Efter 1. behandling henvist til udvalg angående forureningsbekæmpelse.

Bestemmelsen i lovens § 1 giver ministeren for forureningsbekæmpelse bemyndigelse til at fastsætte begrænsninger for det højst tilladelige indhold af svovl eller andre stoffer i brændsel. Bestemmelsen omfatter enhver brændselstype, der anvendes til opvarmning eller energiproduktion i faste anlæg. Mobile anlæg, herunder diesellokomotiver og dieseldrevne lastbiler er, således ikke omfattet. Bemyndigelsen tænkes ifølge lovforslagets bemærkninger indledningsvis anvendt alene for svovlindhold i brændselsolie, jfr. det som bilag til lovforslaget optagne udkast til bekendtgørelse, men vil senere — efter behov — kunne anvendes på andre stoffer og brændselstyper.

I medfør af bestemmelsen, kan der iværksættes skærpede foranstaltninger i særligt truede områder såsom områder med tæt bebyggelse og megen industri, hvor koncentrationen af skadelige stoffer kan nå kritiske højder. Endvidere åbner bestemmelsen mulighed for, at særlige foranstaltninger kan iværksættes på de tidspunkter af året, hvor særlige meteorologiske forhold — de såkaldte inversioner — forhindrer en hurtig spredning af luftforurening. Inversioner optræder erfaringsmæssigt særligt hyppigt i vinterhalvåret.

På denne baggrund har man i det som bilag optagne udkast til bekendtgørelse foreslået, at der fra 1. oktober 1972 at regne ikke må anvendes fyringsgasolie (destillatolie) med et højere svovlindhold end 0,8 vægtprocent og fra 1. januar 1973 fuelolie (residualolie) med et højere svovlindhold end 2,5 vægtprocent til fyringsformål her i landet. I konsekvens af adgangen til at iværksætte skærpede foranstaltninger i særligt truede områder, har man endvidere i den omtalte bekendtgørelse foreslået, at der for hovedstadsområdet med virkning fra 1. januar 1974 fastsættes en grænse for det højst tilladelige indhold af svovl i fuelolie (residualolie) på 1 vægtprocent.

Det anføres i lovforslagets bemærkninger, at det er hensigten nøje at følge situationen i andre områder med tæt bebyggelse og megen industri med henblik på, i fornødent omfang, og så snart forsyningssituationen tillader det, at fastsætte særlige grænser i sådanne områder.

Det foreslås dog, at brændselsolie leveret inden de angivne,tidspunkter også skal kunne anvendes efter disses terminers- udløb, uanset om leverancens indhold af svovl overstiger de angivne procentsatser.

I udkastet til bekendtgørelsen er endvidere optaget en dispensationsbestemmelse, hvorefter de foran omtalte grænser- vil kunne tillades fraveget, hvor det findes forsvarligt. Som eksempler nævnes fyringsanlæggets konstruktion, skorstens-- højde, rensningsudstyr, beliggenhed, anvendelse af flere brændsler i kombination — dog under forudsætning af at den samlede- afgivelse af svovl til omgivelserne ikke derved overstiger den svovlmængde, der ville fremkomme, såfremt der alene anvendtes olie med tilladeligt svovlindhold — o.lign.

Ifølge lovens § 2 kan der i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 1, fastsættes straf af bøde eller hæfte.

Loven tager sigte på danske forhold, men åbner mulighed for, at ministeren for Grønland kan udøve tilsvarende beføjelser for Grønlands vedkommende, i det omfang det under hensyn til de særlige grønlandske forhold måtte blive påkrævet. For Færøerne kan loven sættes i kraft ved kgl. anordning.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de samlede direkte samfundsmæssige driftsudgifter ved de foreslåede ordninger er anslået til at ville udgøre omkring 100 mill. kr. årligt.

Lovforslaget fik ved 1. behandling i folketinget en gennemgående positiv modtagelse af partiernes ordførere. Udenfor ordførerens, rækker talte Johan Philipsen (V).

Forslaget henvistes til behandling i det af folketinget nedsatte
udvalg angående forureningsbekæmpelse, som i en enstemmig betænkning udtalte:

„Udvalget har bl. a. drøftet indholdet af de regler, der er optrykt i bilag til lovforslaget som udkast til bekendtgørelse om begrænsning af svovlindhold i fyringsolier. Ministeren har i denne forbindelse over for udvalget bekræftet, at den grove overtrædelse af forbudet mod anvendelsen af fyringsgasolie med et svovlindhold, der ligger over den fastsatte maksimalgrænse, som kan give anledning til påtale over for den private forbruger, altid forudsætter ond tro hos denne. Ministeren har endvidere understreget, at det strafbare forhold i henhold til bekendtgørelsesudkastets § 6, jfr. §§ 1 og 2, er anvendelsen og forhandlingen (herunder importen) til fyringsformål her i landet af olie med et svovlindhold, der ligger over den fastsatte maksimalgrænse, mens f. eks. forhandling m. m. til blandingsformål ikke er forbudt.

Da oliebranchen som en konsekvens af lovforslagets gennemførelse er indstillet på gradvis at ophøre med markedsføringen af let fuelolie, har udvalget drøftet, om der ikke gennem en dispensationsordning bør sikres, at anlæg til let fuelolie kan få en passende afskrivningstid. Ministeren har i denne anledning over for udvalget tilkendegivet, at de eksisterende fyr til forbrænding af let fuelolie overvejende er af ældre type, men at det ikke kan udelukkes, at der i særlige tilfælde, f. eks. hvor der er tale om nyanskaffede anlæg, i en overgangsperiode kan være grundlag for tidsbegrænsede dispensationer.

Vedrørende spørgsmålet om binding af svovl i produkterne ved visse fremstillingsprocesser har ministeren tilkendegivet, at en sådan binding vil kunne begrunde dispensation, men at dette forhold kun er af betydning tor enkelte industrigrene, hvorfor man ikke har fundet det hensigtsmæssigt specifikt at nævne det i bekendtgørelsesudkastets generelle dispensationsgrunde.

Udvalget har drøftet spørgsmålet om en samlet administration af luftforureningsbekæmpelsen og henstiller, at alle forureningsforhold i forbindelse med oliefyring henlægges under eller i det mindste koordinereres af et enkelt organ, såvel på centralt som på lokalt plan.

Ministeren har over for udvalget givet tilsagn om — i fortsættelse af det allerede etablerede samarbejde med folketingets udvalg angående forureningsbekæmpelse — fremtidig løbende at ville orientere et af folketinget nedsat udvalg, hvorunder behandlingen af spørgsmål om forureninsgbekæmpelse henhører, om mere betydende initiativer (herunder ved udstedelse af bekendtgørelser og cirkulærer) iværksat i medfør af såvel nærværende lovforslag som andre love vedrørende forureningsbekæmpelsen."

Udvalget indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse uændret. Ved 2. behandling fremkom Lennart Larson (V) med en række betænkeligheder specielt med hensyn til bekendtgørelsen, som han mente burde gøres mere fleksibel.

Ved 3. behandling oplyste Johan Philipsen (V), at han ville undlade at stemme for lovforslaget, fordi det efter hans opfattelse ikke var tilstrækkeligt sagligt velfunderet. Forslaget blev herefter enstemmigt vedtaget med 121 stemmer; 3 medlemmer (Federspiel, Kofoed og Philipsen (alle V) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.