Loven har følgende ordlyd:

„§ 1. Ved ferskvandsfisk forstås i denne lov alle fiskearter, der lever eller yngler i dambrug, vandløb og søer.

§ 2. Landbrugsministeren fastætter efter forhandling med fiskeriministeren bestemmelser om, hvilke smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk loven skal omfatte, samt om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at bekæmpe sådanne sygdomme eller hindre eller begrænse deres udbredelse.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter efter forhandling med fiskeriministeren nærmere regler om, hvorledes der skal forholdes i tilfælde af mistanke om, at nogen i et dambrug værende ferskvandsfisk er angrebet af eller døde af en af loven omfattet sygdom.

§ 3. Landbrugsministeren kan efter forhandling med

fiskeriministeren for at hindre smittespredning fastsætte bestemmelser om kontrol med handel her i landet med ferskvandsfisk samt æg og sæd af disse og ved udførsel her fra landet stille krav med hensyn til attestation for, at nævnte fisk m. m. er sygdomsfri.

§ 4. Der ydes erstatning af statskassen for fisk, der af veterinærdirektoratet påbydes dræbt og destrueret på grund af en af loven omfattet sygdom. Erstatningen fastsættes af 3 vurderingsmænd, hvoraf 2 udpeges af ministeren efter indstilling af det i § 5, stk. 1, omhandlede udvalg og 1 udpeges af ejeren. Fiskens værdi bestemmes efter dens tilstand ved aflivningen. I beløbet fradrages fiskens destruktionsvær di.

Stk. 2. Såfremt ejeren selv ved sit forhold har givet anled- ning til, at således aflivede fisk er blevet angrebet af den pågældende sygdom, fortaber han den ret til erstatning af det offentlige, der ellers ville have tilkommet ham.

Stk. 3. Udgifterne ved taksationsforretningen afholdes af statskassen.

§ 5. Ved administrationen af denne lov og de i medfør heraf udstedte bestemmelser bistås landbrugsministeren af et udvalg, der nedsættes af ham, og hvori repræsentanter for de interesserede organisationer skal have sæde.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan pålægge dambrugere at give veterinærdirektoratet de oplysninger, der er nødvendige til at føre et register over dambrug, som er fri for de af denne lov omfattede sygdomme.

§ 6. Til delvis dækning af udgifterne ved de i medfør af loven iværksatte bekæmpelsesforanstaltninger pålægges der hvert dambrug en afgift, der fastsættes af landbrugsministeriet efter forhandling med det i § 5, stk. 1, nævnte udvalg.

Stk. 2. Udgifterne ved gennemførelse af en i medfør af loven fastsat kontrol med udførsel af ferskvandsfisk samt æg og sæd af sådanne fisk afholdes af vedkommende eksportør.

§ 7. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne eller af forbud eller påbud i henhold til forskrifterne.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget i folketingsåret 1971-72.

§ 9. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland."

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse anførte landbrugsministeren i fremsættelsestalen:

„Siden 2. verdenskrig er der her i landet sket en væsentlig stigning i produktionen af ørreder i dambrug. En stor del heraf eksporteres, og værdien af eksporten af ørreder og ørredæg androg i 1967 ca. 90 mill. kr. I en række lande, der importerer ørreder, har man fået øje på risikoen for indslæbning af smitsomme ørredsygdomme i forbindelse med importen, og nogle lande — således USA og Sverige — stiller nu krav om, at ørreder, der indføres, skal være ledsaget af et veterinærcertifikat, der bekræfter, at ørrederne er fri for nærmere angivne sygdomme.

For at opfylde importlandenes krav og derved lette og sikre eksporten her fra landet er det nødvendigt at gennemføre visse kontrolforanstaltninger og på længere sigt iværksætte en mere omfattende bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk.

Det foreliggende lovforslag tilsigter at tilvejebringe det lovmæssige grundlag for at gennemføre sådanne foranstaltninger."

Det økonomiske grundlag for sygdomsbekæmpelsen hviler på den forudsætning, at dambrugserhvervet gennem en afgiftsordning bidrager med en del af de fornødne midler. Statens udgifter ved lovens gennemførelse vil i finansåret 1969-70 blive holdt inden for et beløb på 92.000 kr.

Lovforslaget fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse i folketinget. Det henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning landbrugsministeren stillede to ændringsforslag dels om en præcisering af, at lovens administration skal ske i nært samarbejde med fiskeriministeriet, dels om indsættelse af en revisionsbestemmelse. Ændringsforslagene var tiltrådt af udvalget.

Fra udvalgets betænkning skal følgende anføres:

„Udvalget har aflagt besøg hos Danmarks fiskeri- og havundersøgelser på Charlottenlund Slot og har i denne forbindelse drøftet lovforslaget med landbrugsministeren, fiskeriministeren, sagkyndige fra statens veterinære serumlaboratorium, den kgl. veterinær- og landbohøjskole, veterinærdirektoratet samt fra I/S Dansk Forsøgsdamkultur i Brøns. Under dette besøg er det over for udvalget bl. a. tilkendegivet, at der med dambrug også er tænkt på dambrug placeret i bugter, fjorde og vige, der foruden forbindelse til havet har tilløb fra et eller flere vandløb.

Udvalget har over for landbrugsministeren rejst spørgsmålet, om „vandløb" i lovforslagets § ] ligesom i § 1 i lov om ferskvandsfiskeri omfatter kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandsystem. Ministeren har hertil svaret, at vandløb i lovforslagets § 1 vil omfatte de nævnte kunstigt frembragte ferske vande i det omfang, de vil få betydning i sygdomsbekæmpelsen.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Kristen Østergaard) må nære betænkelighed ved, at der i den i bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1, pkt. 1, omhandlede situation kræves tilslutning fra et flertal af dambrugere ved et afgrænset vandløbsområde, for at en bekæmpelsesplan kan gennemføres for samtlige dambrug i det pågældende vandløbsområde. Udvalgets flertal finder, at det, for at loven kan blive så effektiv som muligt, bør være tilstrækkeligt, at en tredjedel af dambrugerne i et sådant område går ind for bekæm- pelsesplanen, til, at denne kan gennemføres også for de øvrige dambrugere.

I forbindelse med udvalgets drøftelse af spørgsmålet om sammensætningen af det i lovforslagets § 5, stk. 1, omhandlede udvalg, der skal bistå landbrugsministeren ved administrationen af loven og de i medfør heraf udstedte bestemmelser, har udvalget henstillet til landbrugsministeren, at en repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund får sæde i nævnte udvalg, og ministeren har erklæret sig indforstået hermed.

Udvalget har drøftet spørgsmålet om muligheden af at benytte fiskerikontrollens personale til løsning af kontrolopgaverne i forbindelse med sygdomsbekæmpelse, og fiskeriministeren og landbrugsministeren har erklæret sig rede til at søge sådan mulighed udnyttet i det omfang, der kommer til at foreligge kontrolopgaver, som fiskerikontrollens personale har rimelig mulighed for at løse."

Ved 2. behandling gav Otto Mørch (S) udtryk for, at det ville have tjent den forebyggende sygdomsbekæmpelse bedre, hvis man i loven eller i betænkningen mere klart og mere selvstændigt havde fået bestemmelser om rensning og drift af dambrug. Også Vivilce (SF) havde gerne set det forebyggende arbejde stærkere fremhævet i loven. Landbrugsministeren henviste heroverfor til lovens § 2, stk. 1, som indeholdende hjemmel til at iværksætte de fornødne forebyggende foranstaltninger.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 167 stemmer.