Det vigtigste indhold af loven, som samler og forenkler gældende, men spredte bestemmelser, er følgende:
Den fastslår vejbestyrelsernes forpligtelse til at sørge for snerydning, til at træffe foranstaltninger mod glat føre og til at sørge for renholdelse af offentlige veje og stier, men overlader det i øvrigt til vejbestyrelserne selv at bestemme det nærmere omfang og rækkefølgen af de respektive foranstaltninger, ligesom det er overladt til vejbestyrelserne at fastsætte de nærmere retningslinjer for foranstaltningernes gennemførelse efter forhandling med politiet.
Der tillægges ministeren for offentlige arbejder hjemmel til at udfærdige vejledende retningslinjer for udførelse af foranstaltninger mod glat føre og i forbindelse hermed for snerydning.
Retningslinjerne skal ikke angive normer for foranstaltningernes udførelse, men skal alene indeholde teknisk-organisatorisk vejledning. Retningslinjerne forudsættes udarbejdet af ministeriet i nært samarbejde med kommunale vejteknikere, belægningseksperter m. v.
De forpligtelser til snerydning, grusning og renholdelse, der efter den gældende lovgivning har kunnet pålægges grundejere, hvis ejendom støder op til offentlig vej eller sti, er opretholdt i princippet, men med væsentlige begrænsninger, idet grundejerforpligtelserne i relation til offentlige veje og stier kun omfatter fortov og sti i byer og bymæssige bebyggelser, hvorimod disse forpligtelser ved det i folketingsåret 1968-69 fremsatte lovforslag, jfr. nedenfor, var videre afgrænset til også at omfatte mindrebefærdede offentlige vejes kørebaner i byer og bymæssige bebyggelser.
Motiveringen for begrænsning af grundejerforpligtelserne og hermed udvidelsen af det offentliges forpligtelser er, at trafiksikkerhedshensyn og effektivitets- og rationalitetshensyn taler for, at det offentlige fuldt ud påtager sig såvel snerydning som foranstaltninger mod glat føre og renholdelse på de offentlige vejes kørebaner i byer og bymæssige bebyggelser.
Loven indeholder endvidere bestemmelser om grundejernes forpligtelser med hensyn til snerydning, foranstaltninger mod glat føre og renholdelse af private fællesveie og stier i byer og bymæssige bebyggelser, bestemmelser om private fællesveje og stier på landet samt om skov-, klit- og havneveje og andre lignende veje.
Endelig er der ved loven tillagt vejbestyrelserne (kommunalbestyrelserne) hjemmel til at påtage sig udførelsen af de forpligtelser, der er pålagt eller påhviler grundejerne såvel med hensyn til offentlige som private veje, og til at opkræve godtgørelse hos grundejerne herfor. Formålet hermed er bl. a. at øge muligheden for maskinel indsats.
Loven træder i kraft den 1. oktober 1970.
Lovforslaget var med enkelte ændringer, hvoraf en enkelt må særligt fremhæves, en genfremsættelse af et i folketingsåret 1968-69 fremsat lovforslag (Folketingsårbog 1968-69 side 568). Herom udtalte ministeren for offentlige arbejder i den skriftlige fremsættelse af lovforslaget følgende:
„Det i sidste folketingssamling fremsatte lovforslag blev efter 1. beh. henvist til et folketingsudvalg. Udvalget stillede og fik besvaret en række spørgsmål. Bl. a. blev der i udvalget rejst spørgsmål om at begrænse de forpligtelser, der efter lovforslaget kunne pålægges grundejere, hvis ejendom grænser til offentlig vej eller sti. Jeg fandt det imidlertid ikke rigtigt at gå med til nogen begrænsning af grundejerforpligtelserne og dermed en udvidelse af de kommunale forpligtelser, før spørgsmålet havde været drøftet med de kommunale organisationer og Københavns og Frederiksberg kommuner. Udvalgsbehandlingen blev herefter ikke afsluttet og forslaget ikke gennemført i folketingsåret 1968-69.
Disse forhandlinger har fundet sted i sommeren 1969. De kommunale organisationer har i princippet accepteret en begrænsning af grundejerforpligtelserne, medens Københavns kommune har opretholdt sin principielle modstand mod forslaget i sin helhed og dermed også mod en forøgelse af de kommunale forpligtelser. Frederiksberg kommune har ligeledes i princippet modsat sig en udvidelse af de kommunale forpligtelser, dog med tilkendegivelse af, at spørgsmålet ikke har større praktisk betydning i Frederiksberg kommune.
På baggrund af de kommunale organisationers principielle tilslutning kan jeg tiltræde, at grundejerforpligtelserne i relation til offentlige veje og stier begrænses i overensstemmelse med ønskerne i folketingsudvalget. Det nu foreliggende lovforslag er derfor ændret på dette punkt."
Lovforslaget, der ved 1. beh. fik en velvillig modtagelse af alle ordførerne, blev ved 3. beh. vedtaget enstemmigt med 129 stemmer, idet dog 1 medlem (Sigsgaard (VS)) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.