

Luk
Luk

Luk

L 106 Lov om ændringer i forskellige lovbestemmelser som følge af ændringerne i den kommunale styrelseslovgivning.

Af: Indenrigsminister Poul Sørensen (KF)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 175 af 30-04-1969
Loven bringer en række bestemmelser i den gældende lovgivning i overesstemmelse med den kommunale styrelsesordning, der træder i kraft den 1. april 1970.

Den nye styrelsesordning indebærer bl. a., at købstadkommunerne fremtidigt inddrages under amtskommunen, og at samtlige landets kommuner undergives samme styrelsesmæssige regler alene med en begrænset afvigelse for amtsrådenes vedkommende. De hidtidige forskelligheder i styrelsesreglerne for købstadkommuner og sognekommuner falder således bort, ligesom amtmandens stilling som formand for amtsrådet ophæves. Nærværende lov er en ren konsekvens af de loran nævnte ændringer i den kommunale styrelseslovgivning.

Lovforslaget blev i folketinget behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om brandvæsenet i købstæderne og på landet.

Det henvistes sammen med nævnte lovforslag til behandling i et udvalg, som indstillede det til vedtagelse med tolv af indenrigsministeren foreslåede ændringer. Ved disse ændringer udgik først og fremmest en række bestemmelser som efter lovforslagets udarbejdelse var blevet indarbejdet i det fremsatte forslag til lov om ændringer i forskellige lovbestemmelser om statstilskud og refusioner til kommunerne. (Sundhedsvæsenet).

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 115 stemmer.
Partiernes ordførere
Waldemar Laursen (S), O. Vestergaard Poulsen (KF), A. C. Andersen (V), Jens Peter Jensen (RV) og Kurt Brauer (SF)