Loven stadlæstet 20. marts 1970. (Lovt. B. nr. 2).

Loven indeholder normeringer vedrørende stillinger, der er omfattet af lov nr. 168 af 27. maj 1964 om statens tjenestemænd i Grønland. Af lovens indhold fremhæves særligt de normeringer, der er gennemført som følge af den lovhjemmel, der også indeholdes i den grønlandske tjenestemandslov til at foretage almindelige embedsreguleringer hvert fjerde år. Navnlig drejer det sig om en forbedring af kæmnernes placering, der som følge af de efterhånden meget omfattende arbejdsopgaver, der er pålagt i henhold til lovgivning eller som følge af de efterhånden meget omfattende kommunale opgaver, var blevet mindre rimelig, således at en forbedring var fundet påkrævet.

Endvidere indeholder loven bestemmelser om oprettelse af enkelte nye stillinger. Dette gælder f. eks. indenfor sundhedsvæsenet en stilling som forstanderinde for sundhedsmedhjælperskolen i Godthåb og for skolevæsenets vedkommende en stilling som pædagogisk konsulent for undervisningen i folkeskolen, der skal ansættes ved skoledirektørembedet.

I lighed med tidligere år er gennemført oprykning af lærere med uddannelse fra seminariet i Godthåb før ikrafttrædelsen af den nye lov om læreruddannelse i Grønland, således at samtlige lærere i 9. lønningsklasse er oprykket, hvorefter lønningsklassen har kunnet nedlægges.

På tilsvarende måde er gennemført oprykning af præster, der har gennemgået den normale grønlandske præsteuddannelse suppleret med et højskoleophold her i landet, således at man også her har kunnet nedlægge 9. lønningsklasse. Endvidere er gennemført, at præster, der oprindelig er uddannet ved seminariet i Godthåb, men som tillige ved Københavns universitet har bestået den særlige prøve i kristendomskundskab, parallelt med lærerne fremtidig skal kunne oprykkes til 21. lønningsklasse.

Lovforslaget havde inden fremsættelsen været forelagt lønningsrådet og var udarbejdet i overensstemmelse med rådets udtalelser.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte Grønlandsministeren bl. a.:

„... Forslaget indeholder normeringsforslag vedrørende stillinger, der er omfattet af lov nr. 168 af 27. maj 1964 om statens tjenestemænd i Grønland. Denne lov har endnu ikke været genstand for revision på samme måde som den i det øvrige rige gennemførte tjenestemandslovgivning, men som det allerede blev nævnt i forbindelse med behandlingen her i tinget af tjenestemandsreformen, vil også den grønlandske tjenestemandslov blive gjort til genstand for en revision, der både tager hensyn til den i det øvrige rige gennemførte lovgivning og også de særlige forhold i Grønland, der er årsagen til, at man ikke har kunnet gennemføre retsenhed på dette område. Man er i gang med dette revisionsarbejde og påregner at kunne fremlægge et lovforslag for Grønlands landsråd i en af samlingerne i 1970, således at der er en mulighed for at kunne fremsætte lovforslaget her i tinget i efteråret 1970..."

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra såvel Rosing (Grl.) som samtlige ordførere, der alle gav udtryk for, at forhandlingerne omkring en reform af det grønlandske tjenestemandsområde svarende til den i det øvrige Danmark gennemførte, burde fremmes mest muligt.

Efter 1. behandlingen henvistes forslaget til folketingets lønningsudvalg. Af dettes betænkning fremgår, at udvalget havde drøftet en række problemer i forbindelse med den bebudede revision af den grønlandske tjenestemandslovgivning. Af udvalgets betænkning fremhæves især følgende:

„Ministeren har oplyst, at en arbejdsgruppe med repræsentanter fra lønnings- og pensionsministeriet og ministeriet for Grønland samt en repræsentant fra den grønlandske tjenestemandsforening i løbende kontakt med repræsentanter for centralorganisationerne siden efteråret 1969 har arbejdet med problemerne i forbindelse med gennemførelsen af den nye tjenestemandslovgivning. Efter i januar måned at have aflagt en statusrapport over for Grønlandsrådet, er arbejdet i arbejdsgruppen blevet intensiveret, således at en mere udførlig redegørelse påregnes at kunne forelægges det grønlandske landsråd i marts måned. I redegørelsen vil det blive søgt klarlagt, på hvilket grundlag man agter at udarbejde egentlige lovudkast til den ny tjenestemandslovgivning. Sådanne lovudkast påtænkes derefter forelagt landsrådet under dettes efterårssamling i år. Såfremt landsrådets tilslutning opnås, vil forslag til ny tjenestemandslovgivning derefter snarest blive forelagt folketinget. Ministeren har endvidere i denne forbindelse udtalt, at såfremt der i øvrigt kan opnås politisk enighed om lovforslagene, skulle den nye tjenestemandslovgivning for Grønland kunne træde i kraft inden den 1. april 1971, således at yderligere normeringslove for Grønland bliver overflødige.

Om det såkaldte fødestedskriterium har ministeren oplyst, at der agtes stillet forslag om opretholdelsen af dette kriterium, idet det fortsat skønnes nødvendigt at præmiere de ikke-hjemmehørende i Grønland.

Også spørgsmålet om boligbidrag har været drøftet med ministeren, som har meddelt, at der antagelig vil blive stillet forslag om, at selve loven skal indeholde en bestemmelse om, at ikke-hjemmehørende har krav på anvist bolig, medens spørgsmålet om, hvorvidt der skal ydes boligbidrag, og hvilken størrelse sådanne i bekræftende fald skal have, vil blive overladt til nærmere aftale mellem staten og de respektive organisationer. Ifølge den nuværende grønlandske tjenestemandslov af 1964 har ministeren for Grønland pligt til at fastsætte regler om boligbidrag, og for tiden betaler hjemmehørende boligbidrag efter boligstøtteniveau, medens ikke-hjemmehørende har fri bolig.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt reglerne om åremålsansættelse i den nye danske tjenestemandslov påtænkes overført til den kommende grønlandske tjenestemandslov, har ministeren oplyst, at åremålsansættelse på forhånd må skønnes at få en ikke uvæsentlig betydning netop i Grønland dels i forbindelse med almindelige ansættelser, dels i forbindelse med ansættelse af eksperter til gennemførelse af nye ordninger, f. eks. indførelse af skat.

Med hensyn til regler om tidligere afgangsalder ved pensionering af ikke-hjemmehørende blev under samrådet oplyst, at disse ifølge den nugældende grønlandske tjenestemandslov har pligt til at søge deres afsked ved det fyldte 65. år, ret til at søge afsked ved det fyldte 60. år og adgang til at søge afsked ved det 55. år imod at afgive en erklæring om, at den pågældende er villig til imod ydelse af et honorar ud over pensionen at påtage sig forefaldende arbejde i ministeriet for Grønland eller anden statsinstitution. Der er ikke særlig gunstige regler om beregning af pensionsalder, således som det var tilfældet efter tjenestemandsloven af 1946, hvor fuld pensionsanciennitet normalt var opnået ved det fyldte 55. år. Den foran omtalte arbejdsgruppe påtænker ved en særlig skala for beregning af pensionsalder at tilnærme sig ordningen fra 1946, således at fuld pensionsanciennitet normalt vil være opnået ved det fyldte 55. år, idet man har set det både i den ansattes og statens interesse, at tjenestemandsansættelse for ikke-hjemmehørende i Grønland bliver på kortere åremål end i Danmark...."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 132 stemmer.