Loven udskyder revisionen af lov om statsstøtte til musikkonservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg i 1 år, således at forslag om revision af loven vil være at forelægge for folketinget i folketingsåret 1971-72.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse anførte ministeren for kulturelle anliggender følgende i fremsættelsestalen:

„Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg, Det fynske Musikkonservatorium i Odense og Nordjysk Musikkonservatorium i Ålborg er i dag selvejende institutioner, hvis drift er sikret ved tilskud fra stat og kommune. Statens tilskud ydes i henhold til lov nr. 208 af 31. maj 1968 om statsstøtte til musikkonservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg. Loven er en videreførelse af lov nr. 55 af 4. marts 1964 om statsstøtte til musikkonservatorier, hvorved der første gang etableredes en fast støtteordning for private musikkonservatorier.

Den gældende lov om statsstøtte til musikkonservatorier skal ifølge § 4 optages til revision i indeværende folketingsår. Revisionsbestemmelsen blev indsat, bl. a. fordi man ønskede at tage spørgsmålet om de tre landsdelskonservatoriers struktur i forhold til statskonservatorierne op til overvejelse, når landsdelskonservatorierne havde fungeret en årrække med faste offentlige tilskud.

Statens tilskud til landsdelskonservatorierne ydes med 3/4 af de samlede årlige driftsudgifter under forudsætning af, at driften i øvrigt er sikret ved tilskud fra kommunal side. En sådan medvirken fra kommunal side har man hidtil fundet rimeligt begrundet, idet konservatoriernes drift oprindelig hvilede på et lokalt initiativ.

Ved 1968-lovens behandling i folketinget blev der imidlertid i almindelighed givet udtryk for, at den nugældende støtteordning med deltagelse fra kommunerne måtte betragtes som en overgangsordning, idet det, efterhånden som konservatorierne udviklede sig som undervisningsanstalter, måtte være naturligt, at staten påtog sig den fulde forpligtelse over for disse. Man pegede på, at revision af loven i folketingsåret 1970-71 burde sigte mod en statsovertagelse af de tre konservatorier.

Inden man har kunnet tage stilling til en sådan statsovertagelse, har ministeriet måttet afvente resultatet af drøftelserne af hele planlægningen for de fremtidige centre for højere uddannelse. Disse drøftelser er først tilendebragt i forsommeren 1970. Efter at planlægningsrådet for de højere uddannelser har afgivet betænkning vedrørende organisation og administration af uddannelsescentre, og efter vedtagelsen af loven om udbygningen af Odense universitetscenter og loven om Københavns universitets placering og universitetscentre vil der nu blive foretaget en tilbundsgående undersøgelse af de tre landsdelskonservatoriers forhold og fremtidige stilling.

Med henblik på en sådan undersøgelse har ministeriet taget skridt til nedsættelse af et udvalg med repræsentanter for statskonservatorierne, de tre landsdelskonservatorier, planlægningsrådet for de højere uddannelser og ministeriet med den opgave at overveje og fremkomme med forslag om, hvorledes musikkonservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg bør placeres som undervisningsinstitutioner i forbindelse med en eventuel overgang til statsdrift. Udvalget er blevet anmodet om at foretage en nærmere vurdering af konservatoriernes undervisningsmæssige og almenmusikkulturelle funktioner og muligheder, dels i relation til de eksisterende statslige konservatorier, dels til de højere læreanstalter og andre undervisningsinstitutioner, som omfattes af centerplanen for de pågældende byer.

Da udvalget ikke kan forventes at slutte sit arbejde tilstrækkelig hurtig til, at dette kan danne grundlag for en egentlig revision af den gældende konservatorielov i indeværende folketingsår, har jeg fundet det nødvendigt at foreslå en udskydelse af lovrevisionen."

Ved lovforslagets 1. behandling kunne alle partiernes ordførere give tilslutning til forslaget. Det gennemførtes uden at have været undergivet udvalgsbehandling og blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 119 stemmer.