Luk

Luk
Luk

Luk

L 26 Lov om ændring af lov om totalisatorspil.

Af: Finansminister Erik Ninn-Hansen (KF)
Samling: 1970-71
Status: Stadfæstet
Lov nr. 219 af 21-05-1971
Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Erik Hansen (Vejle amt), Asger Jensen, Adam Møller [formand], Henry Møller, Søren Jensen, Arne Christiansen, Ib Thyregod [næstformand], Martin Pedersen, Jørgen Andersen, Skovmand, Lysholt Hansen, Albertsen, Grünbaum, Kampmann, Peter Nielsen, Kjeld Olesen og Arne Larsen.

Ved loven ændres § 3, stk. 1, således, at den del af indskudssummerne, der mindst skal anvendes til gevinster til spillerne, nedsættes. Herefter skal der af indskudssummerne ved vinder- og pladsspil anvendes mindst 65 pct. af omsætningen mod nu 69 pct., og af indskudssummerne ved andet spil mindst 60 pct. til gevinster mod nu 64 pct.

Endvidere forhøjes den gældende rentesats ved for sen indbetaling af skyldig totalisatorafgift til 1 pct. månedlig fra 5 pct. årlig, således at renteniveauet kommer i overensstemmelse med den øvrige skattelovgivning, og der indføjes en bestemmelse om, at forslag til revision af loven skal fremsættes i folketinget i folketingsåret 1972-73.

Baggrunden for lovforslaget var, at hestesports- og cykelvæddeløbsforeningernes økonomiske forhold på grund af stadigt stigende driftsudgifter var blevet forringet i en sådan grad, at de stod i fare for lukning. Efter lovforslaget kan væddeløbsforeningerne, da afgiftsberegningen for totalisatorspil ikke ændres, opnå yderligere et beløb svarende til 4 pct. af omsætningen til dækning af driftsudgifter.

Ved lovforslagets 1. behandling hilste alle ordførere da også lovforslaget velkomment som en nødhjælp til banerne.

Udvalget opfordrede i sin betænkning til en revision af totalisatorlovgivningen og fandt, at forslag herom måtte fremsættes, når virkningerne af lovforslaget med rimelighed kunne bedømmes på grundlag af banernes regnskaber, dvs. i folketingsåret 1972-73. Samtidig hermed måtte det overvejes, om der bør gives adgang til totalisatorspil på hundevæddeløbsbaner, og om der bør oprettes et fond til fremme af hesteavl.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 144 stemmer. 2 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
R. Lysholt Hansen (S), Erik Hansen (KF), Søren Jensen (V), Martin Pedersen (RV) og Arne Larsen (SF)