Ved lovændringen får ministeren for offentlige arbejder som øverste jernbanemyndighed bemyndigelse til at bestemme undersøgelse ved en særlig undersøgelseskommission, når han på grund af ulykkens omfang eller i øvrigt skønner det påkrævet. Kommissionen skal bestå af en dommer som formand og et af ministeren i den enkelte sag nærmere fastsat antal medlemmer med indgående jernbaneteknisk sagkundskab. Kommissionen gøres ikke permanent, men nedsættes i.det enkelte tilfælde. Kommissionens møder skal som hovedregel være offentlige. Formålet med kommissionens undersøgelse er primært at fastslå årsagen eller den sandsynlige årsag til ulykken samt at fremkomme med forslag til foranstaltninger, der kan hindre lignende ulykker. Derudover kan kommissionen fremkomme med en udtalelse om, hvorvidt der bør gøres strafansvar eller disciplinært ansvar gældende mod nogen, og hvilke skridt der i så fald bør foretages.

Det hedder i fremsættelsestalen, at motiveringen for lovforslaget skal søges i kommissionsdomstolen angående jernbaneulykken ved Odense i 1967, der i sin beretning pegede på den betydelige offentlige interesse, der knytter sig til opklaringen af alvorlige jernbaneulykker, og som henstillede til overvejelse, at der for disse ulykkers vedkommende skabes lovhjemmel for nedsættelse af undersøgelseskommissioner med en dommer som formand og i øvrigt bestående af teknisk sagkyndige.

Ved 1. behandling fik lovforslaget tilslutning fra alle sider og gik direkte til 2. behandling uden udvalgsbehandling. Ved 2. behandling forelå der et ændringsforslag af ministeren til ikrafttrædelsesdatoen. Ingen bad om ordet. Ved 3. behandling var der ligeledes ingen der bad om ordet, og forslaget blev enstemmigt vedtaget.